Anlægsindstilling vedr. modernisering af Svanehuset
I forbindelse med overførselssag 2012 – 2013 blev der afsat 9,2 mio. kr. til modernisering af Svanehuset, som er et botilbud til handicappede børn. Rådighedsbeløbet ønskes udmøntet med denne anlægsindstilling.
Indstilling og beslutning
Indstilling om,
- at der gives en anlægsbevilling på i alt 9,2 mio. kr. i (PL 2014) til modernisering af Svanehuset, som der anvises dækning for på Socialudvalgets ramme jf. tabel 1 i økonomiafsnittet.
Det bemærkes, at anlægsbevillingen på 6,615 mio. kr. i 2014 og 2,409 mio. kr. i 2015 til Københavns Ejendomme overføres til Økonomiudvalget i stedet for Kultur- og Fritidsudvalget, da Københavns Ejendomme pr. 1. januar 2014 har ændret organisatorisk placering.
Det bemærkes, at der ingen bemærkninger er til for så vidt angår indstillingens ejendomsfaglige indhold. Der henvises i øvrigt til Københavns Ejendommes udtalelse, der er vedlagt som bilag.
(Socialudvalget)
Problemstilling
Svanehuset er et botilbud for 26 børn med multiple handicaps. De 26 pladser er fordelt på 3 grupper á 6 og en gruppe á 8 børn. Mange af børnene har et fysisk handicap udover et udviklingshandicap.
Socialforvaltningen ønsker at skabe bedre pladsforhold, bedre funktionalitet samt bedre arbejdsforhold for personalet, da de fysiske rammer ikke i tilstrækkelig grad gør det muligt at imødekomme børnenes støttebehov.
Løsning
Socialforvaltningen foreslår, at der gives en anlægsbevilling på 9,2 mio. kr. til om- og tilbygning af Svanehuset samt til etablering af ny udvendig elevator.
I forbindelse med overførselssagen blev det besluttet at nednormere Svanehuset med 2 pladser, hvilket muliggøres ved at lave en styrket indsats for familer med børn med handicap (jf. spareforslag S404b for 2014). Det betyder, at der fra 1.1.2014 vil være 24 pladser, fordelt på 3 grupper. Nednormeringen betyder, at der bliver flere m2, som kan anvendes til gavn for såvel børn som personale og pårørende.
Projektforslag
Et byggeudvalg sammensat af repræsentanter for de relevante kontorer i Socialforvaltningen, Svanehuset, forældre til børn i Svanehuset, Københavns Ejendomme og rådgiver (KHS Arkitekter) har udarbejdet et projektforslag med den indretning, som udvalget har valgt at prioritere indenfor den givne økonomiske ramme.
Nedenfor beskrives de primære ændringer af betydning for de 3 grupper på Svanehuset:
Gruppe 1 i bygning 39B.
Gruppe 1, som fremadrettet vil rumme 8 mod nu 6 børn, vil være underopdelt i 2 grupper med hver 4 børn
For at kunne udvide gruppen med 2 pladser sker der en omdisponering af nuværende funktioner, og der laves en tilbygning, som skal anvendes til fællesrum i stueetagen og kontorfaciliteter på 1. sal.
Nyt fælles anretterkøkken samt personale- og afdelingslederkontor vil være placeret centralt i gruppen.
Gruppe 2 i bygning 31 A + B, 1. sal
I Gruppe 2, hvor der også i dag er 8 børn, vil der fremadrettet være fællesrum i midten af gruppen samt fire værelser i henholdsvis nord- og sydenden af bygningen. Det er i dag et stort problem, at elevator fra 1. sal har udgang midt i gruppe 3´s gangareal i stueetagen, da det giver anledning til megen uro.
For at skabe den nødvendige ro for børnene i gruppe 3 etableres udvendig elevator i den nordlige ende af 1. sal. Elevatoren vil give børnene fra gruppe 2 mulighed for, at komme ud og ind uden at skulle ind igennem stueetagen, hvilket betyder, at der kan komme mere ro omkring såvel gruppe 2´s som gruppe 3´s børn på disse tidspunkter. Elevatoren dimensioneres som en sengeelevator.
Gruppe 3 (pt. opdelt i gruppe 3 + gruppe 4) i bygning 31A + B, st.
Gruppe 3 vil fremadrettet rumme i alt 8 børn mod nu 12 børn. Gruppen vil være underopdelt i 2 grupper med 4 børn i hver gruppe.
De frigjorte værelser i gruppe 3 vil blive anvendt til aktivitetsrum for børnene samt personalekontor.
Der vil ske mindre ændringer af bygningsmæssig karakter i grupperne. Bl.a. har det vist sig, at køkkenets placering i et af fællesrummene ikke er hensigtsmæssig, hvorfor der etableres et lukket mindre køkken i fællesrum 1. I fællesrum 2 udskiftes et nedslidt køkken.
Bilag 2 viser luftfoto med Svanehusets bygninger, samt planer over eksisterende og fremtidige forhold.
