Fremtidig struktur på idrætsområdet
Fremtidig struktur på idrætsområdet
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 13. januar 2005
BR 21/05
Fremtidig struktur på idrætsområdet
Fremtidig struktur på idrætsområdet
Indstilling om, at de københavnske idrætsanlæg hurtigst muligt og senest den 1. januar 2006 kommunaliseres i overensstemmelse med nedenstående principper:
1. Der etableres et idrætsråd til at varetage idrættens
interesser over for kommunen.
2. Der decentraliseres så langt, det enkelte idrætsanlæg kan bære.
3. Der etableres en central idrætsenhed, der understøtter de
enkelte anlæg.
4. Den udvendige
vedligeholdelse af idrætsanlæggene planlægges, udbydes og kvalitetssikres af
Ejendomsenheden udgiftsneutralt på bestilling fra Kultur- og Fritidsudvalget.
5. Der gennemføres i løbet af 2005 en proces, som beskrevet i
indstillingen.
(Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget)
(Økonomiudvalgets beslutning eftersendes)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler:
at de københavnske idrætsanlæg med virkning fra 1. januar 2006 kommunaliseres i overensstemmelse med nedenstående principper:
1. Der etableres et idrætsråd til at varetage idrættens interesser over for kommunen.
2. Der decentraliseres så langt,
det enkelte idrætsanlæg kan bære.
3. Der etableres en central idrætsenhed, der understøtter de enkelte anlæg.
4. Den udvendige
vedligeholdelse af idrætsanlæggene planlægges, udbydes og kvalitetssikres af
Ejendomsenheden udgiftsneutralt på bestilling fra Kultur- og Fritidsudvalget.
5. Der gennemføres i løbet af 2005 en proces, som beskrevet nedenfor.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 16. december 2004
Forvaltningen havde inden mødet udsendt følgende supplerende materiale vedrørende punktet:
· Pressemeddelelse fra DIF, DGI og DFIF ("Nedslidte idrætsanlæg er Københavns Kommunes ansvar")
· Skrivelse af 14. december 2004 fra KI´s bestyrelse
Kultur- og Fritidsudvalget tiltrådte indstillingen, dog således at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at kommunaliseringen sker hurtigst muligt og senest den 1. januar 2006.
På baggrund af udvalgets tilkendegivelser udarbejder forvaltningen en skrivelse til KI som foreløbigt svar på henvendelsen af 14. december 2004 fra KI´s bestyrelse.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 11. januar 2005
RESUME
Kultur- og Fritidsforvaltningen har i samarbejde med KI´s administration udarbejdet en analyse om den fremtidige organisering af fritidsfaciliteterne i Københavns Kommune.
På baggrund heraf indstiller Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen, at de københavnske idrætsanlæg kommunaliseres med virkning fra 1. januar 2006 ud fra følgende principper:
1. Der etableres et idrætsråd til at varetage idrættens interesser over for kommunen.
2. Der decentraliseres så langt, det enkelte idrætsanlæg kan bære.
3. Der etableres en central idrætsenhed, der understøtter de enkelte anlæg.
4. Den udvendige
vedligeholdelse af idrætsanlæggene planlægges, udbydes og kvalitetssik
res af
Ejendomsenheden udgiftsneutralt på bestilling fra Kultur- og Fritidsudvalget.
5. Der gennemføres i løbet af 2005 en proces, som beskrevet nedenfor.
Der skal samtidig – og i
overensstemmelse med budget 2005 - ske en kortlægning af konsekvenser for vedligehold og økonomi ved en ændret organisering
af KI, og der skal redegøres for mulighederne for effektivisering, stordrift og
overenskomstændring.
SAGSBESKRIVELSE
Det indstilles, at de københavnske idrætsanlæg kommunaliseres pr. 1. januar 2006 i overensstemmelse med nedenstående principper:
1. Der etableres et idrætsråd til at varetage idrættens interesser over for kommunen.
Den københavnske idræt skal være høringspart i kommunale sager med interesse for idrætten.
