Mødedato: 13.05.2004, kl. 17:30

Evaluering af Miljøtrafikugen og Bilfri Dag 2003 samt handlingsplan for Miljøtrafikugen og Bilfri dag 2004

Evaluering af Miljøtrafikugen og Bilfri Dag 2003 samt handlingsplan for Miljøtrafikugen og Bilfri dag 2004

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 13. maj 2004

 

Nr. 10           BR 229/04. Evaluering af Miljøtrafikugen og Bilfri Dag 2003 samt handlingsplan for Miljøtrafikugen og Bilfri dag 2004

Indstilling om, at evalueringen af Miljøtrafikugen og Bilfri Dag 2003 tages til efterretning, at der afholdes Bilfri Dag onsdag d. 22. september 2004 i dele af Middelalderbyen efter de i denne indstilling beskrevne retningslinier, at forvaltningerne på baggrund af forslag fra Vesterbro Lokalråd undersøger mulighederne for at lukke Sdr. Boulevard på den Bilfri Dag og i dagene omkring den bilfri dag, at Miljøtrafikugen 2004 afholdes i uge 39 efter retningslinierne beskrevet i denne indstilling, at udvalgene forelægges forslag til et samlet større trafikforsøg juni 2004, at udvalgene orienteres om de øvrige konkrete trafikforsøg og aktiviteter i Miljøtrafikugen 2004 i juni 2004, at 799.000 kr. dækkes af uforbrugte midler fra Miljøtrafikuge 2003, som samtidig foreslås overført til Vej & Parks anlægsramme, funktion 2.22.3, i forbindelse med overførselssagen til Borgerrepræsentationen under forudsætning af, at de af Borgerrepræsentationen besluttede regler for overførslen er til stede, at 800.000 kr. dækkes af Økonomiforvaltningens konto 06.51.1, at 1.300.000 kr. dækkes af funktion 0.81.3, Miljø- og Forsyningsforvaltningens anlægsbevilling til jordoprensning, og midlerne overføres til Vej & Parks anlægsramme, funktion 2.22.3, samt at Bygge- og Teknikudvalgets bidrag til projektet finansieres ved at udskyde projektet vedrørende cykelparkering på Højbro Plads og/eller reducere puljen til trafiksikkerhedsprojekter.

(Økonomiudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget)

 

 

 

Venstre stillede forslag om, at sagen blev udsat.

 

Enhedslisten genfremsatte følgende ændringsforslag fra behandlingen i Økonomiudvalget til indstillingens 10. at:

 

"At Bygge- og Teknikudvalgets bidrag til projektet tilvejebringes ved en tillægsbevilling, således at en udskydelse af projektet vedrørende cykelparkering på Højbro Plads og/eller en reduktion af puljen til trafiksikkerhedsprojekter undgås."

 

Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag indstillingens 10. at:

 

"Bygge- og Teknikudvalgets bidrag til projektet mellemfinansieres af kassen; midlerne tilbageføres, når der er klarhed over ikke-disponerede midler på udvalgets budget for 2004."

 

 

Venstres forslag om udsættelse af sagen blev forkastet med 27 stemmer imod 17. 5 undlod.
For stemte: C, D, O og V.
Imod stemte: A, F, V 2 og Ø.
Følgende undlod at stemme: B.

Indstillingens 1. at blev godkendt med 37 stemmer imod 12.
For stemte: A, B, C, D, F, V 2 og Ø.
Imod stemte: O og V.

Indstillingens 2. at blev godkendt med 27 stemmer imod 22.
For stemte: A, F, V 2 og Ø.
Imod stemte: B, C, D, O og V.

Indstillingens 3. at blev godkendt med 26 stemmer imod 23.
For stemte: A, F og Ø.
Imod stemte: B, C, D, O, V og V 2.

Indstillingens 4. at blev godkendt med 27 stemmer imod 22.
For stemte: A, F, V 2 og Ø.
Imod stemte: B, C, D, O og V.

