Mødedato: 12.12.2013, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Forespørgsel til kultur- og fritidsborgmesteren vedrørende grundlaget for borgmesterens udtalelser om Nørrebronx

I TV2 Lorrys udsendelse den 8. november 2013 klokken 19.30 deltog kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev i et indslag under overskriften ”Københavns Kommune stopper tilskud til Nørrebronx”. Af udsendelsen fremgår det, at årsagen til fratagelsen af tilskuddet til foreningen er lederen Khalid Alsubeihis kontroversielle holdninger. 

Link til indslaget:
http://www.lorry.dk/artikel/187976?autoplay=1&video_id=84807

Indstilling og beslutning

Kultur og Fritidsborgmesteren bedes redegøre for,

1.    grundlaget for borgmesterens udtalelser i TV2 Lorry den 8. november 2013 i forbindelse med, at foreningen Nørrebronx er frataget økonomisk støtte og borgmesterens officielle svar i brev dateret den 29. november 2013,

2.    Hvorvidt borgmesteren kan erkende, at borgmesteren i sit officielle svar som borgmester ikke  skriver sandheden og hvilke skridt borgmesteren til tage som konsekvens af dette?

3.    Hvad borgmesterens dokumentation er for de udtalelser, som er fremhævet i det i motiveringen beskrevne. 

(Stillet af Socialistisk Folkeparti)

 

Problemstilling

Løsning

Økonomi

Videre proces

MOTIVERING

I TV Lorry den 8. november udtaler borgmester Pia Allerslev om Khalid Alsubeihi. Det sker på følgende måde.

Speakeren siger:

"Ifølge kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev er årsagen lederen Khalid Alsubeihi og hans rabiate holdninger.” 

Pia Allerslev fortsætter: 
”Hvordan han har prøvet at opfordre unge mænd til at rejse til Syrien og være en del af en hellig krig." 


Hvad er grundlaget for at borgmesteren kan udtale dette?

Ifølge de oplysninger, som SF er i besiddelse af, har Khalid Alsubeihi netop opfordret unge til ikke at gå i hellig krig i Syrien. I stedet har han fået unge til at deltage i humanitært arbejde, som eksempelvis at indsamle tøj og sende det til Syrien. Dette hjælpearbejde er politiet fuldt orienteret om. Omkring 15 unge, der tidligere ville melde sig som frivillige i krigen, har i stedet deltaget i dette arbejde.  

Efter borgmesterens deltagelse i TV2 Lorry den 8. november har Khalid Alsubeihi kontaktet borgmesteren og bedt om en forklaring på borgmesterens udtalelser, og borgmesteren svarer officielt i brev dateret den 29. november 2013 (dokument nr. 2013-0259228 sagsnr. 2013-0259228) følgende: 

"Først og fremmest vil jeg gerne på det kraftigste afvise, at jeg har udtalt mig i pressen - eller nogen andre steder - om, at du skulle have medvirket til at sende unge til Syrien. Det ved jeg intet om..."

Hvordan hænger det sammen med borgmesterens udtalelser i TV Lorry? 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 12. december 2013

 

 

Forespørgslen blev besvaret.

 

 

 

Til top