En kommunalisering skal derfor følges op af et formaliseret idrætsråd. Rådet skal være rådgivende og kan have en formel høringskompetence i sager af interesse for idrætten. Rådet kan også have indflydelse på fordelingen af facilitetstid i København. Medlemmerne af rådet skal vælges af og blandt den københavnske idræt.
Rammerne for rådets arbejde
udformes i samarbejde med den københavnske idræt.
2. Der decentraliseres så langt, det enkelte
idrætsanlæg kan bære.
Kompetencen til at styre det enkelte anlæg lægges ud tæt på brugerne. An-
læggene skal drives, så de i videst muligt omfang afspejler brugernes behov og kompetencer.
Udgangspunktet vil være, at kommunen har ansvaret for den udvendige vedligeholdelse af bygningerne, mens opgaver som rengøring, vagt, indvendig vedligehold, græspleje, administrative opgaver m.v. kan løses på de enkelte anlæg. Omfanget af opgaver, der lægges ud til den enkelte brugerbestyrelse, fastlægges efter nærmere drøftelser med Kultur- og Fritidsforvaltningen. Brugerbestyrelserne får overført midler og kompetence i henhold til den kontrakt, der indgås med Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Princippet er decentralisering så langt, som det enkelte anlæg kan bære. Ideen er, at brugerne får ansvar for "eget" anlæg. Sigtet er bl.a., at ansvaret giver større engagement og en øget frivillig indsats, der samlet set gavner både det enkelte idrætsanlæg og København i bredere forstand.
En sidegevinst kan være, at brugerbestyrelserne på idrætsanlæggene, gennem egen prioritering, kan få ressourcerne til at række længere.
Det vil også være muligt at indgå samarbejde med private om drift af idrætsanlæg.
3. Der etableres en central idrætsenhed, der understøtter de enkelte anlæg.
Der skal være en central idrætsenhed, der støtter de enkelte anlæg. Enheden skal blandt andet understøtte anlæggene i fordeling af facilitetstid på tværs af idrætsgrene og bydele, sikre tid på idrætsfaciliteterne til nye idrætter og turneringsafvikling, understøtte vidensdeling mellem anlæggene og udvikle idrætspolitikken i København.
Den centrale enheds opgaver skal fastlægges sideløbende med, at rammerne for de enkelte anlæg aftales. Den endelige afgrænsning af, hvilke opgaver, der skal ligge centralt/decentralt, besluttes af Kultur- og Fritidsudvalget.
Enhedens funktion og indhold afstemmes med de lokale ønsker om decentralisering.
4. Den udvendige vedligeholdelse af
idrætsanlæggene planlægges, udbydes og kvalitetssikres af Ejendomsenheden.
Den udvendige vedligeholdelse planlægges, udbydes og kvalitetssikres af Ejendomsenheden på bestilling fra Kultur- og Fritidsudvalget. Målet er, at de stordriftsfordele kommunen kan få gennem Ejendomsenheden, også kommer idrætsanlæggene til gode. Til formålet anvendes midler inden for Kultur- og Fritidsudvalgets ramme, således at arbejdet er udgiftsneutralt for Ejendomsenheden. Den øvrige vedligeholdelse lægges enten ud lokalt til den enkelte brugerbestyrelse eller koordineres af den centrale idrætsenhed.
5. Den videre proces
1. Der
indledes en dialog med de lokale brugerbestyrelser med henblik på en afklaring
af den grad af decentralisering, som det enkelte anlæg kan bære. I tilknytning
hertil udarbejdes nøgletal for drift og vedligeholdelse for det enkelte anlæg.
Resultatet af dette arbejde forelægges politisk medio 2005. Dette sker blandt
andet med henblik på en afklaring af, hvordan den centrale idrætsenhed skal
udformes.
2. Arbejdet
med et idrættens råd igangsættes i samarbejde med den københavnske idræt. Resultatet
af dette arbejde forelægges politisk medio 2005.
