Medlemsforslag vedr. Kampagne mod antisemitisme
Medlemsforslag vedr. Kampagne mod antisemitisme
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 12. oktober 2006
Nr. 4 BR 574/06. Medlemsforslag vedr. Kampagne mod antisemitisme
(Stillet af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Finn
Rudaizky, Winnie Berndtson):
Det foreslås,
at Borgerrepræsentationen pålægger Børne- og Ungdomsforvaltningen at udarbejde en indstilling, der kampagneorienteret lever op til intensionerne i medlemsforslaget om antisemitisme (BR 404/06),
at Borgerrepræsentationen pålægger Børne- og Ungdomsforvaltningen at udarbejde forslag til finansiering af kampagnen, samt
at indstillingen bliver fremlagt til politisk behandling i Borgerrepræsentationen senest i december 2006.
Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:
"at Borgerrepræsentationen pålægger Kultur – og
Fritidsforvaltningen i en undersøgelse at kortlægge udbredelsen af
antisemitisme i Københavns Kommune,
at Borgerrepræsentationen pålægger Kultur – og
Fritidsforvaltningen at udarbejde en indstilling, der kampagneorienteret vender
sig imod antisemitisme i Københavns Kommune,
at Borgerrepræsentationen pålægger Kultur – og
Fritidsforvaltningen at udarbejde forslag til finansiering af kampagnen samt,
at indstillingen bliver fremlagt til politisk
behandling i Borgerrepræsentationen senest december 2006.
Ændringsforslaget erstatter medlemsforslaget."
Dansk Folkeparti stillede følgende underændringsforslag til det stillede ændringsforslag:
"følgende tilføjes 1. og 2. at-punkt efter ordet 'antisemitisme' og før ordene 'i Københavns Kommune': "herunder fundamentalistiske muslimers hån mod kristne."
Et forslag fra Enhedslisten om at henvise medlemsforslaget samt ændringsforslag til Kultur- og Fritidsudvalget blev forkastet med 37 stemmer imod 9.
For stemte: O og Ø.
Imod stemte: A, B, C, F og V.
Underændringsforslaget fra Dansk Folkeparti blev forkastet med 43 stemmer imod 3.
For stemte: O.
Imod stemte: A, B, C, F, V og Ø.
Ændringsforslaget stillet af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti blev godkendt med 43 stemmer imod 0. 3 undlod.
For stemte: A, B, C, F, V og Ø.
Følgende undlod at stemme: O.
Medlemsforslaget var således
blevet erstattet af ændringsforslaget.