Lokalplanforslag "Jernbanegade" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001
Lokalplanforslag "Jernbanegade" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 13. maj 2004
BR 199/04
Lokalplanforslag "Jernbanegade" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001
Lokalplanforslag "Jernbanegade" med
tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001
Indstilling om, at
forslag til lokalplan "Jernbanegade" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 2001
for området begrænset af Jernbanegade, H. C. Andersens Boulevard, Vesterbrogade
og Axeltorv vedtages med henblik på offentliggørelse, at indsigelsesfristen fastsættes til 2
måneder, at offentliggørelse
annonceres i områdets lokalpresse, samt at
den foreslåede dialogstrategi bestående af en planens hjemmeside, en lokal
udstilling samt et borgermøde, udformet som et orienteringsmøde, vedtages.
§ 7. Parkeringsdækning formuleres således: "Parkeringsdækningen
skal være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m2 etageareal.
Parkering, der ikke må indrettes på terræn, skal etableres i underjordisk anlæg
på egen grund eller i fællesanlæg etableret under Vesterbrogade.
(Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at
at vedtage forslag til lokalplan
"Jernbanegade" for området begrænset af Jernbanegade, H. C. Andersens
Boulevard, Vesterbrogade og Axeltorv med henblik på offentliggørelse
at indsigelsesfristen fastsættes
til 2 måneder
at offentliggørelse annonceres i
områdets lokalpresse
at den foreslåede dialogstrategi
bestående af en planens hjemmeside, en lokal udstilling samt et borgermøde,
udformet som et orienteringsmøde, vedtages.
Økonomiforvaltningen indstiller, at
Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
at det til ovennævnte
lokalplanforslag hørende tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages med henblik på
fælles offentliggørelse
at indsigelsesfristen fastsættes
til 2 måneder
at offentliggørelse annonceres i
områdets lokalpresse
at den foreslåede dialogstrategi
bestående af en planens hjemmeside, en lokal udstilling samt et borgermøde,
udformet som et orienteringsmøde, vedtages.
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 31. marts 2004
Anbefalet med følgende formulering vedrørende § 7.
Parkeringsdækning: "Parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen 1
parkeringsplads pr. 100 m2 etageareal. Parkering, der ikke må
indrettes på terræn, skal etableres i underjordisk anlæg på egen grund eller i
fællesanlæg etableret under Vesterbrogade.
Karin Storgaard (O),
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 20. april 2004
Anbefalet.
C, O, Ø og F videreførte deres forbehold fra Bygge- og Teknikudvalgets møde den 31. marts 2004.
RESUME
Axeltorv-området mellem H. C. Andersens Boulevard, Hammerichsgade og Vesterbrogade er udbygget i årene omkring 1900 med et stærkt islæt af forlystelsesetablissementer – National Scala og Cirkusbygningen, senere Paladsbiograferne, samt en række restauranter, dansesteder m.v. Det stærke præg af forlystelsesaktiviteter i Axeltorv-området har holdt sig til vore dage, og udbygningen af Scala i slutningen af 1980'erne til et forretnings- og forlystelsesområde var en naturlig udvikling heraf.
Karreen, der udgør lokalplanområdet, indgår dermed som en central del af det københavnske Cityområde og rummer udelukkende serviceerhverv i form af kontorer, hotel m.v. samt forretninger, restauranter m.v. i stueetagerne. Scala-bygningen ved Axeltorv er overvejende tom over stueetagen, bortset fra Fitness-centret på øverste etage. Scala-bygningen ønskes nu ombygget til et højklasset hotel. I projektet hertil er bygningen forhøjet med 2 etager således, at gesimshøjden svarer til de tilstødende ejendommes gesimshøjder. Der er 2 penthouseetager med graduerede indrykninger, og i hjørnet Vesterbrogade/Axeltorv stiger bygningen med en tårnagtig opbygning til 10 etager.
