Endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 326 "Prøvestenen og Ny Amager Strandpark" med tilhørende kommuneplantillæg
Endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 326 "Prøvestenen og Ny Amager Strandpark" med tilhørende kommuneplantillæg
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 13. maj 2004
Nr. 6 BR 231/04. Endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 326 "Prøvestenen og Ny Amager Strandpark" med tilhørende kommuneplantillæg
Indstilling om, at tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 326 "Prøvestenen og Ny Amager Strandpark" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages endeligt med de under sagsbeskrivelsens foreslåede ændringer af bl.a. en brobredde, en gennemsejlingshøjde og bebyggelsens ydre fremtræden.
(Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Enhedslisten genfremsatte følgende ændringsforslag fra udvalgsbehandlingen:
"Antal P-pladser reduceres med 1.000 fra 1.400 P-pladser til 400 P-pladser."
Ændringsforslaget blev forkastet
med 42 stemmer imod 5.
For stemte: Ø.
Imod stemte: A, B, C, D, F, O, V og V 2.
Indstillingen blev herefter godkendt med 47 stemmer imod 0.
For stemte: A, B, C, D, F, O, V, V 2 og Ø.