Endeligt takstbilag for 2020
Indstilling
Indstilling om,
- at det endelige promillegebyr i relation til rottebekæmpelse godkendes,
- at de opdaterede beskrivelser af taksterne på parkeringsområdet godkendes,
- at opdelingen af beboerlicenser i to perioder i 2020 godkendes.
Økonomiudvalget bemærker, at forholdene vedr. parkering er i overensstemmelse med vedtaget budget 2020 og derfor ikke har økonomisk effekt. Det præciseres endvidere, at godkendelsen af ændringen af promillegebyret for rottebekæmpelse netto ikke har økonomiske konsekvenser for kommunen, og derfor ingen servicemåltalseffekt, da mindreindtægter og mindreudgifter vedr. rottebekæmpelse balancerer.
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
(Teknik- og Miljøudvalget)
Problemstilling
På området for rottebekæmpelse er det endelige promillegebyr i overensstemmelse med tidligere års praksis nu endeligt færdigberegnet, hvorfor det indstilles, at det opdaterede promillegebyr indgår i det endelige takstbilag. På parkeringsområdet blev det korrekte tekstbilag ikke udsendt til Borgerrepræsentationen forud for mødet den 31. oktober 2019 på grund af en fejl. Derfor er der behov for Teknik- og Miljøudvalgets fornyede godkendelse af dele af området for betalingsparkering. På området for betalingsparkering blev takstbilaget opdateret i forbindelse med udmøntningen af Budget 2020 (A, Ø, Å, B, F og V) (Borgerrepræsentationen (BR) 2. oktober 2019). Opdelingen af beboerlicenser i to perioder har ikke været forelagt Teknik- og Miljøudvalget, men er godkendt af Borgerrepræsentationen som led i godkendelse af Budget 2020. Af respekt for ressortdelingen bør ændringer på takstområdet også behandles i fagudvalget, hvorfor denne ændring nu forelægges Teknik- og Miljøudvalget (TMU).
Løsning
I indstillingen den 19. august 2019 til Teknik- og Miljøudvalget forelagde forvaltningen takstbilaget for 2020 med alle takster genberegnet. I indstillingen var der imidlertid taget forbehold for promillegebyret på området for rottebekæmpelse samt den endelige pris- og lønregulering af taksterne på området for betalingsparkering.
Under området rottebekæmpelse i det oprindelige takstbilag var anført følgende: ”Promillen fastsættes i november for det kommende års budget på baggrund af den samlede ejendomsværdi i kommunen. For 2020 er det besluttet, at TMF skal genberegne alle takster som opfølgning på Ernest og Youngs gennemgang af TMFs takstområde. Derfor er udarbejdet en foreløbig beregning, der bliver endelig opdateret november 2019 med den opdaterede ejendomsværdi.”
Under betalingsparkering var anført: ”De endelige takster kendes først, når ØKF har offentliggjort deres juni p/l, hvorefter takstkataloget vil blive opdateret i dialog med ØKF.”
Som en del af indstillingen godkendte Teknik- og Miljøudvalget, at forvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen korrigerede pris- og lønfremskrivning samt foretog redaktionelle ændringer i takstbilaget efter godkendelsen. I denne bemyndigelse var der dog ikke taget højde for de eventuelle ændringer, som Budget 2020 måtte afstedkomme. Som konsekvens af Budget 2020 er der behov for at ændre afsnittet for beboerlicenser på området for betalingsparkering.
Ændret promille på området for rottebekæmpelse
Skadedyrsbekæmpelsen i Københavns Kommune finansieres af et gebyr, som opkræves via ejendomsskattebilletten. Gebyret pålægges samtlige faste ejendomme i kommunen og opkræves som en andel af ejendomsværdien.
For at den korrekte promille kan beregnes, skal omkostningsniveauet for skadedyrenhedens aktivitet for det kommende budgetår opgøres og sættes i forhold til ejendomsvurderingen.
Når det beregnede omkostningsniveau for det kommende budgetår ligger klar, gennemfører Økonomiforvaltningen i november en beregning af den promille, der matcher skadedyrsenheden budgetbehov.
I overensstemmelse med hidtidig praksis, så beregnes den endelige promille i november. Beregningen har i år givet anledning til en nedjustering af indtægtsforventningen med 1,1 mio. kr., idet skadedyrenheden forventer reducerede udgifter på følgende områder:
- Lønbudget nedjusteres med 250.000 kr.
- Udgifter til indkøb af elbiler og drift heraf nedjusteres med 500.000 kr.
- Bygningsdrift og inventar nedjusteres 300.000 kr.
Teknik- og Miljøudvalget godkendte desuden den 23. september 2019 forvaltningens indstilling om opsætning af rottespærrer i statslige, regionale og privatejede institutioner. Dette medfører en udgift på 3 mio. kr.