Lokalplanforslaget fastlægger ligesom den nuværende kommuneplanramme for området karreen til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, restauranter, hotelvirksomhed, erhvervs- og fritidsundervisning samt andre virksomheder, der efter Bygge- og Teknikforvaltningens skøn kan indpasses i området. For Scala-ejendommen fastlægger lokalplanen særskilt, at den kun må anvendes til sådanne serviceerhverv, der i særlig grad er rettet mod offentligheden, såsom hotel- og konferencevirksomhed, teater, koncertsal, biograf, restauranter, cafeer, butikker o. lign. For hele lokalplanområdet gælder, at indtil 25 pct. af etagearealet kan anvendes til helårsboliger. I gennemsnit skal disse have et areal på mindst 95 m2, idet ingen bolig må være mindre end 75 m2. Boliger må kun placeres i bebyggelsens 4. etage og opefter.
I lokalplanforslaget fastlægges bevaringsværdig bebyggelse
med bevaringsbestemmelser. Den nuværende Scala-bygning muliggøres ombygget og
udvidet således, at det ovenfor omtalte hotelprojekt kan realiseres. Såvel de
bebyggelsesregulerende bestemmelser som bestemmelserne vedrørende bebyggelsens
ydre fremtræden er udformet detaljeret for at sikre, at den hovedform, der
fremgår af det foreliggende skitseprojekt gennemføres. Lokalplanforslaget
muliggør gennem fastlæggelse af en maksimal bebyggelsesprocent på 660, at det
nuværende etageareal på Scala-bygningens ejendom, godt 15.000 m2,
øges til godt 23.000 m2. Den arkitektoniske udformning af projektet
vil tilføre dette cityorienterede område en dynamisk og markant fremtræden, med
de blødt svungne former og glasinddækkede etager, der skifter karakter mellem
dag og nat.
SAGSBESKRIVELSE
Ejeren af ejendommen matr. nr. 66 Vestervold Kvarter, København, Axeltorv 2, Scala A/S ønsker at ombygge og udvide bygningen til hotel, forretninger m.v. Ejendommen, der er ombygget i flere omgange, har senest rummet forlystelses- og forretningscenteret Scala, men henligger i dag for størstedelens vedkommende ubenyttet. Det er bygherrens hensigt at omdanne Scala til et højklasset cityorienteret hotel med intentionen om at skabe en hotelatmosfære, som er båret af unik design og særpræg. Et skitseprojekt hertil er udarbejdet af arkitektfirmaet .exe (v/ arkitekterne Charlie Steenberg og Carsten Holgaard) og er bearbejdet så vidt, at det angiver arkitekternes idé om hovedudformningen.
I projektet er bygningen forhøjet med 2 etager således, at
gesimshøjden svarer til de tilstødende ejendommes gesimshøjder. Der er 2
penthouseetager med graduerede indrykninger, og i hjørnet
Vesterbrogade/Axeltorv stiger bygningen med en tårnagtig opbygning til 10
etager. Etagearealet øges fra i dag godt 15.000 m2 til godt 23.000 m2.
Den fremtidige bebyggelsesprocent vil være ca. 655. Hotellet vil rumme ca. 300
værelser på 1. sal samt fra 3. sal og opefter. Stueetagen indrettes med butikker
og andre publikumsorienterede funktioner, og på 2. sal indrettes en såkaldt
eventetage med konferencefaciliteter, restauranter, barer m.v.
Gennemførelse af projektet vil forudsætte udarbejdelse af
såvel en lokalplan som et kommuneplantillæg, jf vedlagte bilag.
Kvarteret og lokalplanområdet
Axeltorv-området mellem H. C. Andersens Boulevard, Hammerichsgade og Vesterbrogade er udbygget i årene omkring 1900 med et stærkt islæt af forlystelsesetablissementer – National Scala og Cirkusbygningen, senere Paladsbiograferne, samt en række restauranter, dansesteder m.v. Det stærke præg af forlystelsesaktiviteter i Axeltorv-området har holdt sig til vore dage, og udbygningen af Scala i slutningen af 1980'erne til et forretnings- og forlystelsesområde var en naturlig udvikling heraf.
