Mødedato: 13.05.2004, kl. 17:30

Mageskifte af arealer på Østamager, beliggende langs Metroens 3. etape ud for Haveforeningen Formosa

Mageskifte af arealer på Østamager, beliggende langs Metroens 3. etape ud for Haveforeningen Formosa

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 13. maj 2004

 

 

BR 217/04

Mageskifte af arealer på Østamager, beliggende langs Metroens 3. etape ud for Haveforeningen Formosa

Mageskifte af arealer på Østamager, beliggende langs Metroens 3. etape ud for Haveforeningen Formosa

 

 

Indstilling om, at den mellem Østamagerbaneselskabet I/S, Andelsselskabet Formosa af 22/10 1964 og Københavns Kommune, Vej & Park indgåede aftale om mageskifte af arealer på de nedenfor anførte vilkår tiltrædes, herunder at der mageskiftes arealer på henholdsvis 781 kvm til Københavns Kommune og 1649 kvm til Andelsselskabet Formosa af 22/10 1964, samt at der ydes Andelsselskabet Formosa af 22/10 1964 en ulempegodtgørelse svarende til ejendommens forskelsværdi på 188.500 kr.

                                            (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

 

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen anbefaler, at Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen indstiller:

 

at den mellem Østamagerbaneselskabet I/S, Andelsselskabet Formosa af 22/10 1964 og Københavns Kommune, Vej & Park indgåede aftale om mageskifte af arealer på de nedenfor anførte vilkår tiltrædes, herunder at der mageskiftes arealer på henholdsvis 781 kvm til Københavns Kommune og 1649 kvm til Andelsselskabet Formosa af 22/10 1964 

 

at  der ydes Andelsselskabet Formosa af 22/10 1964 en ulempegodtgørelse svarende til ejendommens forskelsværdi på 188.500 kr.

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 21. april 2004

Anbefalet

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 27. april 2004

Anbefalet.

 

 

RESUME

I forbindelse med Østamagerbaneselskabets anlæg af Metroens 3. etape på Østamager og Københavns Kommunes samtidige etablering af en stiforbindelse langs Metroen ud for H/F Formosa, er der indgået en aftale mellem Østamagerbaneselskabet I/S, Andelsselskabet Formosa af 22/10 1964 og Københavns Kommune, Vej & Park. Aftalen har til formål at fastlægge de indgreb, der både fra Østamagerbaneselskabet og Københavns Kommune foretages overfor H/F Formosa, og samtidig fastlægge de kompensationer i form af ydelser fra Østamagerbaneselskabet og Københavns Kommune, der skal ydes haveforeningen i den forbindelse.

 

Til brug for anlæg af stiforbindelsen ud for H/F Formosa overtager Københavns Kommune i alt 781 kvm grundareal fra haveforeningens ejendomme. H/F Formosa overtager fra Københavns Kommune 1.421 kvm grundareal og 228 kvm fra Københavns Energis's ejendom, i alt 1.649 kvm. Det mèr areal, der tilbydes haveforeningen, er skønnet til en værdi på 188.500 kr. Beløbet svarer til haveforeningens skønnede krav på ulempegodtgørelse i forhold til reglerne for ekspropriation.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

I forbindelse med Metroens anlæg af 3. etape bliver en række naboejendomme berørt af anlægsarbejderne primært i anlægsperioden, men også i visse tilfælde gennem permanente arealerhvervelser.

 

H/F Formosa bliver direkte berørt af metroanlægsarbejderne, og af, at Københavns Kommune samtidigt ønsker at etablere en offentlig stiforbindelse langs Metroens 3. etape i Københavns Kommune.

 

På denne baggrund har Østamagerbaneselskabet I/S, Andelsselskabet Formosa af 22/10 1964 og Københavns Kommune, Vej & Park indgået en aftale, der har til formål at fastlægge de indgreb, der både fra Østamagerbaneselskabet og Københavns Kommune foretages i forhold til H/F Formosa, og samtidig fastlægge de kompensationer i form af ydelser fra Østamagerbaneselskabet og Københavns Kommune, der tilgår H/F Formosa i den forbindelse. Med aftalen er der gjort op med alle erstatningsspørgsmål m.v. i forbindelse med Metroens etablering og Københavns Kommunes etablering af stiforbindelse langs det have- og stiareal, som H/F Formosa støder op til.

 

Arealdisponeringer

Som følge af arealindgreb over for H/F Formosa på Metroens vestside (matr.nre. 12a, 31d og 3449 Sundbyøster ) berøres 10 kolonihaver. Der fragår således H/F Formosa vest 43 kvm til permanent baneanlæg, 183 kvm til midlertidigt arbejdsplads for Metroens anlæg og 781 kvm til Københavns Kommunes stiforbindelse. Arealerne på haveforeningens vestside ændres herefter til kun 7 kolonihaver.

 

Som erstatningsareal for de nedlagte haver samt areal til nødvendige faciliteter overdrager Københavns Kommune en parcel på 1.421 kvm af matr. nr. 3450 ibid. til H/F Formosa til etablering af 3 nye haver, adgangsvej, parkeringsplads, renovationsplads m.m. 