Med udgangspunkt i disse ændringer indstilles skadedyrspromillen fastsat til 0,02822 promille og ikke længere 0,02618 promille, som i den første beregning. Forvaltningen indstiller derfor, at takstbilaget opdateres med tabel 1.
Tabel 1 Korrekt afsnit rottebekæmpelse
Benævnelse: |
Rottebekæmpelse |
|||||
Hjemmel: |
Bekendtgørelse nr. 1723 af 17. december 2017 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. |
|||||
Fastsættes af: |
Borgerrepræsentationen |
|||||
Prisfastsættelsesprincip: |
Kostpris. |
|||||
Kalkulationsprincip: |
Gebyrindtægterne skal dække direkte og indirekte omkostninger til bekæmpelse af rotter. De samlede omkostninger til rottebekæmpelse opgøres. Promillen beregnes herefter som en andel af den samlede ejendomsværdi i kommunen. |
|||||
Bemærkninger: |
Promillen fastsættes i november for det kommende års budget på baggrund af den samlede ejendomsværdi i kommunen. I den beregnede promille er inkluderet gebyrforøgelse i 2020 på 3,0 mio. kr., jf. TMU-beslutning 23. sep. 2019 om opsætning af rottespærrer i statslige, regionale og privatejede institutioner. |
|||||
Nr. |
Takst |
2018 |
2019 |
2020 |
Delindtægt i 2020* (mio. kr.) |
|
1. |
Rottebekæmpelse (anvendt promille). |
0,02635 |
0,02635 |
0,02822 |
19,5 |
|
Total |
Samlet indtægt fra ovenstående takster (mio. kr.) |
17,5 |
17,8 |
19,5 |
19,5 |
|
Parkeringsområdet
I indstillingen den 19. august 2019 var taksterne på parkeringsområdet beregnet. Forud for forelæggelse på Borgerrepræsentationens møde den 31. oktober 2019 blev taksterne på betalingsparkering opdateret med den opdaterede pris- og lønregulering. Det betød korrektion af takstbilaget. Det opdaterede takstbilag indeholdte også andre redaktionelle ændringer på parkeringsområdet, herunder kategorien ”Gebyr for ombytning af licenser, tilladelser til delebiler og parkeringskort”, som blev ændret til ”Øvrige licenser”.
Det korrekte bilag blev imidlertid ikke udsendt til Borgerrepræsentationen forud for mødet på grund af en fejl, idet alene de opdaterede tal fremgik af takstbilaget, mens den opdaterede tekst ikke fremgik korrekt. På denne baggrund er der behov for Teknik- og Miljøudvalgets fornyede godkendelse af dele af området for betalingsparkering, så takstbilaget kan forelægges Borgerrepræsentationen med henblik på en endelig godkendelse.
I det følgende gennemgås henholdsvis de forkerte dele af takstbilaget, som blev sendt til Borgerrepræsentationen og de korrekte dele, som bør indgå i stedet for. I tabel 2 fremgår det oprindelige afsnit vedrørende betalingsparkering, som fejlagtigt indgik i mødematerialet til Borgerrepræsentationen.
Tabel 2 Oprindelig afsnit Betalingsparkering
Benævnelse: |
Betalingsparkering |
Hjemmel: |
Vejlovens § 90 stk. 2 og stk. 4. Samt Bekendtgørelse om parkering på offentlige veje |
Fastsættes af: |
Borgerrepræsentationen |
Prisfastsættelsesprincip: |
Taksterne fastsættes ud fra niveauet for den adfærdsregulering af bilisterne, der er behov for. Dette prisfastsættelsesprincip er det eneste lovlige i forhold til betalingsparkering. |
Kalkulationsprincip: |
Prisopregning sker efter bestemmelserne i Parkeringsstrategien for Københavns Kommune. |
Bemærkninger: |
En P-billet gælder én time. De endelige takster kendes først, når ØKF har offentliggjort deres juni p/l, hvorefter takstkataloget vil blive opdateret i dialog med ØKF. |
I tabel 3 fremgår det opdaterede og korrekte afsnit vedrørende betalingsparkering, som skal indgå i takstbilaget 2020.