Axeltorv-området rummer en meget varieret bebyggelse med stort dimensionerede enkeltbygninger som Axelborg, de to bygninger for førhen Studenterforeningen og Revisions- og Forvaltningsinstituttet ved H. C. Andersens Boulevard /Jarmers Plads, og i modsætning hertil de mere fritstående bygninger i mindre skala – Cirkusbygningen, Paladsbiograferne og bygningerne på Vandværksgrunden. De to karreer mellem Studiestræde og Vesterbrogade er præget af overvejende sammenhængende etagebygninger med stort set samme gesimshøjder.
Området præges af to byskabsmæssigt væsentlige rumlige forløb: Vesterbrogade og Axeltorv-Kampmannsgade-Danasvej, som begge danner lange, strukturgivende elementer i denne del af byen. Disse rumlige forløb indebærer, at Axeltorvs tilknytning til Vesterbrogade ud for Tivolis hovedindgang får en særlig betydning, hvilket understreger en ønskelig udvikling af Axeltorv-området som et publikumsrettet, aktivt område. Stedet har således en særlig strategisk betydning såvel funktionelt som arkitektonisk.
Karreen, der udgør lokalplanområdet, rummer i dag udelukkende serviceerhverv i form af kontorer, hotel m.v. samt forretninger, restauranter m.v. i stueetagerne. Scala-bygningen står i dag overvejende tom over stueetagen, bortset fra Fitness-centret på øverste etage. Karreen er tæt bebygget med sammenhængende facadebebyggelse langs alle gadestrækninger. Bebyggelsen er gennemgående i 5 – 6 etager med tagetage, som er tilbagerykket eller er udført som penthouse. Scala-bygningen er i 4 etager med op til 2 tagetager, der er placeret inde på taget. Den gennemsnitlige bebyggelsesprocent i karreen er 516, varierende for de enkelte ejendomme fra 428 (Scala) til 642 (Rådhuspladsen 14).
Facadehusene i karreen er i Bydelsatlas Indre
By/Christianshavn vurderet med overvejende høj bevaringsværdi. Scala-bygningen,
som oprindeligt blev opført i slutningen af 1800-årene som
forlystelsesetablissementet National Scala, er gennem årene i flere omgange
ombygget og kan næppe i dag regnes for egentlig bevaringsværdig.
Kommuneplanlægning
Området er i
Kommuneplan 2001 fastlagt til serviceerhverv, såsom administration, liberale
erhverv, butikker, hoteller m.v. med en maksimal bebyggelsesprocent på 150 og
et etageantal på højst 6 eksklusive tagetage (S2-område).
Området ligger inden
for det regionale centerområde City, hvor det samlede bruttoetageareal til
butikker skal opretholdes, og butiksarealer på over 500 m² bruttoetageareal
skal fastholdes. Bruttoetagearealet til dagligvare- og udvalgsvarebutikker må
ikke overstige henholdsvis 3.000 m² og 1.000 m².
Et forslag til
tillæg til Kommuneplan 2001 om detailhandel er forelagt Borgerrepræsentationen.
Tillægget åbner bl.a. mulighed for at udvide i centerområdet City med 20.000 m2.
Forslag til lokalplan
Hele karreen fastlægges til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, restauranter, hotelvirksomhed m.v. Ejendommen med den nuværende Scala-bygning fastlægges særskilt til sådanne serviceerhverv, der i særlig grad er rettet mod offentligheden, såsom hotel- og konferencevirksomhed, teater, koncertsal o. lign. For den nederste etage mod Vesterbrogade og Axeltorv gælder anvendelsesbestemmelserne i strøggadelokalplan nr. 178, som i en dybde af 15 m fra gadelinien fastlægger området til publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, restauranter o. lign. For hele lokalplanområdet gælder, at indtil 25 pct. af etagearealet kan anvendes til helårsboliger. Eventuelle boliger skal placeres på 4. etage og opefter, og erhverv må ikke indrettes over etager med boliger.
