Finansiering af kapacitetsudvidelse på handicapområdet
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til et forslag om, at en del af Socialudvalgets 2024-besparelse, svarende til 29,9 mio. kr. i 2025 faldende til 29,4 mio. kr. årligt fra 2027 og frem, anvendes til at øge kapaciteten på to konkrete områder med kapacitetspres under handicapområdet.
Indstilling
Indstilling om,
- at godkende forslag om at igangsætte vedligeholdelse på 1,8 mio. kr. til Bogholder Allé og omprioritering af 16,5 mio. kr. på service i 2025,17,5 mio. kr. i 2026 og 17,6 mio. kr. i 2027 og frem til at udvide kapaciteten på dagtilbudsområdet,
- at godkende forslag om at igangsætte vedligeholdelse på 7,7 mio. kr. i 2025 og 0,15 mio. kr. i 2026 til Skovhusene og omprioritering af2,1 mio. kr. på service i 2025 og 9,9 mio. kr. i 2026 og frem til at udvide kapaciteten på aflastningsområdet.
Økonomiforvaltningen bemærker, at Socialforvaltningen med sagen ønsker at omdisponere besparelser til nye aktiviteter.
Økonomiforvaltningen konstaterer i den forbindelse, at der i bevillingsreglerne
fremgår, at nye initiativer som udgangspunkt igangsættes to gange om året i
hhv. budget- og overførselssag. Herudover konstaterer Økonomiforvaltningen, at
Økonomiudvalget har besluttet en 50/50-regel, som muliggør, at udvalgene i en
selvstændig sag eller i forbindelse med bevillingsmæssige ændringer kan
omprioritere 50 pct. af det indmeldte mindreforbrug
til nye aktiviteter på service og anlæg inden for eget udvalg, mens de
resterende 50 pct. tilgår kassen. Endeligt konstateres det, at Socialudvalget
ved budget 2025 fik tilført 510,5 mio. kr. på service i 2025, herunder 106,7
mio. kr. til need to og 20,5 mio. kr. som løft til
strukturelle udfordringer under Socialudvalget.
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen
afholdes inden for egen ramme.
(Socialudvalget)
Problemstilling
Socialudvalget behandlede den 9. oktober 2024 en sag om ”Opsamling på forvaltningens økonomi efter budget 2025”. Det fremgik af sagen, at Socialforvaltningen forventer at kunne overholde budgettet i 2025 ved hjælp af midler modtaget i budgetforhandlingerne, provenu fra Socialforvaltningens koncernanalyse og fortsat stram økonomisk styring. Samtidig viser forvaltningens regnskabsprognose pr. oktober2024 bl.a., at tilbageholdenhed på tværs af forvaltningens områder har haft en større effekt end forventet, hvilket bestyrker antagelsen om, at forvaltningen vil kunne overholde budgettet i 2025.
Det fremgik ligeledes af førnævnte sag, at selv om der forventes budgetbalance i 2025, er serviceniveauet udfordret af, at to konkrete kapacitetsbehov på handicapområdet, som Socialforvaltningen rejste som specifikke udfordringer i forhandlingerne om Budget 2025, ikke blev prioriteret. Det drejer sig om:
- SO26a Service- og anlægsbevilling til udvidelse af dagtilbudskapaciteten på handicapområdet, Bogholder Allé, Vanløse
- SO26b Kapacitetsmangel på aflastningsområdet.
For begge udfordringer gælder det, at der har været stigende pres på området de senere år, og at forvaltningen allerede har arbejdet med at udnytte den eksisterende kapacitet bedst muligt, herunder gennem lavere serviceniveau. Der er derfor behov for tiltag for at sikre overholdelse af kommunens forsyningsforpligtelse på området.
Løsning
Socialforvaltningen foreslår, at de to kapacitetsudfordringer håndteres ved en omprioritering af provenuet fra besparelser for 29,4-29,9 mio. kr., som Socialudvalget besluttede ifm. de økonomiske udfordringer i 2024.
Udvidelse af dagtilbudskapaciteten på handicapområdet
Hvert år modtager Socialforvaltningen ansøgninger om dagtilbud fra unge med handicap, som færdiggør særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser (UiU eller STU). Det er Børne- og Ungdomsforvaltningen, der driver og visiterer til uddannelserne. Når en ung er i målgruppe for et sådant uddannelsestilbud, vilden unge pga. sin funktionsnedsættelse ofte også være i målgruppe for et efterfølgende dagtilbud efter afsluttet skole- eller uddannelsestilbud. Forvaltningen foreslår at udvide kapaciteten på dagtilbud ved at etablere et dagtilbud på Bogholder Allé i Vanløse. Målgruppen vil primært være unge borgere med et stort til fuldstændigt støttebehov i kombination med stort behov for skærmning og et udvidet struktureret miljø.
