Mødedato: 12.10.2006, kl. 17:30

Tidlig overførsel af serviceudgifter fra 2006 til 2007

Tidlig overførsel af serviceudgifter fra 2006 til 2007

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 12. oktober 2006

 

Nr. 11           BR 567/06. Tidlig overførsel af serviceudgifter fra 2006 til 2007

Indstilling om,

at der gives en negativ tillægsbevilling på 500 mill. kr. til budget 2006 i form af overførsler af midler (serviceudgifter) fra 2006 til 2007 og et tilsvarende kassetræk i 2007, jf. bilag 1. En væsentlig del af det overførte beløb på 500 mill. kr. er midler, som blev overført fra budget 2005 til 2006,

at det tages til efterretning, at udvalgenes måltal for serviceudgifter opretholdes og således ikke opjusteres for enkelte udvalg,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til oktober skal fremlægge en sag, hvor udvalget overholder måltallet for udvalgets serviceudgifter i forbindelse med sagen om bevillingsmæssige ændringer,

at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til oktober skal fremlægge en sag, hvor udvalget overholder måltallet for udvalgets serviceudgifter i forbindelse med sagen om bevillingsmæssige ændringer,

at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til oktober skal fremlægge en sag, hvor udvalget overholder måltallet for udvalgets serviceudgifter i forbindelse med sagen om bevillingsmæssige ændringer,

at Borgerrådgiveren overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til oktober skal fremlægge en sag, hvor måltallet overholdes for Borgerrådgiverens serviceudgifter i forbindelse med sagen om bevillingsmæssige ændringer,

at Økonomiudvalget indskærper overfor forvaltningerne, at de bør være særligt opmærksomme på, at der skal bogføres korrekt af hensyn til den endelige opgørelse af, om Københavns Kommune overholder serviceudgifterne, samt

at Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen udarbejder et oplæg medio oktober til Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget om udskydelse af driftsudgifter til ejendomsvedligeholdelse fra 2006 til 2007, og bemyndiger Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget til at træffe beslutning om udskydelser af driftsudgifterne.

(Økonomiudvalget)

 

 

 

 

 

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

 

 

Til top