Parkeringsordningen i brokvartererne

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 13. juni 2001

Evaluering af parkeringsordningen i brokvartererne

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller endvidere,

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller endvidere,

Udsat

Indstillingens 1. at blev sat til afstemning:

Indstillingens 1. at blev anbefalet.

Indstillingens øvrige at'er blev taget til efterretning henholdsvis drøftet.

Bygge- og Teknikforvaltningen har med bistand fra TetraPlan og Gallup foretaget en omfattende evaluering af den nye parkeringsordning i Københavns Kommunes brokvarterer. Der er foretaget en systematisk gennemgang af al tilgængelig parkerings- og trafikstatistik samt foretaget interviews og spørgeskemaundersøgelser af et repræsentativt udsnit af beboerne og virksomhederne i brokvartererne og af pendlere, der er bosat uden for centralkommunerne og som råder over bil.

Langt hovedparten af de kontaktede har kendskab til parkeringsordningen. Som forventeligt har personer med bilrådighed et noget større kendskab til ordningen end personer uden bil. Det er dog relativt få af samtlige adspurgte, der kender muligheden for at anvende skrabebilletter.

Den nye parkeringsordning har haft den forventede betydning for biltrafikken i København, men har kun ført til relativt små ændringer i det samlede parkeringsomfang. Ca. 12% af de adspurgte pendlere har skiftet transportform. Det svarer til, at biltrafikken gennem bygrænsen er faldet med ca. 8.000 biler i døgnet – et fald på ca. 1,5% .

Ved gennemførelse af en evaluering af skærpede parkeringsregler må man forvente, at de, der har bil og som er meget afhængige af denne, vil være de mest negative over for parkeringsordningen, mens personer, der ikke har bil og/eller bor i områder, hvor ordningen fører til mindre trafik, vil være mest positive. Disse forhåndsforventninger bekræftes af den gennemførte evaluering.

Helt overordnet opfatter samtlige undersøgte grupper parkeringsordningen som en ulempe. Beboerne finder, at parkering er blevet for dyr og/eller besværlig. Virksomhederne synes, at parkeringsordningen er en ulempe for de ansatte, og at det giver anledning til besvær, at de ansatte skal flytte bil eller P-skive hver anden time. Pendlerne har tilsvarende synspunkter og lægger desuden vægt på, at det ikke er blevet lettere at undvære bil, bl.a. fordi de ikke oplever, at den kollektive trafik er blevet forbedret.

I overensstemmelse hermed finder 50-80%, at ordningen bør ændres, og langt de fleste mener, at den bør lempes. Selv om ordningen således er ret upopulær, mener dog ca. halvdelen af samtlige adspurgte, at der bør være en eller anden form for parkeringsordning. Dette synspunkt har som forventeligt størst tilslutning hos beboere, der ikke har bil, og mindst tilslutning hos pendlerne med bil og hos virksomhederne og de forretningsdrivende. Det har ikke været muligt inden for evalueringens rammer at undersøge holdningen hos pendlere uden bil.

På grundlag af undersøgelsen synes der således at være en betydelig forståelse for, at der er behov for tiltag, der kan begrænse biltrafikken og parkeringen i København.

Ordningen opleves som besværlig, bl.a. fordi der bruges meget tid på både at lede efter P-plads på de private veje, der ikke er tilsluttet ordningen, og på at flytte bil hver anden time, så man kan undgå at betale. Dette forværres af, at der er ringe kendskab til muligheden for at bruge skrabebilletter, og af at distributionssystemet for skrabe- og dagbilletter er meget lidt udbygget.

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter evalueringens resultater og udstikker retningslinier for forvaltningens arbejde med videreførelse af ordningen.

• Tetraplans konklusion, revideret udgave – omdelt Bygge- og Teknikudvalget i mødet den 16. maj 2001
• Notat af 7. maj 2001 fra Vej & Park vedrørende mulig ændring af parkeringsordningen i brokvartererne – omdelt Bygge- og Teknikudvalget i mødet den 16. maj 2001
• Notat af 23. maj 2001 fra Vej & Park vedrørende udvidelse af parkomattiden til kl. 24
• Notat af 23. maj 2001 fra Vej & Park vedrørende parkeringsordning for brokvartererne – juridiske aspekter ved overtagelse af private fællesveje
• Notat af 22. maj 2001 fra Vej & Park vedrørende antal private fællesveje i brokvartererne og indre by

Københavns Kommune indførte den 30. juni 2000 en parkeringsordning i brokvartererne. Formålet med ordningen var at reducere unødig parkering i brokvartererne, især parkering fra pendlere, og give beboerne fortrinsstilling til parkeringspladserne på vejareal. Hensigten var desuden at få pendlerne til i større udstrækning at anvende andre transportmuligheder end bilen.

