Medlemsforslag om servicecentre
Medlemsforslag om servicecentre
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 13. juni 2001
BR 179/01
Medlemsforslag om servicecentre
Medlemsforslag om servicecentre
(Stillet af Morten Kabell og Per Bregengaard (begge Ø)):
Planerne om indførelse af servicecentre skrinlægges. Midlerne til anlæg og drift af servicecentrene anvendes til genopbygning af den reelle kassebeholdning.
INDSTILLING
Borgerrepræsentanterne Morten Kabell og Per Bregengaard (begge Ø) har stillet følgende forslag til mødet den 13./14. juni 2001:
"Planerne om indførelse af servicecentre skrinlægges. Midlerne til anlæg og drift af servicecentrene anvendes til genopbygning af den reelle kassebeholdning."
Motivering:
Københavns Kommunes reelle kassebeholdning er meget lav for tiden. Samtidig har Borgerrepræsentationen principielt besluttet at indføre en række servicecentre der kommer til at koste København 75 millioner kr. i anlæg og drift det første år.
Udbyttet af servicecentrene vil være meget lille - og i mange tilfælde decideret negativ. Modsvarende vil en opbygning af kassebeholdningen sikre et større råderum samt en bedre sikring af kommunen end den nuværende kassebeholdning på 11 millioner kr.
Selv de partier der egentlig støtter servicecentrene bør kunne støtte dette forslag; kommer der et tidspunkt hvor der er mange penge i kassen og tilstrækkeligt økonomisk råderum, kan forslaget om servicecentre tages op af skuffen og genfremsættes.