Indstillingens 5. at blev godkendt med 27 stemmer imod 22.
For stemte: A, F, V 2 og Ø.
Imod stemte: B, C, D, O og V.

Indstillingens 6. at blev godkendt med 27 stemmer imod 22.
For stemte: A, F, V 2 og Ø.
Imod stemte: B, C, D, O og V.

Indstillingens 7. at blev godkendt med 27 stemmer imod 22.
For stemte: A, F, V 2 og Ø.
Imod stemte: B, C, D, O og V.

Indstillingens 8. at blev godkendt med 27 stemmer imod 22.
For stemte: A, F, V 2 og Ø.
Imod stemte: B, C, D, O og V.

Indstillingens 9. at blev godkendt med 26 stemmer imod 23.
For stemte: A, F og Ø.
Imod stemte: B, C, D, O, V og V 2.

Ændringsforslaget fra Enhedslisten blev forkastet med 31 stemmer imod 15. 3 undlod.
For stemte: D, V og Ø.
Imod stemte: A, B, C, F og V 2.
Følgende undlod at stemme: O.

Ændringsforslaget fra Socialistisk Folkeparti blev vedtaget med 36 stemmer imod 13.
For stemte: A, F, V, V 2 og Ø.
Imod stemte: B, C, D og O.

Indstillingens 10. at var hermed bortfaldet.

Den således ændrede indstilling blev herefter godkendt med 27 stemmer imod 22.
For stemte: A, F, V 2 og Ø.
Imod stemte: B, C, D, O og V.

 

 

Venstre ønskede at videreføre følgende protokolbemærkning fra behandlingen i Miljø- og Forsyningsudvalget:

 

"Den Bilfri Dag står på ingen måde mål med den økonomiske udgift på over 4 mio. kr. Der er ingen effekt at spore på afholdelse af den Bilfri Dag og Miljøtrafikugen. Det er Venstres opfattelse, at der fortsat skal arbejdes på at få folk til at optræde miljøvenligt, men at det ikke sker ved forbud mod bilkørsel en enkelt dag i udvalgte områder af byen. Venstre ønsker i stedet, at der sættes fokus på kollektiv trafik gennem oplysning om mulighed for hurtig transport gennem byen, HUR's ruteplanlægning mv. som erstatning for forbud mod biltrafik en enkelt dag."

 

Dansk Folkeparti ønskede at videreføre følgende protokolbemærkninger fra behandlingen i Økonomiudvalget:

 

"Dansk Folkeparti kan ikke tage evalueringen til efterretning, idet vi er af den opfattelse, at succeskriterierne i indstillingen kan opfattes som et udtryk for stor opbakning, hvilket er ukorrekt. De 60 %, der har kendskab til Miljøtrafikugen, skal ses i forhold til de 760 besvarelser. Så få besvarelser giver ikke tilstrækkeligt udtryk for borgerne i Københavns opfattelse."

 

"Dansk Folkeparti er ikke tilhænger af at bruge 4,4 mio. kr. på en Miljøtrafikuge og en Bilfri Dag en gang om året. Det er en her og nu-aktivitet, og resten af året er der ingen der tænker på de aktiviteter, der skulle få borgerne til at ændre transportadfærd. Derimod ser vi gerne fremadrettede aktiviteter, der kan mindske biltrafikken og forbedre den kollektive trafik og miljøet i København."

 

Det Radikale Venstre ønskede følgende bemærkning tilført beslutningsprotokollen:

 

"Det Radikale Venstre er grundlæggende imod kampagner om Bilfri Dag og Miljøtrafikuge, da vi finder disse initiativer perspektivløse – og udtryk for en uansvarlig anvendelse af kommunens økonomiske ressourcer, da "der ikke kommer miljø for pengene" – så længe København ikke har en overordnet trafikplan, der bl.a. indeholder en plan for hvor København skal være bilfri. En konsekvent regulering af biltrafikken og en styrkelse af den kollektive trafik er en nødvendighed, som vi fortsat vil arbejde for."

 

 


Til top