Mødedato: 12.12.2019, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Forespørgsel til overborgmesteren om transport af jord til den kommende ø Lynetteholmen

Forespørgsel

Overborgmesteren bedes redegøre for,

  1. hvor meget jord der skal transporteres til Lynetteholmen for at anlægge den kommende ø på knap 300 hektarer?

  2. hvordan overborgmesteren forestiller sig, at jorden skal transporteres ud til den kommende ø?

  3. hvordan overborgmesteren vil sikre, at København kan fungerer i hverdagen samtidig med, at der skal køres i tusindvis af lastbilfulde jord ud til Lynetteholmen?

  4. hvordan overborgmesteren vil sikre, at jordtransporten ikke bliver til gene for beboere og trafikanter på vej til Lynetteholmen, herunder sikre fortsat fremkommelighed for københavnere på Knippelsbro, Langebro, Amager Boulevard og Christmas Møllers Plads samt forbi Margretheholmen?

  5. hvordan overborgmesteren vil sikre, at den kommende jordtransport ikke helt eller delvist nedlægger Margretheholm Havn?

  6. i hvilket omfang jorden vil kunne sejles til opfyld af den kommende ø?

(Stillet af Det Konservative Folkeparti)

Motivering

Det er besluttet, at der skal anlægges en ø (Lynetteholmen) ved indsejlingen i Københavns Havn for dels at sikre København mod stormflod og dels for at sikre plads til nye boliger. Derudover skal den kommende ø løse problemet med at finde et sted til anvisning af opgravet overflødigt jord. Endelig skal Lynetteholmen danne basis for en østlig ringvej rundt om København for at aflaste det indre København for trafik.

Det er planlagt, at den kommende ø skal være 300 hektarer og dannes ved opfyld af jord i havnen. Opfyldet er planlagt at skulle ske fra 2021.

Den store mængde jord vil forventeligt skabe store gener for københavnerne, hvis alt jorden skal transporteres på landjorden over havnen og videre over det nordlige Amager ud til Refshaleøen og Holmen.

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 12. december 2019

Forespørgslen blev besvaret.

Til top