Tillægsbevilling - Rundkørsel Vermlandsgade / Prags Boulevard
Tillægsbevilling - Rundkørsel Vermlandsgade / Prags Boulevard
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 13. maj 2004
BR 221/04
Tillægsbevilling - Rundkørsel Vermlandsgade / Prags Boulevard
Tillægsbevilling - Rundkørsel Vermlandsgade / Prags
Boulevard
Indstilling om, at rundkørslen i Vermlandsgade / Prags Boulevard anlægges som beskrevet i nærværende indstilling, at projektet udvides til også at omfatte cykelsti på Vermlandsgade mellem Prags Boulevard og Holmbladsgade, samt at der gives en tillægsbevilling på 3,4 mio. kr. til anlægsbevilling A 02-142 Rundkørsel Vermlandsgade / Prags Boulevard finansieret af Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3 Vejanlæg).
Der tages forbehold for en endelig statslig godkendelse som følge af Regeringens indførelse af en godkendelsesordning af nye kommunale bygge- og anlægsarbejder.
(Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler
at rundkørslen i Vermlandsgade / Prags Boulevard anlægges som beskrevet i nærværende indstilling,
at projektet udvides til også at omfatte cykelsti på Vermlandsgade mellem Prags Boulevard og Holmbladsgade,
at der gives en tillægsbevilling på 3,4 mio. kr. til anlægsbevilling A 02-142 Rundkørsel Vermlandsgade / Prags Boulevard finansieret af Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3 Vejanlæg).
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 31. marts 2004
Anbefalet.
Karin Storgaard (O) afgav følgende bemærkning: "Dansk Folkeparti støtter indstillingen, men så gerne, at der oprettes p-pladser til erstatning for de p-pladser ved Vermlandsgade, der nedlægges."
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet der tages forbehold for en endelig statslig godkendelse som følge af Regeringens indførelse af en godkendelsesordning af nye kommunale bygge- og anlægsarbejder".
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 27. april 2004
Anbefalet.
O videreførte sin bemærkning fra Bygge- og Teknikudvalgets møde den 31. marts 2004.
RESUME
Bygge- og Teknikudvalget besluttede den 14. august 2002 (BTU 379/2002) vedlagt som bilag 1, at forvaltningen skulle omlægge krydset Vermlandsgade / Prags Boulevard til en rundkørsel. Projektet skulle have været gennemført i 2002 / 03, men pga. Danmarks formandskab for EU kunne projektet af sikkerhedsmæssige årsager ikke anlægges. Forvaltningen konstaterede samtidigt i forbindelse med detailprojekteringen, at det økonomiske overslag skulle justeres.
Midlerne til projektet er reserveret på Vej & Parks Investeringsplan i 2005. Forvaltningen foreslår nu projektet fremrykket til 2004. Dette sker på baggrund af, at forvaltningen vurderer at det i 2004 ikke vil være muligt at anvende 8,5 mio. kr. på Nørrebro cykelrute mellem Ågade og Rantzausgade, da forvaltningen i maj ønsker at forelægge krydsningsmuligheder af Ågade for udvalget. Dette projekt foreslås derfor udskudt til 2005. Da projektet for rundkørslen i Vermlandsgade / Prags Boulevard er detailprojekteret vil det umiddelbart kunne anlægges.
Ved at omlægge krydset sikres de lette trafikanter bedre adgang på tværs af Prags Boulevard, ligesom de sikres forbedrede adgangsforhold til Kløvermarkens idrætsanlæg. Kommunen har endvidere planlagt at opføre et kultur- og idrætshus ved krydset, hvilket øger behovet for en sikker krydsning.
En del af denne tillægsbevilling omfatter anlæg af cykelsti på Vermlandsgade mellem Prags Boulevard og Holmbladsgade. Denne foreslås anlagt idet strækningen ellers vil være den eneste uden cykelsti / bane på strækningen Vermlandsgade – Østrigsgade – Bachersvej, når cykelbanerne i Bachersvej bliver anlagt i 2005.
Forvaltningen foreslår derfor, at der gives en tillægsbevilling på 3,4 mio. kr. til anlægsbevilling A 02-142 finansieret af Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3 Vejanlæg).
SAGSBESKRIVELSE
Projektet blev på den baggrund udskudt til 2004 og siden til
2005 i forbindelse med at
Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil
Projektet omfatter, at det uregulerede kryds Vermlandsgade / Prags Boulevard / Laplandsgade omlægges til en rundkørsel.
