Fremtidig struktur på idrætsområdet
Fremtidig struktur på idrætsområdet
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 13. januar 2005
Nr. 5 BR 21/05. Fremtidig struktur på idrætsområdet
Indstilling om, at de københavnske idrætsanlæg hurtigst muligt og senest den 1. januar 2006 kommunaliseres i overensstemmelse med nedenstående principper:
1. Der etableres et idrætsråd til at varetage idrættens
interesser over for kommunen.
2. Der decentraliseres så langt, det enkelte idrætsanlæg kan bære.
3. Der etableres en central idrætsenhed, der understøtter de
enkelte anlæg.
4. Den udvendige
vedligeholdelse af idrætsanlæggene planlægges, udbydes og kvalitetssikres af
Ejendomsenheden udgiftsneutralt på bestilling fra Kultur- og Fritidsudvalget.
5. Der gennemføres i løbet af 2005 en proces, som beskrevet i
indstillingen.
(Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget)
Indstillingen – som anbefalet af Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget – blev godkendt uden afstemning.