Mødedato: 13.05.2004, kl. 17:30

Lokalplanforslag "Jernbanegade" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001

Lokalplanforslag "Jernbanegade" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 13. maj 2004

 

Nr. 4             BR 199/04. Lokalplanforslag "Jernbanegade" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001

Indstilling om, at forslag til lokalplan "Jernbanegade" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 2001 for området begrænset af Jernbanegade, H. C. Andersens Boulevard, Vesterbrogade og Axeltorv vedtages med henblik på offentliggørelse, at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder, at offentliggørelse annonceres i områdets lokalpresse, samt at den foreslåede dialogstrategi bestående af en planens hjemmeside, en lokal udstilling samt et borgermøde, udformet som et orienteringsmøde, vedtages.

§ 7. Parkeringsdækning formuleres således: "Parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m2 etageareal. Parkering, der ikke må indrettes på terræn, skal etableres i underjordisk anlæg på egen grund eller i fællesanlæg etableret under Vesterbrogade. Bygge- og Teknikudvalget kan, såfremt sådanne anlæg ikke etableres, tillade parkeringen indrettet andetsteds i kvarteret."

                                            (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

 

 

 

Indstillingen – som anbefalet af Bygge- og Teknikudvalget – blev godkendt med 43 stemmer imod 4.
For stemte: A, B, C, D, F, V og Ø.
Imod stemte: O og V 2.

 

 

Bente Frost (Venstre 2) ønskede følgende bemærkning optrykt i forbindelse med offentliggørelsen:

 

"Det planlagte byggeri virker anmassende og forkert i forhold til det omliggende byggeri."

 

Enhedslisten ønskede følgende bemærkning optrykt i forbindelse med offentliggørelsen:

 

"Enhedslisten finder projektet arkitektonisk interessant, men vender sig mod, at det foreslåede hotel skal være markant højere end Scala-bygningen. Enhedslisten er desuden mod, at hotellet skal bidrage til at etablere P-anlægget med 1000 P-pladser under Vesterbros Passage."

 

 

Der blev fastsat en frist til mandag den 17. maj 2004, kl. 12.00 for aflevering af bemærkninger, som ønskes optrykt i forbindelse med offentliggørelsen.

 

 

 


Til top