Forvaltningen forslår som en del af denne tillægsbevilling,
at der anlægges cykelsti på Vermlandsgade mellem Prags Boulevard og
Holmbladsgade. Dette foreslås anlagt i det strækningen ellers vil være den
eneste uden cykelsti / bane på strækningen Vermlandsgade – Østrigsgade –
Bachersvej, når cykelbanerne i Bachersvej bliver anlagt i 2005.
Projektet er et element i Kultur- og Idrætsplanen for
Holmbladsgadekvarteret, som kommunen i 1999 indgik aftale med Lokale og
Anlægsfonden om at gennemføre. Projektet er endvidere en realisering af et element
i "Trafikplanen for Amager", som
Ved at omlægge krydset sikres de lette trafikanter bedre adgang på tværs af Prags Boulevard, ligesom de sikres forbedrede adgangsforhold til Kløvermarkens idrætsanlæg. Kommunen har endvidere planlagt at opføre et kultur- og idrætshus ved krydset, hvilket øger behovet for en sikker krydsning.
Forvaltningen har undersøgt fordel og ulemper ved etablering af rundkørsel henholdsvis signalregulering. For dette kryds viser undersøgelserne, at trafikale og æstetiske fordele er størst ved en rundkørsel.
I forbindelse med detailprojekteringen konstaterede
forvaltningen, at de enhedspriser, der var anvendt i forbindelse med
vurderingen af anlægsomkostningerne var væsentligt for lave. Hvilket skyldes en
misforståelse mellem forvaltningen og den eksterne rådgiver, der var tilknyttet
til opgaven. Endvidere krævede projektet omlægning af større arealer end
forudset og der var ikke afsat de nødvendige midler til uforudsete
omkostninger. Projektet blev samtidig koordineret med projektet for omlægning
af Prags Boulevard, hvilket også gav anledning til mindre ændringer.
Samlet set havde forvaltningen således kun søgt en anlægsbevillingen på 50% af det nødvendige beløb. Forvaltningen har foretaget procedure ændringer for at imødegå lignende hændelser i fremtiden.
Forvaltningen har vurderet om projektet skulle opgives pga. fordyrelsen, men anbefaler at det gennemføres. Der lægges særligt vægt på at det er et højt prioriteret projekt i Amager Trafikplan, i Kultur- og Idrætsplanen for Holmbladsgadekvarteret. Herudover er der meget ringe oversigts forhold. Endvidere vil der blive en forøget trafik i området som følge af bygningen af Kultur- og Idrætshuset, bygningen af en pavillon for unge og omlægningen af Prags Boulevard.
Forvaltningen foreslår derfor, at der gives en tillægsbevilling på 3,4 mio. kr. til anlægsbevilling A 02-142 finansieret af Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3 Vejanlæg).
Den samlede ramme bliver således 5,9 mio. kr. Midlerne anvendes til:
1 mio. kr. cykelsti på Vermlandsgade
4,9 mio. kr. rundkørsel
Budgettet deles på følgende hovedposter: (i 1000 kr.)
Arbejdsplads 140
Jordarbejder og vejkasse 600
Afvanding 200
Asfaltarbejde 1.400
Cykelsti 800
Fortovsarbejde 900
Afmærkning 200
Belysning 460
Uforudseelige / tillægsarbejder 600
Projektering, Byggeledelse og Tilsyn 600
I alt 5.900
På Vej & Parks Investeringsplan for 2005 er afsat 4,9
mio. kr. til rundkørslen, hvilket svare til den estimerede anlægspris, endvidere
er der afsat 1 mio. kr. til cykelsti på Vermlandsgade mellem Prags Boulevard og
Holmbladsgade.
Forvaltningen har fået tilladelse til at indbygge jorden, der afgraves i området som fyldjord i rundkørslens midte, da der ikke bliver adgang til dette område.
Høring
Projektet er godkendt af Københavns Politi og HUR.
I dag er der 12 parkeringspladser i Vermlandsgade mellem Prags Boulevard og Holmbladsgade – der er en del af to-timer zonen. I forbindelse med at der anlægges cyk elsti vil parkeringspladserne blive nedlagt.
Projektet er koordineret med projektet for Omlægning af Prags Boulevard – som er på udvalgets dagsorden dags dato.
En del af arealerne som rundkørslen anlægges på er i dag privat fællesvej, som i forbindelse med omlægningen vil blive overtaget til offentlig vej.
BILAG VEDLAGT
Bilag 1 – Indstilling
Bilag 2 – Tegning