Valg af byg- og driftsherre til almene boliger i Ørestad City
Valg af byg- og driftsherre til almene boliger i Ørestad City
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 13. maj 2004
BR 219/04
Valg af byg- og driftsherre til almene boliger i Ørestad City
Valg af byg- og driftsherre til almene boliger i
Ørestad City
Indstilling om, at
bedømmelsesudvalgets indstilling vedrørende valg af byg- og driftsherre til opførelse
af almene familieboliger og en børneinstitution i Ørestad City tiltrædes i overensstemmelse
med bilag 1 (lukket dagsorden), samt at finansiering af 28,56 mio. kr. til kommunale
grundkapitallån anvises fra Bygge- og Teknikudvalgets budget, Plan & Arkitektur, funktion 8.24.5 (Indskud i Landsbyggefonden).
(Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING
at bedømmelsesudvalgets indstilling vedrørende
valg af byg- og driftsherre til opførelse af almene familieboliger og en
børneinstitution i Ørestad City tiltrædes i overensstemmelse med bilag 1
(lukket dagsorden), og
at finansiering
af 28,56 mio.kr. til kommunale grundkapitallån anvises fra Bygge- og
Teknikudvalgets budget, Plan & Arkitektur,
funktion 8.24.5 (Indskud i Landsbyggefonden).
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 21. april 2004
Anbefalet.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 27. april 2004
Anbefalet.
RESUME
Borgerrepræsentationen besluttede den 13. november 2003 i åben konkurrence at anmode om forslag til en byg- og driftsherre til et alment boligbyggeri af ca. 240 boliger i Ørestad City og en børneinstitution.
Forvaltningerne har modtaget 5 tilbud.
Hvis bedømmelsesudvalgets betænkning vedrørende valg af byg- og driftsherre familieboliger tiltrædes, vil der blive opført 240-260 almene familieboliger og en børneinstitution til i alt 60 børn. Opførelse af en børneinstitution i Ørestad City er i overensstemmelse med Børneplanen. Udgifterne til etableringen og indretning afholdes af Københavns Kommune.
Københavns Kommune får anvisningsret til 1/3 af de almene boliger. Samtidigt vil 480-520 må almene boliger i driftsherrens boligorganisatio n blive ommærket til ungdomsboliger.
Finansieringen
af det kommunale grundkapitallån på 28,56 mio. kr. anvises fra Bygge- og
Teknikudvalgets budget.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen besluttede den 10. april 2003[1] at udbyde kommunale grundkapitallån til almene boliger for i alt 65,2 mio. kr. til familieboliger, 10,6 mio. kr. til ungdomsboliger og 24 mio. kr. til boliger for særligt udsatte grupper.
Borgerrepræsentationen godkendte i mødet den 13. november 2003[2] projekter med i alt 584 boliger til familier, 288 boliger til unge og 87 boliger til særligt udsatte grupper. Samtidigt blev besluttet at foretage et nyt udbud af i alt 250 almene familieboliger fordelt på 2 byggefelter i Ørestad City, jf. kortbilag 2.
- tilbud på køb af 2 byggefelter 1E og 1B af matr. nr. 183 Eksercerpladsen, København, der tilhører Ørestadsselskabet I/S,
- idéoplæg til formulering af og plan for efterfølgende afholdelse af arkitektkonkurrence til opførelse af ca. 240 almene familieboliger og en daginstitution,
- forslag til bygherre, og
- forslag til driftsherre.
Daginstitutionen
på 900 m2 etageareal med et tilhørende friareal på netto 1.050 m2
skal opføres og indrettes i overensstemmelse med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens
byggeprogram. Den planlagte institution er omfattet
af Børneplanen, idet den erstatter en påtænkt institution på
"gymnasiegrunden".
Daginstitutionen indgår i udbygningsplanens etape 2, og det forventes, at der senere vil blive fremsendt ansøgning om kapitalbevilling herom. Institutionen, der planlægges ibrugtaget i marts 2007, omfatter en 5 gruppers vuggestue med i alt 60 børn. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen afholder udgifterne til byggeriet og indretningen i overensstemmelse med de gældende takster for institutionspladser.