3. Det
meddeles KIs bestyrelse og repræsentantskab, at Borgerrepræsentationen har
besluttet at kommunalisere de københavnske idrætsanlæg. Det sker med henblik på
en beslutning om nedlæggelse af KI. Efter vedtagelse i KIs bestyrelse og
repræsentantskab skal nedlæggelsen godkendes i Borgerrepræsentationen. Dette
kan ske i løbet af 2005.
4. Økonomiforvaltningen
og Kultur- og Fritidsforvaltningen igangsætter i samarbejde med KI umiddelbart
arbejdet med at kortlægge stord
riftsfordele. Resultatet af dette arbejde
forelægges politisk medio 2005.
5. Det
videre arbejde sker i dialog med personaleorganisationerne for de berørte medarbejdere.
***
Baggrund
På KI´s repræsentantskabsmøde den
18. maj 2004 pegede KI´s formand, Else Trangbæk, i sin beretning, på nødvendigheden af en debat om strukturen på idrætsområdet i
København.
Baggrunden
herfor var blandt andet utilfredshed med, at Kultur- og Fritidsudvalget ved
flere lejligheder har udmøntet midler, som var tildelt KI, uden at inddrage organisationen.
Sigtet
med den debat, der her blev rejst var at klarlægge om den nuværende struktur på
idrætsområdet er den mest hensigtsmæssige.
Politisk initiativ
På baggrund af beretningen besluttede Kultur- og Fritidsudvalg den 17. juni 2004 (KFU 210/2004) at igangsætte en proces, der skal munde ud i en beslutning om den fremtidige organisering af de københavnske idrætsfaciliteter. Beslutningen skal træffes inden udgangen af 2004. Af beslutningsprotokollen fra mødet fremgår følgende:
For at sikre, at de
københavnske idrætsfaciliteter drives og vedligeholdes bedst muligt igangsættes
der en analyse af fordele og ulemper ved forskellige måder at organisere
driften og vedligeholdelsen af idrætsanlæggene på, herunder samspillet med
private interessenter. Analysen tager også udgangspunkt i formanden for KI´s
tre modeller fremlagt ved KI´s repræsentantskabsmøde den 18. maj 2004:
·
KI tildeles flere midler – en
rammebevilling, der giver mulighed for at løse de opgaver, som overdrages
institutionen. Men KI disponerer selv og står til regnskab for den tildelte
ramme – uden indblanding men naturligvis med årlig afrapportering.
·
Politikerne får igen plads i KI´s
bestyrelse, og tildeles dermed et medansvar for den samlede udvikling og
fungerer ikke som nu som "kampfæller"
·
KI overdrages til kommunen, som så
samlet må forholde sig til forringelser og forbedringer og stå til ansvar
overfor københavnerne
Analysen skal være
færdig så betids, at en beslutning om eventuel ny struktur kan finde sted inden
udgangen af 2004. I den anledning ønsker udvalget at dialogmødet mellem
udvalget og KI´s bestyrelse den 2. september 2004 har et dagsordenspunkt – ny
struktur på idrætsområdet
Kultur- og Fritidsudvalget tiltrådte den 5. august 2004 et oplæg fra Kultur- og Fritidsforvaltningen. Oplægget havde afsæt i de tre modeller, som KI´s formand havde peget på med hovedvægt på kommunaliseringsperspektivet. Dette fokus blev valgt, da kommunaliseringsscenariet adskiller sig mest markant fra de kendte strukturer på idrætsområdet i København.
Den gennemførte analyse
KI´s
administration og Kultur- og Fritidsforvaltningen har i samarbejde udført en
analyse af området.
Det
fremgår af analysearbejdet, at forslagene om en øget ramme til KI og politikerne
tilbage i bestyrelsen ikke er farbare langsigtede løsninger på de udfordringer,
KI står overfor.
Organiseringen
af KI skal være robust over for de svingninger i økonomien, som Københavns
Kommune som helhed – herunder også KI – er underlagt.
For så
vidt angår forslaget om at få politikerne tilbage i bestyrelsen, vil det være
en tilbagevenden til en organisering, der allerede en gang tidligere er
forkastet.
