Driftsoverenskomst med Opzoomerne på dansk
Driftsoverenskomst med Opzoomerne på dansk
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 13. januar 2005
BR 4/05
Driftsoverenskomst med Opzoomerne på dansk
Driftsoverenskomst med Opzoomerne på dansk
Indstilling om, at der bevilges 3,6 mio. kr. i årene 2005-2008 til en 4-årig driftsoverenskomst med "Opzoomerne på dansk" til skabelse og mobilisering af lokale sociale netværk i Københavns Kommune med det kombinerede formål at forskønne og forstærke nærmiljøet i lokalområderne. Der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets budget, bevillingen Økonomisk forvaltning, drift, funktion 6.51.1, at midlerne udbetales i fire portioner af 0,9 mio. i hvert af årene 2005-2008, samt at udbetaling af midlerne for årene 2006-2008 forudsætter en rapport samt revideret regnskab af foregående års brug af midlerne.
(Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen foreslår Økonomiudvalget at indstille til Borgerrepræsentationen,
at der
bevilges 3,6 mio. i årene 2005-2008 til en 4-årig driftsoverenskomst med
"Opzoomerne på dansk" til skabelse og mobilisering af lokale sociale netværk i
Københavns Kommune med det kombinerede formål at forskønne og forstærke nærmiljøet
i lokalområderne. Der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets budget,
bevillingen Økonomisk forvaltning, drift, funktion 6.51.1
at midlerne udbetales i fire portioner af 0,9 mio. i hvert af årene 2005-2008
at udbetaling af midlerne for årene 2006-2008 forudsætter en rapport samt revideret regnskab af foregående års brug af midlerne
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 30. november 2004
Godkendt.
Ø tog forbehold og afgav følgende protokolbemærkning:
"Enhedslisten finder, at sagen ikke er oplyst, idet det ikke kan oplyses, hvor stor del af Københavns Kommunes bevilling, der går til henholdsvis administration og aktiviteter."
RESUME
I forbindelse med vedtagelsen af budget 2005, blev det vedtaget at indgå en 4-årig driftsoverenskomst med "Opzoomerne på dansk". Til formålet blev der afsat 0,9 mil. (2005 p/l) kr. årligt til aftalen.
Formålet med aftalen at skabe og mobilisere lokale sociale netværk i Københavns Kommune med det kombinerede formål at forskønne og forstærke nærmiljøet i lokalområderne.
Opzoomerne
har med deres arbejde omkring mobilisering af borgere i lokale netværksgrupper
i forhold til byforskønnelse og andre aktiviteter gennem de sidste år vist, at
de udfylder feltet mellem agenda-centrene og den boligsociale indsats.
"Opzoomerne på dansk" har i årene 2002-2004 modtaget tilskud til driften på 2 mio. fra Københavns Kommune (BR 462/01) fra puljen "Information om København som boligby" under den Boligpolitiske Strategiplan.
SAGSBESKRIVELSE
Som led i den boligpolitiske strategiplan for Københavns Kommune vedtaget af Borgerrepræsentationen den 13. juni 2001, blev der afsat 12 mio. kr. til information om København som boligby. Herunder "lokale initiativer, som kan gøre København til en bedre boligby, samt oplysninger om mulighederne for opstart af lokale initiativer, f.eks. "Opzoomers på dansk"."
"Opzoomers på dansk" blev i den forbindelse bevilliget et tilskud på 2 mio. til driften (BR 462/01).
Formålet med Opzoomers på dansk var at forbedre den enkelte borgers forhold i sit helt eget nærområde, hvor gademiljøet præges af borgernes egne ønsker om forskønnelse, vedligeholdelse og forbedring af eksisterende forhold. Herudover bidrager selve Opzoomerne på dansk med koncept til opbygning af sociale relationer borgerne imellem. Konceptet bygger på større kendskab, og integration i et nærområde forbedrer og udbygger en sameksistens med tilskyndelse til at gøre mere.
Opzoomerne
har med deres arbejde omkring mobilisering af borgere i lokale netværksgrupper
i forhold til byforskønnelse og andre aktiviteter gennem de sidste år vist, at
de udfylder feltet mellem agenda-centrene og den boligsociale indsats.
Opzoomernes aktiviteter på gadeplan har hidtil været opsætning af blomsterkummer, espalierer, omkransende hække, belysning, julepynt og grantræer op til jul, samt opsætning af gadedørsbelysninger ved ca. 45 gadedøre.
Forud for ovenstående fysiske tiltag ligger der også et
arbejde internt i Opzoomer Sekretariatet med forberedelse af mødeindkaldelser,
møder med aktive borgere med efterfølgende opsamling på møderesultat,
udfærdigelse af forslag og endelige beslutninger samt bestilling af materialer,
planlægning og tilrettelæggelse af forløb samt aktivitetens færdiggørelse.
Opzoomerne har endvidere internt administrationsarbejde,
telefonopringninger til Opzoomerne fra interesserede borgere, sponsorer,
interesseorganisationer med ønske om samarbejde og mulig deltagelse i
forskellige arrangementer og dermed planlægning og tilrettelæggelse af samme.
Hertil skal så lægges Opzoomernes opsøgning af aktuelle steder og pladser med
inddragelse af bl.a. bestyrelser og boligforeninger.
Derudover laves der et nyhedsbrev "Opzoomernyt" og løbende
ajourføring af en hjemmeside, hvor man kan læse alt om Opzoomerne på Dansk,
rådgivning og vejledning af borgere i eksisterende aktivitetsområder og/eller
mulige fremtidige aktivitetsområder.
I forbindelse
med budget 2005 blev det vedtaget at indgå en 4-årig driftsoverenskomst med
Opzoomerne på dansk. Hertil blev afsat 0,9 mio. kr. årligt til aftalen. Bevillingen
er lagt i Økonomiudvalgets budget, bevillingen Økonomisk forvaltning, drift, funktion
6.51.1.
Tilskuddet vil blive udbetalt til "Opzoomerne på dansk" i lige store rater over de 4 år.
Udbetaling af midlerne foreslås for årene 2006 - 2008 at forudsætte en afrapportering af foregående års aktiviteter efter retningslinier, som fastsættes af Københavns Kommunes Økonomiforvaltning samt indsendelse af revideret regnskab.
Økonomiforvaltningen
bemyndiges til at indgå driftsoverenskomsten med Opzoomerne på dansk inden
2005.
/