Mødedato: 12.12.2013, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Bevillingsmæssige ændringer pr. oktober 2013

Se alle bilag
Der kan søges om budgetomplaceringer inden for og mellem udvalgene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug. Der gennemføres en række bevillingsmæssige ændringer primært af teknisk karakter.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

  1. at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer inden for og mellem udvalg af teknisk karakter, som ikke har likviditetseffekt på 529,4 mio. kr. i 2013, godkendes, jf. bilag 1-5,
  2. at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer med en likviditetseffekt på 227,4 mio. kr. i 2013 og 2014, bl.a. vedrørende merindtægter på forskerskat og mindreforbrug på efterspørgselsstyrede overførsler, godkendes, jf. bilag 6,
  3. at der gives anlægsbevilling til de 13 projekter, der fremgår af bilag 7,
  4. at taksterne for tilslutning og oprettelse af Automatisk Brandalarmering (ABA) præciseres til henholdsvis 5.405 kr. og 10.810 kr. for 2013 jf. bilag 8,
  5. at det tages til efterretning, at den nye rentelov ikke tillader betalingsfrister på over ”30 dage fra afsendelsesdato”, og at Københavns Kommune fælles betalingsprincip som følge heraf ændres til ”30 dage fra afsendelsesdato” frem for nuværende ”30 dage fra modtagelsesdato”.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Udvalgene kan søge om budgetomplaceringer inden for og mellem udvalgene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug. Der er tale om bevillingsmæssige ændringer primært af teknisk karakter.

I denne sag er de beslutninger medtaget, der ikke kan ændres af udvalget alene, og som kræver en beslutning af Borgerrepræsentationen.

Løsning

Der er bevillingsmæssige omplaceringer inden for og mellem Økonomiudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Socialudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Beredskabet, Borgerrådgiveren og Intern Revision jf. bilag 1-5.

Bevillingsmæssige omplaceringer mellem udvalg er afstemt mellem de implicerede udvalg og har ikke likviditetseffekt. Af bilag 6 fremgår omplaceringer med likviditetseffekt.

En oversigt over omplaceringerne findes i tabel 1.

Tabel 1. Tekniske bruttoomplaceringer i 2013 (1.000 kr.)

Udvalg

Omplaceringer uden likviditetseffekt, brutto (Bilag 1-5)

Likviditetseffekt (2013 og 2014) af omplaceringer med modpost på likvide aktiver (Bilag 6)

Påvirkning af udvalgenes servicemåltal (Bilag 1-6)

Økonomiudvalget

289.355

251.531

-75.830

Sundheds- og Omsorgsudvalget

29.244

-44.378

-33

Børne- og Ungdomsudvalget

86.720

 

-28

Teknik- og Miljøudvalget

3.186

4.485

-1.658

Kultur- og Fritidsudvalget

5.003

587

-2.429

Socialudvalget*

47.958

175

955

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

25.420

15.046

1.044

Beredskabet

2

 

0

Borgerrådgiveren

0

 

-58

Revisionen

0

 

-69

Servicebufferpuljen

 

 

78.106

Omplaceringer mellem udvalg

42.496

 

 

I alt

529.384

227.446

 

* Socialudvalget frigiver måltal på 2,95 mio. kr. i kommende sager, hvorfor udvalget ikke tildeles måltallet i denne sag, jf. bilag 1.

 

Omplaceringer inden for udvalg uden likviditetseffekt

Omplaceringerne omhandler bl.a. følgende:

Økonomiudvalget omplacerer 15 mio. kr. som følge af et merforbrug på bevillingen forsikringer, service på 15 mio. kr. Merforbruget dækkes af mindreforbrug på bevillingen fællessystemer og driftsaftaler på 12,7 mio.kr. og et mindreforbrug på bevillingen barselsfond på 2,3 mio.kr.

Økonomiudvalget omplacerer endvidere 126,2 mio. kr. vedrørende bevillingstilpasning af barselsfonden samt 114,6 mio. kr. vedrørende omplaceringer under Københavns Borgerservice med henblik på overensstemmelse mellem budget og forbrug.

Børne- og Ungdomsudvalget omplacerer 62 mio. kr. fra bevillingerne dagtilbud special, undervisning samt specialundervisning til dagtilbud til dækning af merforbrug på dagtilbud.

Socialudvalget omplacerer 8,4 mio. kr. vedrørende håndtering af budgetreduktion og forventet merforbrug i juliprognosen. Socialudvalget omplacerer 11,9 mio. kr. vedrørende ændringer som følge af samlingen af administrative opgaver i Koncernservice.

Socialudvalget omplacerer endvidere 3,9 mio. kr. fra anlæg til drift som følge af sagen ’Udmøntning af aftale om kvalitetsforbedringer for børn og unge med handicap og deres familier’ BR 19.06.13. Socialudvalget har frigjort servicemåltal til omplaceringen.