Udvidelse af kapacitet på aflastningsområdet
Målgruppen af børn med et betydeligt varigt handicap, som har en sag i Borgercenter Handicap, er fordoblet i perioden fra 2019 og frem til i dag, og derfor har flere børn i dag retskrav på et aflastningstilbud. Kapacitetsudvidelsen på aflastningsområdet kan ske ved en udvidelse på det eksisterende aflastningstilbud Skovhusene samt en opnormering på samme tilbud, så tilbuddet kan håndtere et øget støttebehov blandt borgerne i målgruppen. Med en udvidelse af kapaciteten på Skovhusene vil forvaltningen få bedre mulighed for at tilbyde aflastning til de borgere, der har et retskrav på aflastningstilbud, og som i dag kan forvente over et års ventetid.
Det er vurderingen, at der for begge sager er tale om vedligehold og tilpasninger af eksisterende byggeri, som kan kategoriseres som serviceudgifter, da der ikke ændres væsentligt på bygningernes formål eller kapacitet.
Besparelse for 2024
Ved udgangen af 2023 vedtog Socialudvalget besparelser for 40 mio. kr. for at imødegå de forventede økonomiske udfordringer i 2024. Besparelserne bestod af forslag fra forvaltningens 2024-sparekatalog og grønthøsterbesparelser.De konkrete besparelser fra 2024 bestod i afskaffelse af rabat på madordning, opsigelse af lejemål, tilpasning af ledelsesstruktur mv. Alle besparelser fremgår af bilag 1. Midlerne er i 2024 blevet udmøntet til de områder, hvor behovet var størst. Ca. 10 mio. kr. er blevet meldt ind som varige besparelser til omprioriteringsprocessen i 2025, mens 29,9 mio. kr. i 2025 har afventet udfordringsbilledet i 2025. Det bemærkes at en del af besparelsen, svarende til 460.000 kr. er treårig. Derfor udgør den samlede varige besparelse 29,4 mio. kr. fra 2027 og frem.
DaSocialforvaltningen i løbet af 2024 er lykkedes med at nedbringe udgiftsniveauet ift. forventningen, er det forvaltningens vurdering, at de økonomiske udfordringer i 2025 kan håndteres ved fortsat stram økonomisk styring, og det derfor ikke er nødvendigt at videreføre besparelserne fra 2024 til at håndtere det generelle økonomiske pres i 2025 og frem. Derfor foreslår forvaltningen, at besparelserne videreføres, men at provenuet anvendes til at dække udgifterne til ovenstående kapacitetsudvidelse på handicapområdet.Finansieringen fremgår af tabel 1.
Tabel 1: Anvendelse af midler fra 2024-besparelsen |
|
|
|
Mio. kr. 2025 p/l |
2025 |
2026 |
Varigt |
Ledige midler fra 2024-besparelsen |
29,9 |
29,9 |
29,4 |
SO26a, 30 dagtilbudspladser på Bogholder Allé |
-18,3 |
-17,7 |
-17,7 |
SO26b, Kapacitetsudvidelse på aflastning |
-9,9 |
-10,1 |
-9,9 |
Tilbageværende midler fra 2024-besparelsen |
1,7 |
2,1 |
1,8 |
Efter investering i kapacitetsudvidelse på handicapområdet resterer 1,7-2,1 mio. kr. Disse midler foreslås udmøntet til handicapområdet, da en stor andel af besparelse fra 2024 er kommet fra handicapområdet.
Socialforvaltningen vurderer, at en prioritering af midler til udvidelse af dagtilbudskapacitet på Bogholder Allévil gøre det muligt for forvaltningen at leve op til den forsyningsforpligtigelse, som forvaltningen har overfor borgere i målgruppen. Hertil kommer, at manglende dagtilbud kan føre til forværring af støttebehov, idet den daglige støtte er overladt til typisk forældrene i hjemmet, hvor der ikke nødvendigvis er det nødvendige overskud eller faglige viden til stede. Det betyder, at borgeren kan få behov for mere omfattende støtte, eks. en botilbudsplads. Det kan derfor være fordyrende at lade borgerne vente.
Ved at prioritere kapacitetsudvidelse på aflastningsområdet vil forvaltningen kunne reducere antallet af borgere, der venter på et aflastningstilbud. Det bemærkes, at manglende aflastningstilbud kan føre til forværring af støttebehov og belastning i familien.
