Boligredegørelsen 2023

Problemstilling

Løsning

1. Status på boligmarkedet i Københavns Kommune
2. Fremtidigt boligbehov
3. Flytteanalyse
4. Klima.

• Der er afmatning i boligproduktionen efter flere år med historisk høj byggeaktivitet. I 2022 blev der bygget små 4.000 boliger mod 6.500 året før.
• Ca. 30% af nye boliger etableres i den eksisterende by, og ca. halvdelen af dem etableres i allerede eksisterende bygninger.
• Nybyggede boliger er blevet mindre. Både fordi det gennemsnitlige boligareal i nybyggede familieboliger er faldet, men særligt fordi der bygges flere ungdomsboliger, hvilket trækker det gennemsnitlige antal boligkvadratmeter ned.
• I 2022 var over halvdelen af alle nyopførte boliger private ungdomsboliger.
• Kun 57 pct. at de private ungdomsboliger er beboet af studerende mod hhv. 82 og 85 pct. på kollegier og i almene ungdomsboliger.
• På trods af, at der er opført 20.000 små og mindre boliger de seneste år er det samlede antal af små boliger kun steget med knap 10.000 siden 2008. Det skyldes primært sammenlægninger og inddragelse af uudnyttede arealer såsom loftarealer. Siden 2008 er omkring 9.000 mindre lejligheder lagt sammen til 4.700 nye og større lejligheder. Det er særligt mindre boliger på under 60m2 og andelsboliger i brokvartererne, der nedlægges.

• Befolkningstallet i Københavns Kommune er fortsat stigende. I løbet af 2023 forventes antallet at stige med 7.550 personer til 661.200. I 2050 forventes omkring 753.700 at være bosiddende i København, svarende til en stigning på 100.000 personer fra 2023 til 2050. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på 3.650 personer.
• Som følge af en stigning i indbyggertal er der behov for at bygge flere boliger, herunder almene boliger.
• Der er fortsat restrummelighed til ca. 4.200 almene boliger i de 39 lokalplansområder, hvor der indtil nu er stillet krav om 25 % almene boliger.
• 40 % af byens nuværende borgere er enlige uden børn.
• Antallet af deleboliger er tæt på fordoblet de seneste 15 år, og mere end hver 5. københavner deler i dag bolig med én eller flere personer, som ikke er del af deres egen familie
• Deleboliger er særligt populære blandt unge og enlige uden børn. Knap 50 % af dem, der deler en bolig, er mellem 18 og 29 år. Den gennemsnitlige alder er 32,6 år. 88,4 % er enlige uden børn, mens knap 5 %. er par med børn.

• Godt 40.000 borgere er flyttet fra Københavns Kommune til andre kommuner i 2022. Over halvdelen er under 30 år. Godt tre ud af fire bliver i nærheden af København.
• 56 % af fraflytterne ville gerne være blevet boende i København, og godt halvdelen af dem angiver, at de ikke kunne blive boende af økonomiske årsager.
• Godt 35.000 borgere er flyttet til Københavns Kommune fra andre kommuner i 2022. Næsten halvdelen er mellem 18 og 25 år.
• Tilflyttere er glade for bylivet og føler sig trygge, men en del er utilfredse med de høje boligudgifter samt dårlige muligheder for transport og parkering i bil.

• En storby som København rummer en række fordele klimamæssigt, som skyldes, at borgere bor tæt: man deles i højere grad om vigtig infrastruktur, blandt andet forsyningsnettet, transport- og kommunikationsnettet.
• Byudviklingsprojekter med etageboliger på op til 4-5 etager har langt mindre CO2-udledninger end nye parcelhuskvarterer
• Københavnerne transporterer sig kortere, genererer mindre affald, og bor på 25 % færre m2 end borgere i resten af landet
• Næsten alle boliger i København opvarmes ved brug af fjernvarme.
• Der er potentiale for mere energirenovering af ældre bygninger i København, hvor godt 18.000 beboelsesbygninger ikke har et gældende energimærke.

Økonomi

Videre proces