Tabel 3 Korrekt afsnit Betalingsparkering
Benævnelse: |
Betalingsparkering |
Hjemmel: |
Vejlovens § 90 stk. 2 og stk. 4. Samt Bekendtgørelse om parkering på offentlige veje |
Fastsættes af: |
Borgerrepræsentationen |
Prisfastsættelsesprincip: |
Taksterne fastsættes ud fra niveauet for den adfærdsregulering af bilisterne, der er behov for. Dette prisfastsættelsesprincip er det eneste lovlige i forhold til betalingsparkering. |
Kalkulationsprincip: |
Prisopregning sker efter bestemmelserne i Parkeringsstrategien for Københavns Kommune. |
Bemærkninger: |
En P-billet udstedes kun elektronisk og taksten gælder for én time. P-billet taksterne gælder for alle køretøjer undtagen el-, brintbiler og el-motorcykler. P-billet taksterne gælder dog for alle køretøjer, når der parkeres i Københavns Kommunes fuldautomatiske p-anlæg. Forbrug vedr. miljødifferentieret beboerlicens trækkes i Danmarks Motorregister fra feltet ’Samlet beregnet brændstofforbrug’. Fra og med 1. januar 2020 udgår skrabebilletter som betaling for parkering i Københavns Kommune. |
I tabel 4 fremgår det oprindelige afsnit vedrørende Gebyr for ombytning af licenser, tilladelser til delebiler og parkeringskort, som fejlagtigt blev fremsendt til Borgerrepræsentationen.
Tabel 4 Oprindelige afsnit Gebyr for ombytning af licenser mv
Benævnelse: |
Gebyr for ombytning af licenser, tilladelser til delebiler og parkeringskort |
Hjemmel: |
Vejlovens § 90 stk. 2 og stk. 4. Samt Bekendtgørelse om parkering på offentlige veje §11 |
Fastsættes af: |
Borgerrepræsentationen |
Prisfastsættelsesprincip: |
Delvis brugerbetaling |
Kalkulationsprincip: |
Taksten fastsættes på baggrund af omkostningerne. |
Bemærkninger: |
Omlægning af betaling for ombytninger af licenser (dispensationer), tilladelser til delebiler og parkeringskort. Prisen er sat til et niveau, der maksimalt modsvarer omkostningen forbundet med ydelsen. Til gengæld gælder taksten for alle ombytninger. De særlige tilladelser gælder for delebiler, politi, ambassader m.m. |
I tabel 5 fremgår det opdaterede og korrekte afsnit vedrørende samme takst (med ny overskrift), som skal indgå i takstbilaget 2020.
Tabel 5 Korrekt afsnit Øvrige licenser
Benævnelse: |
Øvrige licenser |
Hjemmel: |
Vejlovens § 90 stk. 2 og stk. 4. Samt Bekendtgørelse om parkering på offentlige veje §11 |
Fastsættes af: |
Borgerrepræsentationen |
Prisfastsættelsesprincip: |
Taksten fastsættes ud fra niveauet for den adfærdsregulering, der er behov for. |
Kalkulationsprincip: |
Taksten fastsættes med henblik på varetagelse af trafikale hensyn og mobilitetshensyn |
Bemærkninger: |
Taksten gælder for tilladelser til politi og ambassader. |
Forvaltningen indstiller, at disse opdaterede og korrekte dele af området for Betalingsparkering i stedet indgår i det endelige takstbilag for 2020.
Betalingsparkering
Som en del af aftalen for Budget 2020 vedtog forligspartierne ”Mobilitetspakken”, hvori det fremgår, at: ”Parterne er ligeledes enige om at gøre det gratis at parkere for el-biler fra 1. januar 2020. Initiativet finansieres ved, at timetaksten for parkering af biler, der kører på fossile drivmidler, sættes op.”
Forvaltningen indstiller, at de nye justerede timetakster godkendes. De justerede timetakster fremgår af tabel 6.
Tabel 6 Timetakster parkering
Nr. |
Takst (kr.) |
2018 |
2019 |
Tidligere godkendte timetakster |
Nye justerede timetakster |
Delindtægt i 2020* (mio. kr.) |
1. |
P-billet, Rød zone |
36 |
36 |
37 |
38 |
72,9 |
2. |
P-billet, Rød zone (aften) |
13 |
14 |
14 |
15 |
7,9 |
3. |
P-billet, Rød zone (nat) |
5 |
5 |
5 |
5 |
1,9 |
4. |
P-billet, Grøn zone |
19 |
20 |
20 |
22 |
119,4 |
5. |
P-billet, Grøn zone (aften) |
13 |
14 |
14 |
15 |
21,9 |
6. |
P-billet, Grøn zone (nat) |
5 |
5 |
5 |
5 |
5,4 |
7. |
P-billet, Blå zone |
12 |
12 |
12 |
14 |
99,8 |
8. |
P-billet, Blå zone (aften) |
13 |
14 |
14 |
15 |
29,0 |
9. |
P-billet, Blå zone (nat) |
5 |
5 |
5 |
5 |
7,9 |
10. |
P-billet, Gul zone (dag og aften) |
9 |
9 |
10 |
11 |
60,0 |
11. |
P-billet, Gul zone (nat) |
2 |
2 |
2 |
3 |
2,9 |
Derudover fremgik at Budget 2020, at parterne er enige om at differentiere og forhøje beboerlicenserne efter bilernes miljøbelastning. Ændringen træder først i kraft pr. 1. april 2020, hvorfor det er nødvendigt at takstbilaget indeholder to adskilte perioder for beboerlicenser i 2020.