Omplaceringer mellem udvalg uden likviditetseffekt omhandler bl.a. følgende:

Økonomiudvalget overfører 11,9 mio. kr. vedr. sikringstiltag til Kultur- og Fritidsudvalget.

Børne- og Ungdomsudvalget omplacerer 8,9 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget til dækning af merforbrug på anlægssag i forbindelse med fredningssag på ejendommen Studiestræde 54. Børne- og Ungeudvalget overfører endvidere 14,4 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget vedrørende opgradering af 15 daginstitutionskøkkener.

Socialudvalget overfører 1,2 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget da ejendommen Bernstorffsgade 17 + 21 er blevet genopmålt, og lejemålets kvadratmetre som følge heraf har ændret sig.

Omplaceringer med modpost på kassen

Der sker en teknisk tilpasning af budgettet uden reel kasseeffekt på en række finansposter. Der omplaceres i denne sag 62 mio. kr. til kassen, der alene har likviditetseffekt, herunder:

Merindtægter på salg af rettigheder på 64 mio. kr., som finansierer den i budget 2014 allerede afsatte pulje til salgsreservationsleje (anlæg) som sikrer, at KEjd løbende bliver kompenseret for afholdte udgifter og manglende indtægter vedr. ejendomme, som er sat til salg.

Reperiodiseringer af deponerings- og grundkapitalindskudsbevillinger mellem 2013 og 2014 på i alt 86 mio. kr. under Socialudvalget som følge af udskydelse af en række projekter til 2014. Projekterne vedrører bl.a. deponering på Ringbo og Arenagrunden. Samlet set over 2013 og 2014 har reperiodiseringerne ingen likviditetseffekt.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 blev en teknisk pulje vedrørende effektiviseringsstrategien ved en fejl ikke udmøntet. Puljen er på -1,6 mio. kr. fra 2014 og frem på styringsområdet ”Overførsler mv.”. Puljen udmøntes i 2014 med denne sag, og udgiften til at udmønte puljen på 1,6 mio. kr. finansieres af et kassetræk i 2014. Kassetrækket vil blive finansieret i forbindelse med Indkaldelsescirkulæret for budget 2015 af udisponeret finansiering fra budget 2014 som følge af afrundinger i beløbene til nyigangsatte aktiviteter i bilag 1 til budgetaftale 2014.

Bevillingsændringer med reel kassevirkning

Der omplaceres i denne sag samlet 165 mio. kr. til kassen. I oktoberprognosen er den reelle kasse opgjort til 993 mio. kr. Omplaceringerne kan fordeles på følgende hovedpunkter:

Merindtægter ift. det budgetterede indtægtsniveau på ”forskerskat” på 89 mio. kr., der først blev udmeldt af SKAT efter budgetvedtagelsen. Merindtægten skyldes ekstraordinært mange højtlønnede udenlandske lønmodtager, som har valgt at anvende forskerordningen i den periode de arbejder i landet. I budget 2014 er indtægten øget fra 50 mio. kr. til 75 mio. kr.

Mindreforbrug på efterspørgselsstyrede overførsler som tilfalder kassen på i alt 44 mio. kr., som består af 83 mio. kr. vedr. beskæftigelsesområdet, netto -44 mio. kr. til aktivitetsbestemt medfinansiering under Sundheds- og Omsorgsudvalget samt 5,8 mio. kr. vedr. Udbetaling Danmark under Økonomiudvalget.

Mindreudgifter til lån til pensionister, der træder i stedet for betaling af ejendomsskat på 15 mio. kr. Dette medfører, at kommunen modtager større indbetalinger af ejendomsskat.

Mindreudgifter vedr. renter mv. på samlet 13,7 mio. kr., hvoraf 11 mio. kr. anvendes til øget gældsafdrag i overensstemmelse med de hidtidige principper.

Mindreforbrug vedr. diverse anlægsprojekter blandt andet vagtplan og udskillelse af Den hvide kødby på i alt 5,6 mio. kr.

Mindreforbrug vedr. grundskyldstilskud til kollegier på 4,5 mio. kr.

Mindreforbrug på driften vedr. ikke-færdiggjort kulturhus i Tingbjerg på 4,2 mio. kr.

Servicemåltal

Udvalgenes servicemåltal korrigeres som følge af omplaceringerne i bilag 1-6 som angivet i tabel 1 i henhold til principper for tildeling af servicemåltal. Principperne tilsiger, at udvalgenes budget på serviceområdet skal svare til udvalgets servicemåltal.

I forventet regnskab pr. oktober er servicebufferpuljen opgjort til 184,4 mio. kr. inkl. de justeringer som følger af denne sag.