Inden for området må det maksimale butiksareal udgøre 4.500 m2 hvoraf 1.200 m2 skal opretholdes på ejendommen matr.nr. 66 Vestervold Kvarter, København. Den i ovennævnte forslag til Kommuneplantillæg om detailhandel fastlagte ramme for udvidelse af butiksarealer i City, muliggør det i lokalplanforslaget fastlagte maksimale butiksareal.
Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 660. Al randbebyggelse udenfor Scala-ejendommen ved Axeltorv fastlægges som bevaringsværdig. Af det nuværende Scala-bebyggelseskompleks fastlægges en enkelt, ældre bygning ved Jernbanegade som bevaringsværdig, mens resten af bebyggelsen på ejendommen mod Axeltorv kan nybebygges eller ombygges/udvides. For ny bebyggelse på Scala-grunden indeholder lokalplanen en række detaljerede bestemmelser, der sikrer netop den karakter, som det foreliggende skitseprojekt besidder. Ny bebyggelse, der ikke må etapedeles, kan opføres med en gesimshøjde på maksimalt 21 m, herover 2 penthouseetager med graduerede, svungne tilbagerykninger i indtil ca. 28 m højde og ved hjørnet Vesterbrogade/Axeltorv en 2 etagers tårnagtig opbygning til en samlet højde af maksimalt 34 m. Det totale etageantal, inklusive tårnbygningen, kan være 10.
Udover fastlæggelse af bebyggelsens omfang rummer lokalplanen detaljerede anvisninger på bebyggelsens ydre fremtræden, idet der ønskes et glashus, skulpturelt formet med facader, der karakteriseres ved blødt svungne forløb af især facadepartierne ud for de øvre etager. For bebyggelse på Scala-grunden gælder, at kun skiltning og reklamering, der har tilknytning til bebyggelsens anvendelse må finde sted. Lokalplanen rummer også bestemmelser om skiltning og reklamering på den øvrige bebyggelse og i øvrigt om facadebelysning, solafskærmning og andet facadeudstyr inden for hele lokalplanområdet.
Parkeringsdækningen er den generelle: 1 parkeringsplads pr. 100 m2 bruttoetageareal, men parkering må ikke indrettes på terræn – kun i kældre eller andetsteds i kvarteret.
Endelig ophæves facadebestemmelserne i lokalplan nr. 178,
idet de erstattes af de mere præcise bestemmelser i nærværende
lokalplanforslag.
Forslag til Kommuneplantillæg
Omdannelse af
Scala-bygningen til hotelformål, restauranter m.v. er i overensstemmelse med
kommuneplanens rammebestemmelse. Det aktuelle projekt, som er baggrund for
kommuneplantillægget, indebærer, at Scala-bygningen mod Axeltorv foreslås
forhøjet med 2 etager til 6 etager, samt med 2 udvidede tagetager og en tårnagtig
opbygning ved Vesterbrogade på yderligere 2 etager. Etagearealet øges fra godt
15.000 m² til godt 23.000 m² med en fremtidig bebyggelsesprocent på ca. 655.
Bygningens hovedform
er tilpasset karreens øvrige bebyggelse og vil mod Axeltorv fremtræde i en
bedre balance i forhold til Axelborg. Bygningen udformes som en glasbygning,
der gives en varieret form med blødt svungne etageforløb og tilbagetrukne
tagetager samt med en tårnagtig opbygning ved Axeltorv/Vesterbrogade.
Forvaltningerne
finder, at forslaget er præget af byrumsmæssige og arkitektoniske kvaliteter,
der vil medføre væsentlige forbedringer af Scala-bygningen i sig selv og i forhold
til omgivelserne.
