Mødedato: 13.09.2007, kl. 17:30

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse

Se alle bilag

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 13. september 2007

 

 

BR 399/07

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse

 

 

 

Indstilling om,

 

1.                  at Borgerrepræsentationen anmoder medlemmerne af Socialudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget om at deltage i de aktiviteter, der er anført i bilagene (A-D).

 

(Overborgmesteren)

 

 

 

 

 

INDSTILLING OG Beslutning

Indstilling om,

1.                  at Borgerrepræsentationen anmoder medlemmerne af Socialudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget om at deltage i de aktiviteter, der er anført i bilagene (A-D).

(Overborgmesteren)

 

Problemstilling

Nærværende indstilling forelægges Borgerrepræsentationen med henblik på, at deltagerne bliver berettiget til udgiftsgodtgørelse og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Sidstnævnte gælder dog kun for de medlemmer af Borgerrepræsentationen, som har valgt erstatningsordningen for 2006 og 2007.

 

Senest har Borgerrepræsentationen på mødet den 11. januar 2007 (BR 727/07) behandlet en tilsvarende indstilling med henblik på afholdelse af udgiftsgodtgørelse og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for 2. og 3. kvartal af 2006.

 

Løsning

Med virkning fra 9. februar 2006 kan de medlemmer af Borgerrepræsentationen, som er tilmeldt ordningen om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste få udbetalt erstatning i følgende sager:

Deltagelse i forhandlinger med andre kommunale myndigheder eller med statslige myndigheder, repræsentativt arbejde, studieture, besigtigelser og borger-/orienteringsmøder, såfremt det sker efter anmodning fra Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget eller et af de stående udvalg, og der er truffet beslutning herom i et møde, jf. lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 5, og Borgerrepræsentationens beslutning af 9. februar 2006 (BR 102/06).

 

Anmodningen medfører endvidere, at samtlige deltagere er berettiget til udgiftsgodtgørelse, jf. lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 10.

 

Såfremt der planlægges/afholdes en af de nævnte aktiviteter for borgerrepræsentationen, et udvalg som helhed, eller aktiviteterne varetages på vegne af Borgerrepræsentationen, forudsætter afholdelse af udgiftsgodtgørelse og udbetaling af erstatning af tabt arbejdsfortjeneste, at deltagelsen sker efter konkret anmodning fra Borgerrepræsentationen.

 

Det indstilles derfor, at Borgerrepræsentationen anmoder medlemmer af Socialudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Kultur- og fritidsudvalget om at deltage i de aktiviteter, der er anført i bilagene (A-D).

Sager vedrørende Borgerrepræsentationens egne forhold skal forberedes og forelægges for forsamlingen af Overborgmesteren. Borgerrepræsentationen vil efter hvert kvartal modtage en tilsvarende indstilling med henblik på afholdelse af udgiftsgodtgørelse og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

 

Økonomi

Udgifterne afholdes indenfor Økonomiudvalgets budgetramme, såfremt medlemmerne varetager aktiviteterne på vegne af Borgerrepræsentationen eller Økonomiudvalget. Udgifterne afholdes inden for de enkelte stående udvalgs budgetramme, såfremt aktiviteterne er planlagt af udvalget/varetages på vegne af udvalget, jf. BR 102/06.

 

Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til et medlem af Borgerrepræsentationen kan maksimalt udgøre 1800 kr. pr. dag i 2006 og 1825 kr. pr. dag i 2007. jf. lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 5.

 

Bilag

Bilag a-D

 

 

 

                                                                 Ritt Bjerregaard

 

 

 

Til top