Tillægsbevilling til dækning af udgifterne ved valg til Europa-Parlamentet den 13. juni 2004
Tillægsbevilling til dækning af udgifterne ved valg til Europa-Parlamentet den 13. juni 2004
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 13. maj 2004
BR 202/04
Tillægsbevilling til dækning af udgifterne ved valg til Europa-Parlamentet den 13. juni 2004
Tillægsbevilling til dækning af udgifterne ved valg
til Europa-Parlamentet den 13. juni 2004
Indstilling om, at der gives en tillægsbevilling til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2004 konto 6.43.1 (Valg m.v.) på 8,8 mill. kr. til dækning af udgifterne ved valg til Europa-Parlamentet den 13. juni 2004, at der anvises kassemæssig dækning for beløbet på 8,8 mill. kr. på Økonomiudvalgets budget 2004 konto 6.51.3 (Puljen til uforudsete udgifter), at det besluttes, at såfremt der efter valget er ubrugte midler, tilbageføres disse til Økonomiudvalgets budget, samt at det besluttes, at en af stemmemodtagerne ved brevafstemning i private hjem og på plejehjem fortsat er en person, der udpeges blandt personale ansat i kommunens forvaltning.
(Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,
at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2004 konto 6.43.1 (Valg m.v.) på 8,8 mill. kr. til dækning af udgifterne ved valg til Europa-Parlamentet den 13. juni 2004
at Borgerrepræsentationen anviser kassemæssig dækning for beløbet på 8,8 mill. kr. på Økonomiudvalgets budget 2004 konto 6.51.3 (Puljen til uforudsete udgifter)
at Borgerrepræsentationen beslutter, at såfremt der efter valget er ubrugte midler, tilbageføres disse til Økonomiudvalgets budget
at Borgerrepræsentationen beslutter, at en af stemmemodtagerne ved brevafstemning i private hjem og på plejehjem fortsat er en person, der udpeges blandt personale ansat i kommunens forvaltning.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 18. marts 2004
Forvaltningen havde på mødet uddelt følgende materiale:
· Endelig udgave af indstillingen vedrørende tillægsbevilling til dækning af udgifterne ved vag til Europa-Parlamentet (inkl. kassemæssig dækning).
Der blev begæret afstemning om indstillingen.
Et flertal (Bjarne Fey, Klaus Hansen, Finn Rudaizky, Mona Heiberg, Martin Geertsen, Leslie Arentoft, Helle Sjelle, Karin Storgaard og Jens Kjær Christensen) stemte for indstillingen.
Et mindretal (Hellen Hedemann) stemte imod.
Indstillingen blev tiltrådt.
Forvaltningen udarbejder et notat med henblik på belysning af spørgsmål stillet under mødet.
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget
oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen
bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 20. april 2004
Anbefalet.
RESUME
Valg til Europa-Parlamentet afholdes den 13. juni 2004, og tillægsbevilling på 8,8 mill. kr. søges til afholdelse af de dermed forbundne udgifter.
SAGSBESKRIVELSE
Valg til Europa-Parlamentet afholdes den 13. juni 2004, og tillægsbevilling på 8,8 mill. kr. søges til afholdelse af de dermed forbundne udgifter.
Udgifterne til valg til Europa-Parlamentet skønnes at ville fordele sig således:
Diæter og lønudgifter |
3.558.500 kr. |
|
Udsendelse af valgkort, valgudtræk m.v. |
2.200.000 kr. |
|
Stemmesedler, tryksager & annoncer |
358.000 kr. |
|
Valgsteder, etablering og drift |
900.000 kr. |
|
Bespisning m.v. |
1.017.500 kr. |
|
Kørsel |
50.000 kr. |
|
Diverse |
660.000 kr. |
|
I alt |
8.744.000 kr. |
=> 8.8 mill. kr. |
Ved lovændring af 28. marts 2001 blev det muligt for kommunalbestyrelsen at beslutte, at en af stemmemodtagerne ved brevafstemning i private hjem og på plejehjem er en person, der udpeges blandt personale ansat i kommunens forvaltning.
Indtil da var det ved lov bestemt, at der ved denne brevafstemning skulle medvirke to tilforordnede vælgere. Det har imidlertid været meget svært for de politiske partier at indstille det fornødne antal tilforordnede vælgere, der både fysisk og tidsmæssigt kunne afse tid som brevstemmemodtagere i de ca. tre uger, som afstemningen varer.
Borgerrepræsentationen besluttede i sit møde den 6. september 2001, at en af stemmemodtagerne ved brevafstemning i private hjem og på plejehjem er en person, der udpeges blandt personale ansat i kommunens forvaltning og det indstilles, at Borgerrepræsentationen beslutter, at denne ordning fortsat skal være gældende.
MILJØVURDERING
Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Det
indstilles, at beløbet på 8.8 mill. kr. anvises på Økonomiudvalgets budget 2004
konto 6.51.3 (Puljen til uforudsete udgifter). Eventuelle ubrugte midler i
forhold til de 8.8 mill. kr. tilbageføres til Økonomiudvalgets budget.
HØRING
Der er ikke foretaget høringer.
BILAG
1. Budget for valg til Europa-Parlamentet den 13. juni 2004
2. Bilag til budget
Carsten Haurum
/Birgitte Rasmussen