Velfærdsteknologi
Velfærdsteknologi er et fokusområde i Socialforvaltningen, og Svanehusets målgrupper vil være indtænkt i den strategi, som skal forelægges Socialudvalget (SUD) i marts 2014. I forhold til Svanehuset vil der sammen med Hjælpemiddelcenteret blive set på, hvilke muligheder de nye fysiske rammer kan give for anvendelsen af hjælpemidler.
Projektforslaget indeholder automatiske dør- og vinduesåbnere samt etablering af ny elevator.
Tidsplan og genhusning.
Arbejder påregnes opstartet i maj 2014 og afsluttet i april 2015.
Der arbejdes ud fra genhusning af gruppe 2 i perioden november 2014 til april 2015. Øvrige grupper genhuses internt i de perioder, hvor det er nødvendigt. I samarbejde med Center for Børn med Handicap er det lykkedes at skabe en genhusningsmulighed i Elmehuset i De Gamles By, hvor der er de nødvendige faciliteter.
Økonomi
Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser
At-punkt |
Udvalg |
Bevilling
|
Funktion |
Indtægt (I) / |
Beløb i 1.000 kr.* (pl-2014) |
Varig? |
|||
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
||||||
1 |
SUD |
Byggeri og moderni- sering af tilbud |
5.28.23.3 |
U |
|
-6.615 |
-2.409 |
|
nej |
1 |
KFF |
Byggeri og moderni- sering af tilbud |
5.28.23.3 |
U |
|
6,615 |
2,409 |
|
nej |
I alt |
- |
- |
- |
- |
0 |
0 |
0 |
0 |
- |
*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.
Af anlægsbevillingen på 9,200 mio. kr. (2014 p/l) overføres 6,615 mio. kr. i 2014 og 2,409 mio. kr. i 2015 fra Socialudvalgets bevillingsområde Byggeri og modernisering af tilbud til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Københavns Ejendomme. I beløbet indgår projektlederhonorar til KEjd på 1,7 % af anlægsbevillingen på 9,200 mio. kr.
Den resterende del af bevillingen på 0,176 mio. kr. forbliver i Socialforvaltningen, og anvendes til montering (0,130 mio. kr.) og projektlederhonorar (0,046 mio. kr.) i 2015
Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler
Udvalg |
Aktivitet/projekt |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Beløb i 1.000 kr. (2014 pl)) |
|||
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
||||
SUD |
Modernisering af Svanehuset |
Byggeri og modernisering af tilbud |
5.28.23.3 |
|
6,615 |
2,285 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt |
- |
- |
- |
|
6,615 |
2,585 |
|
Tabel 3. Kategorisering af anlægsmidler
1.000 kr. |
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
I alt |
Ekstern rådgivning |
800 |
180,0 |
|||
KHS-Arkitekter |
*740 |
180,0 |
|||
Interne udgifter |
202,4 |
||||
Administrationsbidrag til KEjd |
156,4 |
||||
Administrationsbidrag til SOF |
46,0 |
||||
Anlæg af projektet |
5815 |
2202,6 |
|||
Heraf byggeudgifter |
5520 |
2150 |
|||
Heraf monteringsudgifter |
130,0 |
||||
I alt |
6615 |
2585 |
De resterende 60 t. kr. anvendes til forundersøgelser/miljø. Udgiften ligger under "byggeudgifter".
Implementering af spareforslag om nedlæggelse af 2 pladser på Svanehuset, som indgår i budget 2014, er sket ud fra Center for Børn med Handicaps samlede økonomi. Det betyder, at der kun kommer marginale ændringer i pladsprisen fra 2013 til 2014:
|
2013 |
2014 |
Pladspris 2014 p/l |
1.401.283 |
1.415.451 |
Der er afsat måltal for den angivne del af anlægsbevillingen i 2014 og 2015 indenfor Socialudvalgets ramme, og driftsudgifter forbundet med det moderniserede tilbud afholdes indenfor den allerede afsatte ramme.
Videre proces
Godkender Socialudvalget indstillingen, sendes indstillingen til behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Anette Laigaard
/Lars Østergaard
Oversigt over politisk behandling
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at godkende,
- at der gives en anlægsbevilling på i alt 9,2 mio. kr. i (PL 2014) til modernisering af Svanehuset, som der anvises dækning for på Socialudvalgets ramme jf. tabel 1 i økonomiafsnittet.
Socialudvalgets beslutning i mødet den 22. januar 2014
Indstillingen blev godkendt.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Det bemærkes, at anlægsbevillingen på 6,615 mio. kr. i 2014 og 2,409 mio. kr. i 2015 til Københavns Ejendomme overføres til Økonomiudvalget i stedet for Kultur- og Fritidsudvalget, da Københavns Ejendomme pr. 1. januar 2014 har ændret organisatorisk placering.
Økonomiudvalget har ingen bemærkninger for så vidt angår indstillingens ejendomsfaglige indhold. Der henvises i øvrigt til Københavns Ejendommes udtalelse, der er vedlagt som bilag.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 4. marts 2014
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 13. marts 2014
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.