50/50-reglen
Der er fastsat en 50/50-regel iØkonomiudvalgets principper for tværgående prioriteringer af mindreforbrug på service, der skal tages ianvendelse, når en forvaltning har et mindreforbrug, som ønskes anvendt til at igangsætte nye aktiviteter i løbet af et budgetår. I de situationer, hvor reglen træder i kraft, vil halvdelen (50%) af mindreforbrugetkunneomprioriteres til nye aktiviteter inden for eget udvalg, mens de resterende 50% tilgår kommunekassen.
Socialforvaltningen har været i dialog med Økonomiforvaltningen om 50/50 reglen. Socialforvaltningen henstiller til, at 50/50-reglen ikke skal tages i anvendelse i dette tilfælde, idet aftaleparterne bag overførselssagen 2023/2024 indskrev krav til Socialudvalget i aftaleteksten om at sikre tiltag i 2025 med henblik på etablering af en langsigtet strukturel balance i udvalgets økonomi, hvilket efterfølgende er godkendt af Borgerrepræsentationen. Det er Socialforvaltningens vurdering, at den foreslåede omdisponering bidrager til denne langsigtede strukturelle balance ved at nedbringe behovet for budgettilførsler på socialområdet.Økonomiforvaltningen er orienteret om Socialforvaltningens henstilling.
Sagen forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, da igangsættelsen af projekterne og omprioriteringen af midlerne fra andre bevillinger under Socialudvalget ifølge Økonomiforvaltningen udgør bevillingsmæssige ændringer ift. beløb og indhold, der skal godkendes af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Økonomi
Tabel 2 viser, hvordan der flyttes midler mellem målgrupperne for varigt at finansiere kapacitetsudvidelsen på handicapområdet. Budgettet afgives fra de områder, hvor der forud for 2024 blev hentet en besparelse,og tilføres handicapområdet, hvor der er behov for kapacitetsudvidelse på aflastnings- og dagtilbudsområdet.
Tabel 2. Bevillingsmæssige konsekvenser
At-punkt |
Udvalg |
Bevilling |
Indtægt (I) / |
Beløb i 1.000 kr. |
Varig? |
|||
(nr. og navn) |
Udgift (U) |
(2025 p/l) |
ja/nej |
|||||
|
|
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
|
||
1 |
SUD |
Borgere med handicap |
U |
-14.684 |
-14.684 |
-14.684 |
-14.684 |
Ja |
1 |
SUD |
Børnefamilier med særlige behov |
U |
-4.602 |
-4.602 |
-4.602 |
-4.602 |
Ja |
1 |
SUD |
Udsatte voksne |
U |
-8.421 |
-8.421 |
-8.421 |
-8.421 |
Ja |
1 |
SUD |
Hjemmeplejen |
U |
-461 |
-461 |
|
|
Nej |
1 |
SUD |
Hjemmeplejen |
U |
-1.736 |
-1.736 |
-1.736 |
-1.736 |
Ja |
1 |
SUD |
Borgere med handicap |
U |
29.905 |
29.905 |
29.433 |
29.433 |
Ja |
I alt |
|
|
|
0 |
0 |
0 |
0 |
|
Kapacitetsudvidelse på dagtilbudsområdet
Kapacitetsudvidelsen på dagtilbudsområdet medfører engangsudgifter på 1,8 mio. kr. til ombygning af Bogholder Allé 36 i Vanløse og etablering af grønne udeområder samt til inventar og montering.
Hertil medfører kapacitetsudvidelsen udgifter på 16,1 mio. kr. inkl. servicemåltal som varige driftsudgifter. Driftsudgifterne vil være varige, men har en stigende profil som følge af nedjustering af de tildelte demografimidler til området frem mod 2027.
Hertil vil der være varige udgifter på 1,1 mio. kr. forbundet med ejendomsudgifter, ejendomsservice og rengøring.
Tabel 3. Oversigt over midlertidige og varige udgifter til udvidelse af dagtilbudskapacitet på Bogholder Allé
1.000 kr., 2025 p/l |
Styrings-område |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
I alt |
Udgift til ombygning af Bogholder Allé 36 inkl. KK byggehonorar |
Service |
1.538 |
|
|
|
1.538 |
Inventar og montering |
Service |
300 |
|
|
|
300 |
Driftsudgifter, personale |
Service |
15.404 |
16.089 |
16.652 |
16.652 |
64.797 |
Ejendomsudgifter - administrationsbidrag samt drifts- og forbrugsudgifter |
Service |
326 |
326 |
326 |
326 |
1.304 |
Ejendomsdrift |
Service |
380 |
380 |
380 |
380 |
1.520 |
Rengøring |
Service |
400 |
400 |
400 |
400 |
1.600 |
Udgifter i alt (netto) |
Service |
18.348 |
17.195 |
17.758 |
17.758 |
71.059 |
Kapacitetsudvidelse på aflastningsområdet
Kapacitetsudvidelsen på aflastningsområdet er delt op i en midlertidig og en varig fase.
