Mødedato: 12.10.2023, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Børne- og Ungdomsudvalgets studietur til Oslo (Norge) i november 2023

Se alle bilag
Borgerrepræsentationen bedes anmode Børne- og Ungdomsudvalgets medlemmer om at tage på
studietur til Oslo (Norge) den 22.-23. november 2023.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Borgerrepræsentationen anmoder Børne- og Ungdomsudvalgets medlemmer om at deltage i udvalgets studietur til Oslo (Norge) i perioden 22.-23. november 2023,
  2. at Borgerrepræsentationen godkender at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til de medlemmer, som har valgt denne ordning.

(Børne- og ungdomsborgmesteren)

Problemstilling

Børne- og Ungdomsudvalget har den 21. september 2022 besluttet at tage på studietur til Norge med fokus på inklusion og inkluderende læringsmiljøer.

Udbetaling af udgiftsgodtgørelse samt eventuel erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til deltagerne kan kun ske, hvis Borgerrepræsentationen anmoder Børne- og Ungdomsudvalgets medlemmer om at deltage i studieturen, jf. lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 5 og 10 og Borgerrepræsentationens beslutning af 20. januar 2022.

Løsning

Formålet med studieturen er at give medlemmerne inspiration og viden i tilknytning til inkluderende læringsfællesskaber, særligt i skolen.

Et foreløbigt program for turen er vedlagt, jf. bilag 1.

Forudsat at Borgerrepræsentationen godkender Børne- og Ungdomsborgmesterens anmodning om deltagelse i studieturen ydes udgiftsgodtgørelse og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter gældende regler.

Børne- og Ungdomsborgmesteren indstiller derfor, at Borgerrepræsentationen anmoder Børne- og
Ungdomsudvalgets medlemmer om at deltage i studieturen i ovennævnte periode.

Økonomi

Udgifterne for Børne- og Ungdomsudvalgets studietur til Oslo (Norge) den 22.-23. november 2023 afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme med op til ca. 250.000 kr. (skønsmæssigt overslag). Studieturen finansieres på udvalgets bevilling, Administration.

Videre proces

Børne- og Ungdomsforvaltningen arrangerer i november 2023 en studietur til Oslo (Norge) for Børne- og Ungdomsudvalgets medlemmer.

 

Tobias Børner Stax                                      Ellen Marie Vestager Riis

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 12. oktober 2023

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top