Opdelingen i to perioder kan se nedenfor i et udsnit af takstkataloget: Forvaltningen indstiller at den ændrede periodisering af beboerlicenserne godkendes, jf. tabel 7.
Tabel 7 Beboerlicenser, pr. forbrug (km/l)
Nr. |
Takst (kr.) |
2018 |
2019 |
1. januar 31. marts 2020 |
1. april 31. december 2020 |
Delindtægt i 2020* (mio. kr.) |
12. |
Elbil, brintbil og elmotorcykel |
100 |
10 |
100 |
200 |
0,1 |
13. |
Benzin >34,3-20,0 / Diesel >38,6-22,5 |
100 |
10 |
300 |
1000 |
25,3 |
14. |
Benzin 19,9-18,2 / Diesel 22,4-20,5 |
745 |
290 |
1.050 |
2000 |
13,8 |
15. |
Benzin 18,1-15,4 / Diesel 20,4-17,3 |
745 |
825 |
1.050 |
2000 |
13,8 |
16. |
Beboerlicens forbrug ikke registreret |
745 |
825 |
1.050 |
2000 |
0,5 |
17. |
Benzin 15,3-0,1 / Diesel 17,2-0,1 |
1.175 |
1.575 |
2.034 |
4000 |
31,5 |
*Beløbene er udtryk for den forventede indtægt ved den forudsatte aktivitet og takst
Økonomi
Den forventede indtægt og udgift på baggrund af skadedyrspromillen på 0,02822 betyder, at indtægterne og udgifterne på rottebekæmpelsesområdet skal nedjusteres med 1,1 mio. kr. i 2020, jf. tabellen nedenfor.
Tabel 8 Bevillingsmæssige konsekvenser
At-punkt |
Udvalg |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Indtægt (I) / |
Beløb i 1.000 kr.* (2020 p/l) |
Varig? |
2020 |
||||||
1 |
TMU |
1000- Ordinær drift |
0.55.93.1 |
I |
1.050 |
Ja |
1 |
TMU |
1000- Ordinær drift |
0.55.93.1 |
U |
-1.050 |
Ja |
I alt |
|
|
0 |
*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter ikke er indikeret med et fortegn. Øgede udgifter er indikeret uden fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.
Videre proces
Ændringerne indarbejdes i det endelige takstkatalog som sendes til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til behandling henholdsvis den 10. og 12. december 2019.
Søren Wille / Jens Magleby Sørensen
Oversigt over politisk behandling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at det endelige promillegebyr i relation til rottebekæmpelse godkendes,
- at de opdaterede beskrivelser af taksterne på parkeringsområdet godkendes,
- at opdelingen af beboerlicenser i to perioder i 2020 godkendes.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 2. december 2019
Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti fremsatte ændringsforslag om nyt 4. at-punkt:
”At taksterne for beboerlicenser for 2019 videreføres i 2020, jf. budgetforslag til budget 2020 fra Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.”
Ændringsforslaget blev ikke vedtaget med 3 stemmer mod 7. Ingen undlod at stemme.
For stemte: C, I og O.
Imod stemte: A, B, F, Ø og Å.
Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med 7 stemmer mod 3. Ingen undlod at stemme.
Hele indstillingen
For stemte: A, B, F, Ø og Å.
Imod stemte: C, I og O.
Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”Partierne er imod at hæve parkeringstaksterne for københavnerne.”
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget bemærker, at forholdene vedr. parkering er i overensstemmelse med vedtaget budget 2020 og derfor ikke har økonomisk effekt. Det præciseres endvidere, at godkendelsen af ændringen af promillegebyret for rottebekæmpelse netto ikke har økonomiske konsekvenser for kommunen, og derfor ingen servicemåltalseffekt, da mindreindtægter og mindreudgifter vedr. rottebekæmpelse balancerer.
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 10. december 2019
Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen med 12 stemmer mod 1. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: A, Ø, Å, B, F, V og O.
Imod stemte: C.
Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti videreførte deres protokolbemærkning fra Teknik- og Miljøudvalgets møde den 2. december 2019:
”Partierne er imod at hæve parkeringstaksterne for københavnerne.”
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 12. december 2019
Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1):
”At taksterne for beboerlicenser for 2019 videreføres i 2020, jf. budgetforslag til budget 2020 fra Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.”
Det af Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev forkastet med 44 stemmer mod 8. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: C, O og I.
Imod stemte: A, Ø, Å, B, F og V.
Selve indstillingen blev herefter godkendt uden afstemning.
Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance videreførte følgende protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:
”Partierne er imod at hæve parkeringstaksterne for københavnerne.”