I den midlertidige fase udvides kapaciteten med én plads via en yderligere udnyttelse af de nuværende lokaler (denne løsning kan kun fungere midlertidigt) og 9 eksisterende pladser opnormeres, så de tilpasses målgruppen. Den midlertidige løsning vil medføre udgifter for 2,2 mio. kr. i 2025.
Den varige kapacitetsudvidelse kræver ombygning og tilpasning af de fysiske rammer på Skovhusene, hvilket vil medføre en udgift på 7,7 mio. kr. i 2025 og monteringsudgifter på 150.000 kr. i 2026.
Det estimeres, at den varige kapacitetsudvidelse vil medføre varige driftsudgift på 9,9 mio. kr. årligt fra 2026 og frem.
Tabel 4. Oversigt over midlertidige og varige udgifter til kapacitetsudvidelse på aflastningsområdet
1.000 kr., 2025 p/l |
Styrings-område |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
I alt |
Engangsudgifter ved etablering af ny plads |
Service |
50 |
|
|
|
50 |
Udvidelse med én ekstra plads (løn/drift) |
Service |
1.356 |
|
|
|
1356 |
Opnormering af 9 eksisterende pladser + ny plads |
Service |
1.769 |
|
|
|
1769 |
Reduktion i ekstraressourcer til Skovhusene |
Service |
-1.000 |
|
|
|
-1.000 |
Udgifter til ombygning af aflastningstilbuddet Skovhusene inkl. byggehonorar |
Service |
7.686 |
|
|
|
7.686 |
Montering og velfærdsteknologi |
Service |
|
150 |
|
|
150 |
Driftsudgifter til øget kapacitet og normering (løn/drift) |
Service |
|
13.601 |
13.601 |
13.601 |
40.803 |
Reduktion i ekstraressourcer til Skovhusene samt demografi |
Service |
|
-3.700 |
-3.700 |
-3.700 |
-11.100 |
Udgifter i alt (netto) |
Service |
9.861 |
10.050 |
9.900 |
9.900 |
39.711 |
Politisk handlerum
Socialudvalget kan vælge ikke at anbefale forslaget om en varig omprioritering af midler til kapacitet på handicapområdet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen som angivet i sagen. I givet fald kan udvalget vælge at anbefale en alternativ anvendelse af midlerne, eller at besparelsen tilbagerulles, og midlerne tilbageføres til driften.
Videre proces
Hvis Socialudvalget godkender indstillingen, vil sagen blive forelagt Økonomiudvalget og efterfølgende Borgerrepræsentationen til godkendelse.
Mikkel Boje
/ Anders Johannes Kristensen
Oversigt over politisk behandling
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at godkende forslag om at igangsætte vedligeholdelse på 1,8 mio. kr. til Bogholder Allé og omprioritering af 16,5 mio. kr. på service i 2025,17,5 mio. kr. i 2026 og 17,6 mio. kr. i 2027 og frem til at udvide kapaciteten på dagtilbudsområdet,
- at godkende forslag om at igangsætte vedligeholdelse på 7,7 mio. kr. i 2025 og 0,15 mio. kr. i 2026 til Skovhusene og omprioritering af2,1 mio. kr. på service i 2025 og 9,9 mio. kr. i 2026 og frem til at udvide kapaciteten på aflastningsområdet.
Socialudvalgets beslutning i mødet den 13. november 2024
Indstillingen blev godkendt.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiforvaltningen bemærker, at Socialforvaltningen med sagen ønsker at omdisponere besparelser til nye aktiviteter. Økonomiforvaltningen konstaterer i den forbindelse, at der i bevillingsreglerne fremgår, at nye initiativer som udgangspunkt igangsættes to gange om året i hhv. budget- og overførselssag. Herudover konstaterer Økonomiforvaltningen, at Økonomiudvalget har besluttet en 50/50-regel, som muliggør, at udvalgene i en selvstændig sag eller i forbindelse med bevillingsmæssige ændringer kan omprioritere 50 pct. af det indmeldte mindreforbrug til nye aktiviteter på service og anlæg inden for eget udvalg, mens de resterende 50 pct. tilgår kassen. Endeligt konstateres det, at Socialudvalget ved budget 2025 fik tilført 510,5 mio. kr. på service i 2025, herunder 106,7 mio. kr. til need to og 20,5 mio. kr. som løft til strukturelle udfordringer under Socialudvalget.
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for egen ramme.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 3. december 2024
Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 12. december 2024
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.