Anlægsbevilling til ny specialskole i Stevnsgade - fase 2
Anlægsbevilling til ny specialskole i Stevnsgade - fase 2
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde onsdag den 13. juni 2007
Nr. 7 BR 288/07. Anlægsbevilling til ny specialskole i Stevnsgade - fase 2
Indstilling om,
1.
at der gives en anlægsbevilling på i alt 16,40 mio. kr. til indretning af
2. del af en ny specialskole i eksisterende bygninger i Stevnsgade. Af den
samlede bevilling overføres 14,4 mio. kr. til Kultur- og
Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme (KEjd). Der anvises dækning for udgiften
i 2007 på Børne- og Ungdomsudvalgets anlægsbudget, konto 3.07.3, rådighedsbeløb
for specialskoler. For 2008 anvises dækning inden for udvalgets samlede
anlægsramme.
Det bemærkes, at Børne- og
Ungdomsudvalget skal finansiere de samlede driftsudgifter til ny specialskole i
Stevnsgade inden for egen driftsramme. Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på
sit møde den 23. maj 2007, hvordan de samlede driftsudgifter til ny
specialskole i Stevnsgade finansieres i 2007 og frem.
Det forudsættes i øvrigt, at
eventuelle merudgifter til anlægsprojektet holdes inden for Børne- og
Ungdomsudvalgets budget, og at anlægsudgifterne på 9,84 mio.kr. i 2008
finansieres inden for det anlægsbudget, som Borgerrepræsentationen bevilliger
Børne- og Ungdomsudvalget for 2008.
(Børne- og Ungdomsudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.