Godkendelse af høringssvar til ny vandsektorlov m.fl.

Se alle bilag

Økonomiforvaltningens høringssvar skal godkendes af Borgerrepræsentationen.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

at Økonomiforvaltningens høringssvar til ny vandsektorlov m.fl.godkendes, jf. bilag 1.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Energistyrelsen har gennemført høring af lov om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyninger m.v. og forskellige andre love.

Københavns Kommune har, sammen med landets øvrige kommuner, været høringspart. Økonomiforvaltningen har på Københavns Kommunes vegne sendt et høringssvar til Energistyrelsen, med forbehold for Borgerrepræsentationens godkendelse.

Løsning

Energistyrelsen udsendte den 4. september 2015 høring vedrørende lov om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyninger m.v. og forskellige andre love i høring, med svarfrist den 2. oktober 2015.

Kompetencen til at afgive høringssvar er delegeret til Økonomiforvaltningen, jf. delegationssagen (senest behandlet på Borgerrepræsentationens møde den 20. august 2015, dagsordenspunkt 4). Økonomiforvaltningen har derfor afgivet det i bilag 1 vedlagte høringssvar. Høringssvaret er afgivet af Økonomiforvaltningen den 1. oktober 2015. Økonomiforvaltningen har dog i høringssvaret taget forbehold for Borgerrepræsentationens godkendelse af høringssvaret.

Økonomiforvaltningen har i forbindelse med høringssvaret indhentet bemærkninger fra Teknik- og Miljøforvaltningen, som er indarbejdet i det samlede høringssvar. I høringssvaret har Økonomiforvaltningen kommenteret på en række mere selskabs- og værdimæssige høringspunkter, men der er især lagt vægt på følgende områder, da de vedrører Københavns Kommune direkte:

Et ønske om at udvide medfinansieringsordningen, så vandselskaberne kan udføre anlægsopgaverne.
At medfinansieringsudgifter skal være 1:1 omkostninger for vandselskaberne.
At de fremadrettede kommunale miljø- og servicemål, som Borgerrepræsentationen vedtager, ikke skal kunne udhules via sparemål/effektiviseringsmål fra Forsyningssekretariatet.
At Borgerrepræsentationen fortsat, som myndighed kan definere den tidsmæssige udrulning af spildevandsplanen samt definere driften/styringen af de af kommunen vedtagne miljø- og servicemål.

Baggrunden for bemærkningerne er følgende:

Ad 1: Et ønske om at udvide medfinansieringsordningen, så vandselskaberne kan udføre anlægsopgaverne
Klimatilpasning- og skybrudsprojekter vil i vidt omfang blive udført som en kombination af kommunale anlægsarbejder på overfladen (medfinansieringsprojekter) og kloaktekniske anlæg under overfladen. Den samlede klimatilpasning og skybrudsløsning er derfor p.t. opdelt i 2 anlægsporteføljer mellem kommunen og vandselskabet. Det giver i praksis problemer med at koordinere opgaverne, f.eks. skal kommunen og vandselskabet udbyde projekterings-, rådgivnings- og anlægsopgaverne hver for sig med risiko for at der kommer forskellige rådgivere m.m. på projekterne, selvom der samlet set er tale om et integreret klimatilpasnings- og skybrudsprojekt.

Det kommunale medfinansieringsprojekt og de tilhørende kloakprojekter skal løse overordnede vandhydrauliske forhold, som i det væsentligste ligner traditionelle spildevandsløsninger. Det er derfor vandselskaberne, der har den fornødne tekniske viden om, hvor og hvordan anlæggene bør udformes for at sikre en god hydraulisk funktion og integration med vandselskabernes egne systemer. For at undgå dobbeltfunktioner i henholdsvis kommunerne og forsyningsselskaberne, samt opnå flest mulige koordineringsfordele i de samlede klimatilpasnings- og skybrudsprojekter anbefaler Københavns Kommune i høringssvaret, at vandselskaberne også får mulighed for at varetage anlægget af medfinansieringsprojekter.

Ad 2: At medfinansieringsudgifter skal være 1:1 omkostninger for vandselskaberne
Medfinansieringsprojekter er i dag kommunale projekter som kan finansieres af vandselskaberne, og hvor vandselskaberne kan få dækket deres bidrag til projektet 100 pct. over taksten. I høringssvaret understreges det, at denne præmis er væsentlig for gennemførelsen af medfinansieringsprojekter (klimatilpasnings- og skybrudsprojekter).

Den nye vandsektorlov indfører en totaløkonomisk benchmarking og effektiviseringsmål for vandselskaberne. I den forbindelse er det afgørende for Københavns Kommune, at det klart fremgår, at medfinansieringsomkostninger forsat vil være 1:1 omkostninger, som vandselskabet kan få dækket 100 pct.

Ad 3: At de fremadrettede kommunale miljø- og servicemål, som Borgerrepræsentationen vedtager, ikke skal kunne udhules via sparemål/effektiviseringsmål fra Forsyningssekretariatet
Det fremgår af lovforslaget, at kommunalt fastsatte miljø- og servicemål fremadrettet vil blive omfattet af benchmarking og effektiviseringsmål. Dette kan i praksis underminere vandselskabernes mulighed (økonomi) for at implementere og gennemføre miljø- og servicemål, som Borgerrepræsentationen har vedtaget. I høringssvaret gøres der derfor opmærksom på, at benchmarking og effektiviseringsmål potentielt kan tilsidesætte eller udhule miljø- og servicemål, som Borgerrepræsentationen har vedtaget.

Ad 4: At Borgerrepræsentationen fortsat som myndighed kan definere den tidsmæssige udrulning af spildevandsplanen samt definere driften/styringen af de af kommunen vedtagne miljø- og servicemål
Med lovforslaget fjernes en række specifikke drifts- og vedligeholdelseskrav til kloaksystemet fra den kommunale spildevandsplan. Med opdelingen mellem kommunerne og vandselskaberne fastsætter kommunerne mere overordnede mål og krav, mens vandselskaberne udfører opgaverne (drift og vedligehold m.m.).

Det tidsmæssige aspekt i spildevandsplanen er dog fortsat af overordnet betydning for, at kommunen kan sikre en tidsmæssig sammenhæng mellem udvidelser af kloaknettet med såvel klimatilpasnings- og skybrudsprojekterne samt med byudviklingen af nye bydele. F.eks. skal nogle opstrøms klimatilpasnings- og skybrudsprojekter tidsmæssigt koordineres med tilpasninger i kloaksystemet. Af høringssvaret fremgår det derfor, at Københavns Kommune forsat ønsker at kunne fastsætte tidsmæssige krav i den kommunale spildevandsplan til vandselskaberne.