Medlemsforslag om Socialudvalgets besparelsesforslag vedr. reduktion i budgettet til hjemmevejledere
Medlemsforslag om Socialudvalgets besparelsesforslag vedr. reduktion i budgettet til hjemmevejledere
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde onsdag den 13. juni 2007
BR 281/07
Medlemsforslag om Socialudvalgets besparelsesforslag vedr. reduktion i budgettet til hjemmevejledere
Medlemsforslag om
Socialudvalgets besparelsesforslag vedr. reduktion i budgettet til
hjemmevejledere
Det foreslås,
1. at Borgerrepræsentationen tilkendegiver, at man anser Socialudvalgets besparelsesforslag om ændring i serviceniveauet i hjemmeplejen (reduktion i budgettet til hjemmevejledere) som socialt uansvarligt – og derfor ikke agter at gennemføre denne besparelse i forbindelse med budget 2008.
(Stillet af Finn Rudaizky og Winnie Berndtson, begge løsgængere)
MEDLEMSFORSLAG
Det foreslås, 1. at Borgerrepræsentationen tilkendegiver, at man anser Socialudvalgets besparelsesforslag om ændring i serviceniveauet i hjemmeplejen (reduktion i budgettet til hjemmevejledere) som socialt uansvarligt – og derfor ikke agter at gennemføre denne besparelse i forbindelse med budget 2008. (Stillet af Finn Rudaizky og Winnie Berndtson, begge løsgængere) |
MOTIVERING
Socialudvalgets besparelsesforslag lægger op til, at der skal reduceres i budgettet til hjemmevejledere. Hjemmevejledere hjælper psykisk syge i bofællesskaber og egen bolig.
Reduktionen i budgettet er resultatet af, at to bofællesskaber med i alt 8 beboere er i 2006 blevet nedlagt som følge af meget dårlige fysiske rammer, hvilket medførte et mindreforbrug på hjemmevejlederbudgettet i 2006 på 1 mio. kr.
Såfremt reduktionen i budgettet, der hidtil har været midlertidig, gøres til en permanent reduktion som besparelsesforslaget lægger op til, vil det medføre, at det ikke er muligt at oprette 8 boliger i nye fysiske rammer, hvorved ventelisten isoleret set stiger med 8 pladser.
Forslagsstillerne finder det uacceptabelt, at der sniges permanente besparelse ind på denne måde i stedet for at gå videre med planerne om at anvende midlerne til nye tidssvarende bofællesskaber.
Besparelsen forventes at udgøre 1,0 mio. kr.