Solcelleprojekt i Valby
Solcelleprojekt i Valby
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde onsdag den 13. juni 2007
BR 261/07
Solcelleprojekt i Valby
Solcelleprojekt i Valby
Indstilling om,
1.
at der på bevilling Teknik- og Miljøudvalget Center
for Miljø funktion 0.52.81.3 (Miljøbeskyttelse, Jordforurening) gives 4,0 mio.
kr. i 2007 (07 p/l) til gennemførelse af et solcelleprojekt i Valby. Der
anvises kassemæssig dækning herfor med 3,0 mio. kr. på funktion 0.52.81.3
(Miljøbeskyttelse, Jordforurening) og med 1,0 mio. kr. på funktion 2.28.23.3
(Kommunale veje, Standardforbedringer af færdselsarealer).
Det præciseres, at projektet
ifølge Teknik- og Miljøforvaltningen kan finansieres som følge af frie midler
på Center for Miljøs investeringsplan/anlægsramme og en forskydning i
anlægsprojektet for Nørrebro Cykelrute - strækningen Jagtvej/Ågade.
Det forudsættes, at
eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og
Miljøudvalgets budgetramme.
(Teknik- og Miljøudvalget)
Der skal godkendes en kapitalbevilling til et projekt
om solceller og energioptimeret byggeri i Valby.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Indstilling om, 1.
at der på bevilling Teknik- og
Miljøudvalget Center for Miljø funktion 0.52.81.3 (Miljøbeskyttelse,
Jordforurening) gives 4,0 mio. kr. i 2007 (07 p/l) til gennemførelse af et
solcelleprojekt i Valby. Der anvises kassemæssig dækning herfor med 3,0 mio.
kr. på funktion 0.52.81.3 (Miljøbeskyttelse, Jordforurening) og med 1,0 mio.
kr. på funktion 2.28.23.3 (Kommunale veje, Standardforbedringer af
færdselsarealer). Det præciseres, at
projektet ifølge Teknik- og Miljøforvaltningen kan finansieres som følge af
frie midler på Center for Miljøs investeringsplan/anlægsramme og en
forskydning i anlægsprojektet for Nørrebro Cykelrute - strækningen
Jagtvej/Ågade. Det forudsættes, at
eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og
Miljøudvalgets budgetramme. (Teknik- og Miljøudvalget) |
PROBLEMSTILLING
Københavns Kommune har fået en henvendelse fra Kuben
Byfornyelse Danmark om at deltage i et solcelleprojekt, der støtter
energiinvesteringer og energioptimeringer inden for byggeriet i Valby.
For at fremme udbredelsen af
solceller er der behov for en mærkbar støtte. EU's Concerto II program har bevilliget
et tilskud på 33 %, men hvis solenergi skal have bygherrernes interesse, skal
tilskuddet op på 60 %. Kuben foreslår, at EU's bevilling suppleres med midler
fra Energistyrelsen og Københavns Kommune.
Bevillingen fra Københavns Kommune kan være med til at
skabe en synlig indsats i København i form af lang en række udviklings- og
demonstrationsprojekter i Valby.
EU har bevilliget midler
til to nye projekter: Green Solar Cities,
der støtter energiinvesteringer og energioptimeringer indenfor byggeriet i
Salzburg og Valby, og MUSEC hvis
formål er at udvikle og implementere bæredygtige energiplaner for syv byområder
i Europa, herunder Valby.
En række europæiske lande
deltager i projekterne. Der indgår en række parter fra hele Europa, herunder
energiselskaber, forskningsinstitutioner, boligselskaber og lokale aktører,
jvf. bilag 1.
Indsatsen i Valby omfatter geografisk et stort område, som også indeholder Carlsberg-grunden, det
tidligere Grønttorv og Karensminde, og man kan således forestille sig, at de 2
første 5 x 5 byggerier med billige boliger i København kan inddrages i konceptet.
Der er fra projektets side
taget kontakt til en række bygherrer i Valby: De Forenede Ejendomsselskaber (F.L. Smith-grunden), København Kommune
(Vandkulturhuset), den almene bebyggelse Hornemanns Vænge og Kuben Boplan vedrørende
porcelænsgrunden i Valby.
Bevillingen fra Københavns
Kommune vil medvirke til, at otte områder i Valby får en synlig indsats på
solcelleområdet, jvf. bilag 2. Samlet forventes
der at blive etableret 200 kWp (
C02 effekten af Valby projekt vil samlet være en besparelse i C02
emissionen på 3.000 tons årligt, heraf udgør de vedvarende energikilder
(biobrændsels- og solenergi) 1.726 tons (solenergien udgør min. 141 tons).
Fremstødet i Valby
formidles gennem en række informationsaktiviteter, seminarer og brochurer, der
også profilerer Københavns Kommune, og som Solar City Copenhagens sekretariats
forestår. Projektet kan forberede København til rollen som evt. vært for en
europæisk Solar City konference.
Det samlede budget i Valby
er på 58 mio. kr., og heraf bidrager EU-midler og de kommende bygherrer med ca.
25 mio. kr. hver. Der er søgt 4 mio. kr. fra en statslig pulje
(Energiforskningsprogrammet EFP), og det foreslås, at Københavns Kommune bidrager
med 4 mio. kr., jvf. bilag 3.
Tilskuddet afholdes af Center for Miljø på
konto 0.52.80.3 (Fælles formål). Der anvises kassemæssig dækning herfor med 3,0
mio. kr. på konto 0.81.52.3 (Jordforurening) og med 1,0 mio. kr. på konto
0.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer).
VIDERE PROCES
Indstillingen skal godkendes
i Borgerrepræsentationen.
BILAG
-
Oversigt over politisk behandling
1.
Projektets partnere
2.
Projekter i Valby
3.
Økonomi
(Kilde
alle 3 bilag: Kuben)
Hjalte Aaberg Mikkel
Aarø-Hansen