Anlægsbevillinger til projekter vedr. budgetaftalen for 2014 samt nyt anlægsprojekt vedr. implementering af kontanthjælpsreform

I forbindelse med udarbejdelsen af afstemningsprogram 2014 fik 11 anlægsprojekter under Teknik- og Miljøudvalget samt et anlægsprojekt under Økonomiudvalget ikke anlægsbevillinger (projekterne var ikke stjernemarkerede) til trods for, at dette var hensigten. Der gives derfor i denne sag anlægsbevillinger til projekterne.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget omplacerer midler fra overførselsområdet til anlæg med henblik på anskaffelser i forbindelse med kontanthjælpsreformen. Med reformen indføres et nyt tilbud, ”nytteindsats”. I forbindelse med det tilbuddet ”nytteindsats” er det nødvendigt at indkøbe udstyr og materiel i større omfang for at gennemføre indsatsen. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget gives på denne baggrund nu en anlægsbevilling til anskaffelser i forbindelse med implementering af kontanthjælpsreform. Eventuelle fremtidige anlægsbevillinger med tilknytning til efterspørgselsstyret indsats vil fremover indgå i det vedtagne budget.

De i alt 13 projekter hvortil der gives anlægsbevilling i denne sag fremgår af bilag 7.

Præcisering vedr. anlægsbevilling til tilbygning af eksperimenthus

Borgerrepræsentationen godkendte 19. september 2013 en anlægsbevilling til tilbygning af et naturvidenskabeligt eksperimenthus til Sankt Annæ Gymnasium. Økonomiforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen præciserer, at hensigten med indstillingen var, at der både skulle gives en rådigheds- og en anlægsbevilling til formålet.

Justering af takster vedr. Automatisk Brandalarmering (ABA)

Taksterne for Automatisk Brandalarmering (ABA) blev vedtaget i forbindelse med budget 2013. Taksterne i det vedtagne budget 2013 på hhv. 5.477 kr. og 10.953 kr. er foreløbige takster på baggrund af beregning ud fra taksterne for 2012. Københavns Brandvæsen har præciseret taksterne for Automatisk Brandalarmering vedr. tilslutning og oprettelse for 2013 til henholdsvis 5.405 og 10.810 kr., jf. bilag 8. Taksten beregnes med hjemmel i Byggeloven ud fra nettoprisindekset det pågældende år i januar, som kendes i februar. Taksten er opkrævet korrekt for 2013, og vil fremadrettet blive indmeldt rettidigt i forhold til takstkataloget.

Ændring af fælles betalingsprincip for Københavns Kommune

Folketinget har vedtaget en ændring af renteloven, som indeholder en præcisering af, at offentlige myndigheder ikke må fastsætte betalingsfrister udover 30 dage fra afsendelsesdato af faktura samt at morarenter først må pålægges fra forfaldsdatoen. Desuden hæves morarenten til 8 pct. + den gældende diskonto (pt. 0 pct.). Rettidig betaling i 2013 pr. dd. kan opgøres til 90,6 pct.

For at skabe overensstemmelse mellem kommunens betalingsbetingelse og lovgivningen skal kommunens fælles betalingsprincip ændres til ”30 dage fra afsendelsesdato” frem for nuværende ”30 dage fra modtagelsesdato”.

Der er fortsat fokus på at sikre mere rettidig betaling, og der arbejdes bl.a. med udvikling af initiativer, der skal optimere kommunens godkendelsesproces, som er grundlaget for, at kommunen lever op til betalingsbetingelserne. Desuden informeres leverandørerne om Københavns Kommunes betalingsbetingelser ved at sende oplysningerne til samtlige nuværende leverandører, når disse har fået de lovpligtige e-postkasser.

Betalingsprincippet indarbejdes ligeledes i nye leverandørkontrakter, og alle enheder i kommunen er fortsat ansvarlig for at tilrettelægge arbejdsgange, der sikrer rettidige betalinger.

Økonomi

Se ovenfor. 

Videre proces

Indstillingen behandles af Borgerrepræsentationen på mødet den 12. december 2013.

 

 

Claus Juhl                           / Bjarne Winge

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer inden for og mellem udvalg af teknisk karakter, som ikke har likviditetseffekt på 529,4 mio. kr. i 2013, godkendes, jf. bilag 1-5,
  2. at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer med en likviditetseffekt på 227,4 mio. kr. i 2013 og 2014, bl.a. vedrørende merindtægter på forskerskat og mindreforbrug på efterspørgselsstyrede overførsler, godkendes, jf. bilag 6,
  3. at der gives anlægsbevilling til de 13 projekter, der fremgår af bilag 7,
  4. at taksterne for tilslutning og oprettelse af Automatisk Brandalarmering (ABA) præciseres til henholdsvis 5.405 kr. og 10.810 kr. for 2013 jf. bilag 8,
  5. at det tages til efterretning, at den nye rentelov ikke tillader betalingsfrister på over ”30 dage fra afsendelsesdato”, og at Københavns Kommune fælles betalingsprincip som følge heraf ændres til ”30 dage fra afsendelsesdato” frem for nuværende ”30 dage fra modtagelsesdato”.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet 3. december 2013

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.



Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 12. december 2013

 

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

 

 

Til top