Nørrebrogade
Nørrebrogade
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 12. oktober 2006
BR 564/06
Nørrebrogade
Nørrebrogade
Indstilling om,
at der gi ves en anlægsbevilling på netto 250.000 kr. (jf. BR 35/04) på Vej & Parks anlægsramme konto 2.22.3 (Vejanlæg) i form af en udgiftsbevilling på 500.000 kr. og en indtægtsbevilling på 250.000 kr. svarende til HUR's medfinansiering til afholdelse omkostninger i forbindelse med udviklingen af Nørrebrogade projektet.
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes indenfor Teknik- og Miljøudvalgets rammer.
(Teknik- og
Miljøudvalget)
INDSTILLING
Teknik-
og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender
at nærværende
program (bilag 1) danner grundlag for udviklingen af et projekt til forbedring
af Nørrebrogades funktion som strøggade
at projektudviklingen
af Nørrebrogadeprojektet opstartes ved udbud af rådgiverydelsen i EU udbud
Teknik-
og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der
gives en anlægsbevilling på netto 250.000 kr. (jf. BR 35/04) på Vej & Parks
anlægsramme konto 2.22.3 (Vejanlæg) i form af en udgiftsbevilling på 500.000
kr. og en indtægtsbevilling på 250.000 kr. svarende til HUR's medfinansiering
til afholdelse omkostninger i forbindelse med udviklingen af Nørrebrogade projektet
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 23.
august 2006
Sagen blev udsat
Sagen blev udsat
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 6. september 2006
Godkendt henholdsvis
anbefalet.
Økonomiforvaltningen
indstiller:
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført, idet Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes indenfor Teknik- og Miljøudvalgets rammer."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 26. september 2006
Anbefalet.
RESUME
Københavns 4
gamle indfaldsveje (brogaderne) inddrages i disse år i bestræbelserne på at
forbedre byens rum. I 2004 blev Vesterbrogade renoveret som en del af et
fællesprojekt med HUR.
På
udvalgsmødet den 9. august (TMU 413/06) fremlagde forvaltningen et forslag til
"Konceptudvikling for Amagerbrogade", og nu foreslår forvaltningen, at arbejdet
med et nyt projekt for Nørrebrogade også igangsættes.
Baggrunden
for, at de 2 projekter planlægges udviklet på forskellig måde er, at de trafikale
forudsætninger er vidt forskellige. I Amagerbrogade projektet forventes det
f.eks., at den gennemkørende trafik kan reduceres med op til 50 % (jf.
Trafikplan for Amager), hvilket muliggør afgørende ændringer af gadeprofilet.
Derimod er den trafikale situation i Nørrebrogade noget mere kompliceret. Dette
betyder bl.a., at trafikeksperterne skal udarbejde forslag til de trafikale
løsninger forud for den omfattende borgerdialog om forbedring af bylivet på
Nørrebrogade.
Forvaltningen
foreslår med baggrund i Kommuneplan 2005, Busstrategi 2003 og Trafik- og
Bymiljøplanen, som alle udpeget brogaderne, herunder Nørrebrogade, til vigtige
indsatsområder, at der udarbejdes en helhedsplan for Nørrebrogade.
Projektet
vil i forskellig udstrækning påvirke en række forskellige kvarterprojekter, der
er under udvikling i området omkring Nørrebrogade, herunder bl.a. i Mimersgadekvarteret, Sjællandsgadekvarteret
og Nørrebro Park Kvarter. Det er derfor af hensyn til disse projekters fremdrift
vigtigt at nå en afklaring af Nørrebrogades fremtidige udformning.
Såfremt
Teknik- og Miljøudvalget godkender nærværende program udbydes rådgiverydelsen
til de prækvalificerede rådgivere, jf. efterretningsnotat på TMU møde den 6.
juni 2006.
De
rådgivere, der vinder licitationen, skal på baggrund af program, trafik- og
byrumsanalyser mv. forestå udvikling af 2-3 helhedsplanløsninger på
dispositionsforslagsniveau for Nørrebrogade. Forslagene vil blive forelagt
Teknik- og Miljøudvalget til beslutning om hvilket forslag, der skal arbejdes videre
med.