Parkeringsordningen er en forsøgsordning, som indtil videre løber til den 1. juli 2001. Inden da skal der tages stilling til, om ordningen skal fortsætte, eventuelt på en anden måde, og derfor har Bygge- og Teknikudvalget besluttet, at der skal foretages en evaluering af ordningen og dens virkninger.

Parkeringsordningen er indført for bydelene indre Østerbro, indre Nørrebro og Islands Brygge, samt store dele af ydre Østerbro, ydre Nørrebro, Vesterbro og Sundby. Ordningen gælder for alle offentlige veje i parkeringszonen samt for alle private fællesveje, der har tilmeldt sig ordningen.

Parkeringsordningen for brokvartererne betyder, at det er gratis at parkere på alle offentlige veje og tilmeldte private fællesveje i 2 timer. Restriktionen gælder fra mandag til fredag mellem 8 og 19. Beboere med rådighed over bil i de enkelte parkeringsområder kan blive fritaget for restriktionerne ved at erhverve en beboerlicens til 275 kr. om året. Tilsvarende kan erhvervsvirksomheder i parkeringsområderne få erhvervslicens for op til to biler i virksomheden, primært på gule plader. Erhvervslicenser koster 1.475 kr. årligt. Hvis en virksomhed har behov for yderligere parkeringsmuligheder til virksomhedens køretøjer på gule plader, kan det ske ved at købe erhvervsmånedskort, der koster 400 kr. pr. måned. Andre, der har behov for at parkere i parkeringszonen udover 2 timer, kan anvende dagbillet eller skrabebillet. Dagbilletten, der koster 50 kr., fritager bilisten for 2 timers restriktionen en hel da g. Skrabebilletten, der koster 20 kr., giver mulighed for at parkere i 4 timer i alt, de 2 gratis timer plus yderligere 2 timer.

På nuværende tidspunkt er ordningen udstrakt til i alt 174 km veje, hvoraf 153 km er offentlige.

På de private fællesveje, der ikke er tilmeldt ordningen, er det fortsat muligt at parkere uden restriktioner.

Ordningen er siden introduktionen i sommeren 2000 blevet justeret. Ændringerne er imidlertid ikke blevet kommunikeret i samme omfang som indførelsen af selve ordningen, hvor der blev gennemført en omfattende oplysningskampagne.

Den overordnede trafikplanlægning i Københavns Kommune tilstræber at fastholde trafikken på 1997-niveau. For at dette kan lade sig gøre, må der arbejdes med en række forskellige virkemidler, der dels påvirker omfanget af køretøjer, dels påvirker valget af transportmidler. Parkeringsordningen, som er et element i den samlede trafikplanlægning, har primært til formål at reducere omfanget af pendlertrafik i bil.

Udviklingen efter indførelsen af ordningen er analyseret såvel ved hjælp af trafik- og parkeringsstatistik som ved holdningsundersøgelser til ordningen hos både beboere, virksomheder og pendlere.

12% af de adspurgte pendlere svarer, at de har skiftet transportmiddel som følge af ordningen. Da der er ca. 40.000 pendlere til parkeringszonen, ekskl. pendlere fra Frederiksberg kommune, svarer de 12% til ca. 8.000 biler i døgnet gennem bygrænsen.

Væksten i biltrafik over bygrænsen gennem det sidste år har været på ca. 4.000 biler. Væksten i forrige år var på ca. 11.000 biler. Der kan således konstateres en væsentlig lavere vækst efter parkeringsordningens indførelse, om end der kan være andre medvirkende årsager til faldet, f.eks. høje benzinpriser mv.

Vejtrafikken internt i kommunen er analyseret på grundlag af data fra kommunens permanente tællestationer. Denne analyse indeholder kun nogle få trafiktællinger, som ikke har givet mulighed for at identificere en effekt. Der er desuden en række andre faktorer, der også har påvirket trafikken, herunder høje benzinpriser, flytning af kampagnen "Vi cykler til arbejde" fra august til september, stigningen i bilrådighed blandt beboere i Københavns kommune, osv.

Effekten på pendlingen kan også beskrives ved hjælp af et antal parkeringstællinger. Der er gennemført tællinger i juni, august og december 2000 i nogle afgrænsede tællezoner i brokvartererne, og resultatet af disse tællinger viser en faldende udnyttelse af parkeringspladser på gadeareal kl. 12 om middagen. Derimod er pladsudnyttelsen kl. 22 om aftenen stort set uændret.