På den baggrund indstilles det, at de københavnske idrætsanlæg kommunaliseres. Med en sådan strukturændring vil ansvaret for styringen af idrætsanlæggene være direkte under Kultur- og Fritidsudvalget. En sådan enstrenget struktur betyder, at ansvaret for de københavnske idrætsanlæg er samlet hos den instans, der bevilger ressourcer til organisationen, både når det gælder drift og anlæg.
Konsekvensen heraf er, at den selvejende institution KI bør nedlægges da dens arbejdsopgaver bortfalder ved kommunaliseringen af idrætsanlæggene. Det medfører at der vil være færre led mellem brugerbestyrelse og Borgerrepræsentation og dermed også en kortere beslutningsvej.
I praksis vil ændringen i den formelle struktur imidlertid være mindre. Der er allerede i dag en række sager, der behandles i KI´s bestyrelse, uden at bestyrelsen har den endelige kompetence på området. Eksempler herpå er, at KI hverken kan oprette eller nedlægge anlæg uden Borgerrepræsentationens godkendelse. Det samme gælder KI´s overordnede budget.
Stordriftsfordele
Analysearbejdet
om den fremtidige struktur på idrætsområdet peger på en række stordriftsfordele
ved en ny struktur på idrætsområdet. Området er imidlertid ikke analyseret til
bunds.
Dette
skal ses i sammenhæng med den relativt korte tidsfrist og den analyse, der er
lagt op til i budget 2005. Det fremgår af budgettet, at "Der bør ske en
drøftelse af en ændret organisering af KI´s opgaver. Drøftelserne skal ske på
baggrund af et beslutningsoplæg med modeller for ændret organisering, som
udarbejdes af Kultur- og Fritidsforvaltningen i samarbejde med
Økonomiforvaltningen. Beslutningsoplægget skal belyse konsekvenser for
vedligehold og økonomi ved en ændret organisering af KI.
Herudover
kan oplægget bl.a. indeholde redegørelser for mulighederne for effektivisering,
stordrift, overenskomstændring mv."
Denne
redegørelse forudsætter et tæt samarbejde på tværs af forvaltninger og et godt
samarbejde med blandt andet brugerbestyrelser og medarbejdere i KI.
Udgangspunktet for dette arbejde
er, at eventuelle besparelser som konsekvens af nedlæggelsen af KI skal
anvendes til renovering og udvikling af idrætsanlæggene i København.
Redegørelsen
med nærmere konklusioner om stordriftsfordele forelægges for Borgerrepræsentationen
så betids, at den kan indgå i forhandlingerne om budget 2006. Det skal i den
forbindelse bemærkes, at nærmere undersøgelser af stordriftsfordele ikke har
kunnet igangsættes, før den politiske ramme for den kommende organisering er
kendt.
Økonomiske konsekvenser
En kommunalisering af de københavnske idrætsanlæg vil på kort sigt resultere i merudgifter til tilskødning af ejendommene på ca. 4,6 mio. Det er vurderingen, at der ikke vil være merudgifter til moms, overenskomster m.m. forbundet med den ændrede organisering.
Eventuelle merudgifter – herunder
sammenlægning af IT-systemer – vil på sigt blive afholdt inden for Kultur- og
Fritidsudvalgets ramme. Der forventes efter en overgangsperiode besparelser på blandt
andet forsikringer, effektiviseringer og stordriftsfordele. Samtidig vil vedligeholdelsen
kunne effektiviseres ved at samtænke den med Ejendomsenhedens vedligehold på
kommunale bygninger. Størrelsen på besparelserne afventer en nærmere undersøgelse.
ØKONOMI
Indstillingen har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser.
MILJØVURDERING
Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
Nærværende indstilling forelægges for KIs bestyrelse den 14. december 2004.
BILAG
1. "Organiseringen af de københavnske idrætsfaciliteter" Kultur- og Fritidsforvaltningen juli 2004
2. "Fremtidig organisering af de københavnske idrætsanlæg", Kultur- og Fritidsforvaltningen og Københavns Idrætsanlægs administration, november 2004.