Mødedato: 12.12.2013, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Medlemsforslag om vanding af fodboldgræsbaner

Indstilling og beslutning

Det foreslås,

  1. at Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen pålægges at udarbejde et forslag til politisk behandling, hvor mulighederne for at etablere faskiner i forbindelse med idrætsanlæg – både tagflader og kunstgræsbaner – indgår samt de skønsmæssige omkostninger for at etablere både faskiner og vandingsanlæg – mobilt eller stationært, jf. det i motiveringen beskrevne.
  2. at det, jf. 1.at-punkt udarbejdede forslag forelægges til politisk behandling med udgangen af februar 2014.

(Stillet af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten)

Problemstilling

Løsning

Økonomi

Videre proces

MOTIVERING

Græsfodboldbaner er træningsanlæg som skal plejes - ligesom gulve i idrætshaller, i skoler og på arbejdspladser og ligesom veje og cykelstier - for at give udøvere en ordentlig oplevelse og selvfølgelig for at minimere muligheder for skader.  

Det har vi ikke mulighed i tørkeperiode, da vi i København har et generelt vandingsforbud. Resultatet er at nogle baner bliver nedslidt og næsten ødelagt. Kvalitetsoplevelsen forringes, men skaber også mulighed for overbelastningsskader mv. på grund af banernes beskaffenhed. Desuden udleder vores idrætshallers tagflader og ikke mindst vores mange kunstgræsbaner store mængde regnvand ud i vores kloakker. En genanvendelse vil således ikke kun give et kvalitetsløft men også afhjælpe skybruds problemer.

Forslaget skal således forstås både som et led i kommunens skybrudsplaner, men også som en vandbeholdning til brug for vanding af græsbanerne.

SF ønsker derfor, at Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejder forslag til politisk behandling, hvor mulighederne for at etablere faskiner i forbindelse med idrætsanlæg – både tagflader og kunstgræsbaner – indgår samt de skønsmæssige omkostninger for at etablere både faskiner og vandingsanlæg – mobilt eller stationært.

 Kultur og Fritidsforvaltningen skal som led i arbejdet endvidere undersøge det konkrete behov for en midlertidig dispensation for vanding, hvorledes en eventuel dispensation kan effektueres samt ang. økonomi for etablering af en sådan ordning.

Endelig ønsker SF en belysning af de miljømæssige og økonomiske omkostninger ved hhv græsbane pleje på nuværende vilkår, med vanding uden faskiner og med vanding via faskiner (eller anden vandopsamlingsordning). Samt kunstgræsbaner med og uden faskiner. I de økonomiske vurderinger skal deres tages højde for anlægsomkostninger og udskiftning af kunstgræs efter nedslidning. Det vil sige at vi ønsker et overblik over de gennemsnitlige omkostninger over f.x. 10 år. Vi opfatter denne analyse som en forlængelse af den nylig overståede kapacitetsanalyse.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 12. december 2013

 

 

Et forslag fra Socialdemokraterne om udvalgshenvisning til Teknik- og Miljøudvalget med høring af Kultur- og Fritidsudvalget blev vedtaget uden afstemning.

 

 

 

Til top