Forud for
udvalgsbehandlingen vil forvaltningen invitere borgere og interessenter til at
deltage i dialog om forslagene. Forvaltningen har allerede nu kontakt til en
del af interessenterne i området, herunder de forskellige kvarterløft, lokalråd,
lokalagendacentre, handelsforeningen mm., og forventer at planlægge
borgerdialogprocessen i samarbejde med de lokale kræfter, som har gode netværk
i området.
Visionen for
projektet er, at Nørrebrogade skal være Nørrebros samlende centrale nerve, hvor
den københavnske puls mærkes, og hvor der er plads til foranderlighed, et sted
hvor københavnere og besøgende lever og ånder.
Nørrebrogade
skal være et handelsstrøg, hvor det er rart og spændende at opholde sig,
sikkert at færdes for cyklister og fodgængere, og med god fremkommelighed for
busser og buspassagerer.
På baggrund
af de forskellige planforudsætninger og gennemførte trafik- og byrumsanalyser
foreslår forvaltningen at fokusere på følgende 3 indsatsområder i projektet:
-
Byrummet
skal forskønnes og bylivet styrkes
-
Cyklisternes
forhold skal forbedres på belastede strækninger
-
Den
kollektive transport skal styrkes ved at skabe mulighed for kortere rejsetid og
øget regularitet for busserne
I projektet
skal Nørrebrogades nuværende karakter med forskelligartede byrum styrkes. Der
tages udgangspunkt i gadens enkelte delstrækninger, pladsdannelser osv., samt
gadens rigt varierede anvendelse og mange forskellige funktioner.
I dele af
gaderummet vil det være nødvendigt med en omfattende ændring, mens der andre
steder kun er behov for mindre justeringer og andre igen allerede fungerer
tilfredsstillende - der skal med andre ord sættes ind, hvor der er behov for
det, men med fokus på helheden.
Helhedsplanen
skal være fleksibel og tage højde for, at forudsætningerne, herunder behov,
ønsker og interesser, ændres løbende.
Teknik- og
Miljøudvalget har udsat drøftelserne af Vej & Parks investeringsplan
2007-11 (TMU 319/2006), hvori forvaltningen blandt ønskerne har anført
Nørrebrogade med et beløb på 10 mio. kr. til gennemførelse af 1. etape (selve
trafiksaneringen).
Projektet
planlægges udviklet således, at det kan gennemføres indenfor en ramme på 30
mio. kr. I forbindelse med udviklingen af projektets 2. etape (styrkelse af
bylivet gennem byrumsforbedringer) vil forvaltningen undersøge mulighederne for ekstern finansiering
heraf.
Sagen var på dagsordenen for
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Københavns 4 gamle
indfaldsveje (brogaderne) inddrages i disse år i bestræbelserne på at forbedre
byens rum. I 2004 blev Vesterbrogade renoveret som en del af et fællesprojekt
med HUR. Her var udgangspunktet at forbedre busfremkommeligheden med 10 til 15
%. Det viste sig muligt at forbedre forholdene for alle trafikarter samtidig
med, at Vesterbrogade fik et samlet kvalitetsløft.
Forvaltningen
fremlagde på udvalgsmødet den 9. august (413/06) et forslag til
"Konceptudvikling for Amagerbrogade". Nærværende indstilling omhandler forslag
til igangsætning af udvikling af et projekt til forbedring af Nørrebrogade.
Baggrunden for, at de 2 projekter planlægges udviklet på vidt forskellig måde
er, at de trafikale forudsætninger er vidt forskellige.
For Amagerbrogade er
forudsætningen, jf. Trafikplan Amager, at gaden på en længere strækning kan
lukkes for gennemkørende trafik, og at trafikmængden søges reduceret med op til
50 %. Dette muliggør, at gadeprofilet kan ændres afgørende, så handels- og
bylivet kan udvikles over en længere sammenhængende strækning. Denne mulighed
er baggrunden for, at forvaltningen anbefaler udvikling af et koncept for en
sådan type byrumsudvikling. Konceptet udvikles bl.a. gennem en omfattende
borgerdialog fra start.