 

Herudover overdrager Københavns Kommune en parcel tilhørende Københavns Energi på 228 kvm af matr.nr. 3451 ibid. til H/F Formosa. Arealet anvendes til legeplads for haveforeningen. Arealet vil blive påført servitut om beskyttelse af diverse nedgravede ledninger. Overdragelsen har været drøftet med Miljø- og Forsyningsforvaltningen i forbindelse med Ekspropriationskommissions forretninger ved Metroens anlæg på denne strækning. Miljø- og Forsyningsforvaltningen er enig i dispositionen.

 

Ejendomsdata 

Arealet, som Københavns Kommune ønsker at overtage fra H/F Formosa til anlæg af en stiforbindelse anvendes i dag til kolonihaver. Den offentlige vurdering pr. 1. januar 2002 er 250 kr. pr. kvm grundareal.

 

Areal af matr.nr. 3450 ibid. som overdrages til H/F Formosa ligger i dag ubenyttet hen. Arealet er udlagt til rekreativt område. Den offentlige vurdering pr. 1. januar 2002 er 250 kr. pr. kvm grundareal. En del af ejendommen er omfattet af søbeskyttelseslinier, og en anvendelse af arealet til kolonihaveformål kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 16 og § 18. Bygge- og Teknikforvaltningen har den 17. februar 2004 givet de nødvendige dispensationer.

 

Areal på 228 kvm af matr.nr. 3451 ibid. som overdrages til H/F Formosa benyttes p.t. vederlagsfrit af haveforeningen til legeplads. Arealet, hvori der er nedlagt forsyningsledninger, er beliggende i et B1- område. Det vil sige et område til boliger. Den nærliggende bebyggelse består dog af erhvervsbygninger. Den offentlige vurdering pr. 1. januar 2002 er 1.575 kr. kr. pr. kvm grundareal. Parcellen vil efter Metroens og gangbroens etablering hen over banen være afskåret fra den resterende del af ejendommen. På grund af arealets beliggenhed samt meget begrænsede anvendelsesmuligheder bl.a. som følge af ledninger i jorden, skønnes handelsværdien for arealet at udgøre 125 kr. pr. kvm grundareal.

 

Planforhold

I lokalplan 360 "Østamagerbanen" er Metroen og de af kommunen overtagne arealer udlagt til bane og stiforbindelse.

 

Arealet, af matr.nr. 3450 ibid., der overdrages til HF Formosa er i Kommuneplan 2001 udlagt til rekreativt areal. Det vil bl.a. sige kolonihaveformål.

 

 

Offentligt udbud

Ejendommen har ikke været udbudt offentligt, jf. lov om kommunernes styrelse § 68, og § 2, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 472 af 20. juni 1991 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme, idet offentligt udbud kan undlades i forbindelse med mageskifte med tilsynsmyndighedens samtykke.

 

Mageskiftet har været forelagt Indenrigs- og Sundhedsministeriet som tilsynsmyndighed, og ministeriet har med skrivelse af 10. november 2003 meddelt samtykke til, at der foretages det i aftalen mellem Østamagerbaneselskabet I/S, Andelsselskabet Formosa af 22/10 1964 og Københavns Kommune, Vej & Park skitserede mageskifte uden offentligt udbud.

 

Overdragelsesvilkår i øvrigt

Arealerne overdrages som de er og forefindes. Bortset fra vanhjemmel påtager parterne sig intet ansvar for ejendommen, herunder bundforhold, miljøforhold og arealernes beskaffenhed i øvrigt.

 

Matrikulering og berigtigelse af adkomst gennemføres, når alle areal- og adkomstmæssige forhold er endeligt afklaret og anlægsarbejderne afsluttet.

 

Omkostninger forbundet med de ovenfor nævnte matrikuleringer betales af Østamagerbaneselskabet.

 

Østamagerbaneselskabet forestår og bekoster bl.a. flytning af havehuse, erstatning for huse som ikke kan flyttes, el- og vandstik til 10-13 havelodder, opførelse af ny  toiletbygning og redskabsskur til haveforeningen øst for Metroen. Endvidere opsætter Østbaneselskabet alle fornødne hegn, bl.a. i kommende skel mellem den offentlige stiforbindelse og H/F Formosas havelodder på vestsiden af Metroen.

 

ØKONOMI

 

 

Københavns Kommune

H/F Formosa

Modtager grundareal til en anslået handelsværdi på

195.250 kr.

355.250 kr.

 

Differencen på 188.500 kr. udgør den ulempegodtgørelse, som Københavns Kommune tildeler H/F Formosa som kompensation for haveforeningens omkostninger i forbindelse med flytningen. Såfremt det ikke havde været muligt at opnå en frivillig aftale, ville Københavns Kommune være nødsaget til at ekspropriere arealet til stiforbindelsen. Omkostningerne hertil samt ulempegodtgørelse skønnes at ville udgøre et væsentligt større beløb.

 

MILJØVURDERING

 

Der er ikke foretaget forureningsundersøgelse, idet arealerne forventes at være lige forurenede. Da kommunen overtager et mindre areal, end det afgiver, vil det ikke medføre øgede udgifter til eventuelle afværgeforanstaltninger.

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

Se ovenfor

 

BILAG VEDLAGT

1. Aftale

2. Kort

 

 

Mette Lis Andersen                                             Erik Jacobsen

 


Til top