På baggrund af
ovennævnte bestemmelse i kommuneplanen om, at butiksarealer på over 500 m2
bruttoetageareal skal fastholdes i City, har Økonomiforvaltningen gennemgået de
butiksarealer, der er indrettet i bygningen. Resultatet heraf er, at der bør
stilles krav om, at der opretholdes i alt 1.200 m2 bruttoetageareal
til butiksformål i bygningen. Det bebyggede areal udgør godt 3.000 m2,
hvorfor forvaltningerne vurderer, at det anførte areal til butikker kan
indpasses, f.eks. i stueetagen, uden at hovedfunktionen som hotel derved
begrænses.
Forslaget overfører
planområdet til et nyt S2*-område, hvor der særligt gælder, at
bebyggelsesprocenten ikke må overstige 660. Endvidere fastsættes det maksimale
etageantal til 7 samt tagetage. I forbindelse med særligt arkitektonisk
begrundede bygningsdele, såsom tårnopbygninger, spir, kupler o. lign., kan
etageantallet øges til maksimalt 10 efter bestemmelser i lokalplan.
Bestemmelser om friarealer og parkering fastsættes i fornødent omfang i
lokalplan.
Hvad angår
bestemmelser om detailhandel fastsætter kommuneplantillægget, at butiksarealet
på ejendommen matr. nr. 66 Vestervold Kvarter, København, skal udgøre mindst
1.200 m2 efter nærmere bestemmelse i lokalplan.
Forslag til
dialogstrategi
Der skal foreslås følgende initiativer til opnåelse af
dialog med borgerne i offentlighedsperioden:
-
Etablering af en særlig hjemmeside, der opbygges med en
informationsdel og en dialogdel.
-
Gennemførelse af en udstilling i lokalområdet.
-
Gennemførelse af et borgermøde i lokalområdet, i form
af et orienteringsmøde.
-
Fælles offentliggørelse af planforslagene i lokalblade.
Der henvises til vedlagte bilag, afsnittene i "Baggrund
for lokalplanen og kommuneplantillægget" vedrørende trafikstøj, eventuel
forurening af undergrunden mv.
Høring
I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget har Plan & Arkitektur foretaget høring af Kultur- og Fritidsforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Københavns Bymuseum.
Kultur- og
Fritidsforvaltningen har meddelt ikke at have bemærkninger.
Københavns Bymuseum konstaterer, at lokalplanforslaget ikke umiddelbart lægger op til jordarbejder, men understreger, at Bymuseet, såfremt der iværksættes jordarbejder, skal kontaktes for iværksættelse af arkæologisk tilsyn. Derudover har Bymuseet ingen bemærkninger.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Miljøkontrollens oplysninger om miljøforholdene er indarbejdet i vedlagte bilag "Forslag til lokalplan "Jernbanegade", jf. ovenstående.
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen, Københavns Energi har ingen bemærkninger for så
vidt angår vand, fjernvarme og afløb, men gør opmærksom på bygassens positive
egenskaber. Da der ikke i planloven er hjemmel til at optage bestemmelse om tilslutning
til bygasnettet, har dette ikke afspejlet sig i lokalplanforslaget.
De indkomne bemærkninger er vedlagt til gennemsyn i
Borgmester
BILAG VEDLAGT
Forslag til lokalplan
"Jernbanegade" med hovedafsnittene "Baggrund for lokalplanen og
kommuneplantillægget", "Forslag til lokalplan Jernbanegade", "Forslag til
tillæg til Kommuneplan 2001" og "Forholdet til øvrig planlægning og lovgivning"
BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS
FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36
A.
Brev af 13. januar 2004 fra Københavns Bymuseum
B.
Mail af 14. januar 2004 fra Kultur- og
Fritidsforvaltningen
C.
Brev af 28. januar 2004 fra Københavns Energi
D.
Brev af 4. februar 2004 fra Miljøkontrollen
Erik Jacobsen