Et skøn over den gennemsnitlige udnyttelse af parkeringspladserne baseret på de gennemførte tællinger viser, at udnyttelsen kl. 12 er faldet fra ca. 77% til godt 70%, svarende til ca. 3.000 færre parkerede biler. Dette tal skal sammenlignes med de 4- 5.000 pendlere, der angiver at have skiftet transportmiddel, og i lyset af usikkerheden på disse tal er der en rimelig overensstemmelse.

For tog er der gennemført en stor analyse af af- og påstigere på samtlige stationer i hovedstadsområdet i november 1998 og november 2000. Den sidstnævnte analyse er ikke færdigbearbejdet endnu. Men der kan udledes den tendens af de foreløbige tal, at antallet af rejsende, der står af og på stationer ved kanten af parkeringszonen, er større i 2000 end i 1998, og at dette gælder ikke for stationer uden for parkeringszonen i Københavns Kommunes brokvarterer.

HUR har gennemført en passagertælling på stoppesteder i brokvartererne og i resten af Københavns Kommune for at undersøge, om der var forskel i udviklingen i antallet af rejser i de forskellige områder. Analysen viser, at der er ca. 1400 flere myldretidsrejsende i parkeringszonen i forhold til udviklingen i den øvrige del af kommunen. Ca. 7% af pendlerne angiver, at de har skiftet transportmiddel til kollektiv trafik. Det svarer til, at ca. 50% af de pendlere, der har skiftet til kollektiv trafik, benytter bus på en del af rejsen.

Cykeltrafikken er i det forløbne år steget i brokvartererne. Men stigningen varierer meget fra måned til måned, hvilket skyldes, at cykeltrafikken er meget vejrfølsom. Det kan derfor ikke angives, hvor mange flere pendlere, der cykler til mål i brokvartererne.

Alt i alt er det således sandsynligt, at den biltrafik, der er forsvundet, har givet anledning til en vækst i pendlingstrafik med bus, tog og cykel.

Ordningen opfattes generelt som en ulempe. Det gælder for beboerne, det gælder virksomhederne, i særdeleshed forretningerne, og det gælder for pendlerne. Der er ingen enkeltgruppe, der synes, at ordningen har flere fordele end ulemper. De mindst negative er studerende og lærlinge uden bil. Især personer med bilrådighed opfatter ordningen som en ulempe.

Beboerne synes, at parkeringslicensen er for dyr, eller at ordningen er for besværlig. Mange peger på, at det er blevet sværere at parkere. En del synes, at det er svært for gæster at parkere.

Virksomhederne har stort set de samme kritikpunkter. Virksomhederne synes især, at ordningen er en ulempe for de ansatte. Det er ikke blevet nemmere at finde en parkeringsplads, parkeringen er for dyr, og det er besværligt at skulle flytte bil og parkeringsskive hver anden time.

Også pendlerne deler disse synspunkter. Mange pendlerne nævner desuden, at parkeringsordningen ikke har gjort det nemmere at undvære bil, bl.a. fordi de ikke oplever, at den kollektive trafik er blevet forbedret.

På denne baggrund er det ikke overraskende, at et stort flertal af de fleste grupper mener, at ordningen skal ændres.

Holder man de, der siger ja til at bevare, ændre eller lempe ordningen, op imod de, der ønsker at ophæve ordningen, så er det kun i pendlergruppen, at der er flere, der ønsker at ophæve ordningen, end der ønsker at bevare ordningen (42% mod 35%).

I alle andre grupper er der flere, der ønsker at bevare ordningen, end der ønsker at ophæve den. Dette resultat er forventeligt i betragtning af, at ordningen specielt har til formål at begrænse pendlertrafik i bil.

Blandt beboere uden bil er der således hele 45%, der ønsker at bevare parkeringsordningen, mod 16%, der ønsker helt at ophæve den.

I betragtning af at ordningen har haft den forventede positive indflydelse på pendlernes valg af transportmiddel anbefales det, at parkeringsordningen opretholdes. Men forvaltningen finder, at man bør søge at afhjælpe nogle af de kritikpunkter, ordningen har givet anledning til.

• TetraPlans konklusion og resumé
• Parkering i København (pjeceudkast)

• Tetraplans konklusion, revideret udgave – omdelt Bygge- og Teknikudvalget i mødet den 16. maj 2001
• Notat af 7. maj 2001 fra Vej & Park vedrørende mulig ændring af parkeringsordningen i brokvartererne – omdelt Bygge- og Teknikudvalget i mødet den 16. maj 2001
• Notat af 23. maj 2001 fra Vej & Park vedrørende udvidelse af parkomattiden til kl. 24
• Notat af 23. maj 2001 fra Vej & Park vedrørende parkeringsordning for brokvartererne – juridiske aspekter ved overtagelse af private fællesveje
• Notat af 22. maj 2001 fra Vej & Park vedrørende antal private fællesveje i brokvartererne og indre by

Ole Bach