Mødedato: 12.10.2006, kl. 17:30

Tillægsbevilling til indretning af Musikskolen i Brune Kødby

Tillægsbevilling til indretning af Musikskolen i Brune Kødby

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 12. oktober 2006

 

Nr. 22           BR 540/06. Tillægsbevilling til indretning af Musikskolen i Brune Kødby

Indstilling om,

at der gives en tillægsbevilling på i alt 4,550 mio. kr. til færdiggørelse af det igangværende byggeri af Musikskolen i Den Dobbelte Kalvehal i Brune Kødby. Af den samlede bevilling på 4,55 mio. kr. overføres 4,518 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme. Udgiften afholdes i 2006. Der anvises dækning for udgiften på konto 3.01.3 rådighedsbeløb for folkeskoler på Børne- og Ungdomsudvalgets budget for 2006.

 

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter holdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme.

 

Det tilføjes endvidere, at finansieringen af merudgifter indenfor udbygningsplanen betyder, at andre projekter i udbygningsplanen udskydes eller udgår.

 

 (Børne- og Ungdomsudvalget)

 

 

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

 

 

Til top