Mødedato: 12.10.2006, kl. 17:30

Etablering af Koncernservice

Etablering af Koncernservice

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 12. oktober 2006

 

Nr. 14           BR 582/06. Etablering af Koncernservice

Indstilling om,

at der pr. 1. april 2007 etableres et fælles Koncernservice, der løser opgaver på it- og økonomiområdet for alle syv forvaltninger. Koncernservice etableres med i alt ca. 350 årsværk, der overføres fra forvaltningerne,

at Koncernservice etableres med de administrerende direktører som bestyrelse, dog således at Økonomiforvaltningen har det endelige ledelsesmæssige ansvar for Koncernservice, og Økonomiudvalget en gang årligt godkender Koncernservices budget, ydelseskatalog og prissætning,

at Koncernservice etableres som en fuldt ud indtægtsdækket virksomhed, hvor forvaltningerne betaler for de ydelser, de modtager,

at Koncernservice styres efter omkostningsbaseret principper, hvilket betyder at Koncernservice i sin budgettering og prissætning anvender et fuldt opgjort omkostningsbaseret princip,

at udvalgenes midler, der er forbundet med at løse de opgaver, der pr. 1. april 2007 skal løses af Koncernservice, bindes til køb af ydelser i Koncernservice i en periode på minimum 2 år.  Det konkrete tidspunkt for ophævelsen af bindingsperioden besluttes af Økonomiudvalget. Senest 1. april 2009 fremlægges en sag for Økonomiudvalget, der indeholder et forslag om tidspunktet for ophævelsen af bindingsperioden,

atKoncernservice underlægges et krav om 5 % årlig effektivisering gældende fra budget 2008. Effektiviseringsgevinsten indgår som en del af omstillingsbidraget i budget 2008,

at der igangsættes et implementeringsprojekt, hvor til der afsættes en låneramme på 10 mill. kr. der kan udnyttes med 2 mill. kr. i budget 2006 og 8 mill. kr. i budget 2007 (6.51.1). Uudnyttet låneramme fra 2006 kan benyttes i 2007. Bevillingen gives i form af et internt lån (kassen, 8.05.5), der afdrages over seks år. Lånet gives til Økonomiudvalget, samt

at Koncernservice herudover kommer til at løse de opgaver, der i dag løses i Økonomiforvaltningens Center for Koncernservice.

(Økonomiforvaltningen)

 

 

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

 

 

Til top