Til de almene boliger vil kommunen yde kommunalt grundkapitallån, der for tiden udgør 7 % af anskaffelsessummen.
Økonomiforvaltningen har modtaget 5 tilbud, der beskrives nærmere i betænkningen, jf. bilag 1.
Bedømmelsesudvalget
Bedømmelsesudvalget, der består af medlemmer repræsenterende Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen samt Miljø- og Forsyningsforvaltningen, har ved vurderingen af de indkomne tilbud lagt vægt på de kriterier, der er vedtaget af Borgerrepræsentation i mødet den 10. april 2003[3]:
- Høj arkitektonisk og byggeteknisk kvalitet, økonomisk bæredygtighed, miljømæssig bæredygtighed, og bygherrens erfaring, og
- Driftsherren skal ommærke 2 små familieboliger til ungdomsboliger for hver ny familiebolig, som den valgte driftsherre bliver driftsherre for. Hver tredje ledige bolig i det almene byggeri stilles til rådighed for den boligsociale anvisning.
Ved valg af bygherre er ligeledes lagt
vægt på idéoplæg, der
-
anskueliggør
nye former for organisering og samarbejde, både i relation til byggeprocessen,
og i relation til driften af det færdige byggeri, og
-
indeholder
temaer, som giver inspiration til fremtidens byggeri med hensyn til
produktivitet, organisering og samarbejde m.v.
Samlet er bedømmelsen sket ud fra
en helhedsvurdering af, hvad der er mest fordelagtigt for kommunen.
Betænkningen
På baggrund af de
modtagne tilbud har bedømmelsesudvalget udarbejdet en betænkning, der er
vedlagt som bilag 1 (lukket dagsorden).
Hvis
bedømmelsesudvalgets indstilling i betænkningen tiltrædes, vil der blive opført
mellem 240-260 almene familieboliger, samt en børneinstitution. Det skal samtidig
bemærkes, at de øvrige byggefelter i området vil blive forbeholdt boligbebyggelser
med anden ejerform for at opfylde de generelle bestræbelser om ejermæssigt blandede
kvarterer.
Da der endvidere ved
udbudet er stillet krav om, at hver tredje af de ledige nye familieboliger
stilles til rådighed for kommunal anvisning, vil kommunens anvisningsmuligheder
blive udvidet med en tredjedel af de nyopførte almene familieboliger.
Endelig er der ved
udbudet stillet krav om, at der for hver ny almen familiebolig skal ommærkes 2
små familieboliger i det eksisterende byggeri til ungdomsboliger. Der vil
derfor som følge af udbudet blive ommærket mellem 480-520 små boliger til unge.
Når den ommærkede bolig fraflyttes af den nuværende lejer, vil boligen blive
anvist til en ung lejer.
ØKONOMI
Kommunale grundkapitallån udgør for tiden 7 % af anskaffelsessummen for alment boligbyggeri. I henhold til det tilbud, som bedømmelsesudvalget indstiller accepteret, er anskaffelsessummen ca. 408 mio. kr., hvoraf grundkapitallånet udgør 28,56 mio. kr.
Med
denne indstilling om valg af bygherre og driftsherre til almene familieboliger
i Ørestad City disponeres ca. 28 mio. kr.[4] til kommunale grundkapitallån. Finansiering anvises fra
MILJØVURDERING
Der
henvises til bedømmelsesudvalgets betænkning bilag 1.
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
Familie-
og Arbejdesmarkedsforvaltningen oplyser, at etablering af en vuggestue på
byggefelt 1E af matr. nr. 183 Eksercerpladsen med i alt 60 børn er i
overensstemmelse med Børneplanen og indgår i forvaltningens projektplan.
BILAG
Bilag 1 - Bedømmelsesudvalgets betænkning for Ørestad City (lukket dagsorden)
Bilag 2 - Kortbilag
Erik Jacobsen
[1] BR 173/03
[2] BR 504/03
[3] BR 173/03
[4] Tallet er behæftet med usikkerhed, idet et mere præcist tal først kendes ved skema A-ansøgningens godkendelse.