For Nørrebrogade er
forudsætningen, at der er et stort behov for at forbedre fremkommeligheden for
busser og cykler, mens det ikke er muligt at reducere biltrafikken i samme
omfang, som det er tilfældet i Amagerbrogade. Samtidig er der identificeret en
række enkeltlokaliteter, hvor der er stort potentiale for at udvikle/forbedre
bylivet. Behovet for forbedring af forholdene for busser og cykler og de meget
komplicerede trafikale forhold i og omkring gadestrækningen betyder, at
trafikeksperterne skal udarbejde forslag til de trafikale løsninger forud for
den omfattende borgerdialog om forbedring af bylivet på Nørrebrogade.
Teknik- og
Miljøudvalget blev den 6. juni 2006 i et efterretningsnotat orienteret om, at
forvaltningen planlægger at udbyde rådgiverydelsen til den videre udvikling af
Nørrebrogade projektet på grundlag af et program, som vil blive forelagt
udvalget til godkendelse efter sommerferien 2006.
Bygge- og
Teknikudvalget besluttede den 9. marts 2005 (BTU 136/2005), at
projektudviklingen af Nørrebrogade skulle afvente erfaringerne fra omlægningen
af Vesterbrogade.
HUR evaluerede i
efteråret 2005 A-bus nettet, herunder Vesterbrogade. Evalueringen viser, at
renoveringen af Vesterbrogade har medført en øget fremkommelighed for busserne,
der næsten svarer til den planlagte forbedring.
Siden evalueringen er
der gennemført en række mindre justeringer i Vesterbrogade (jf. BTU 309/2005),
og det er aftalt, at forvaltningen i samarbejde med HUR gennemfører en
evaluering af forholdende for alle trafikarter. Resultaterne af evalueringen
vil blive forelagt udvalget.
Borgerrepræsentationen
besluttede den 5. februar 2004 (BR 35/04) at reservere 500.000 kr. til
projektudvikling af Nørrebrogade. Disse midler søges bevilget i denne
indstilling.
Uddybning af
indstilling
Nørrebrogade har ligesom de øvrige københavnske
brogader en stor betydning for byen, især for lokalområdet. Nørrebrogade er
Nørrebros lokale hovedgade, men pladsen er trang i forhold til de mange
funktioner og interesser, der er i gaden.
Erfaringerne fra Vesterbrogade viser, at der i de
gamle og smalle brogader med intens trafik, handelsliv og mange mennesker ofte
opstår uforudsigelige situationer og konflikter på grund af de mange
forskellige aktører.
Ligeledes er det erfaret, at der kun igennem
prioriteringer opnås en mærkbar og gennemført forbedring. For at foretage de
rigtige prioriteringer er det vigtigt at se på Nørrebrogade, omgivelser,
funktioner, interesser osv. i en helhed.
I området omkring Nørrebrogade er flere forskellige
kvarterprojekter under udvikling, herunder bl.a. i Mimersgadekvarteret, Sjællandsgadekvarteret
og Nørrebro Park Kvarter. Nørrebrogade projektet vil i forskellig udstrækning
påvirke de nævnte og mange andre projekter. Det er derfor af hensyn til
projekterne vigtigt at nå en afklaring af Nørrebrogades fremtidige udformning.
Forvaltningen foreslår derfor, og med baggrund i
Kommuneplan 2005, Busstrategi 2003 samt Trafik- og Bymiljøplanen, som alle
udpeget brogaderne, herunder Nørrebrogade, til vigtige indsatsområder, at der
udarbejdes en helhedsplan for Nørrebrogade.
Vision og mål
Visionen for projektet er, at Nørrebrogade skal være
Nørrebros samlende centrale nerve, hvor den københavnske puls mærkes, og der er
plads til foranderlighed, et sted hvor københavnere og besøgende lever og
ånder.
Nørrebrogade skal være et handelsstrøg, hvor det er rart
og spændende at opholde sig, sikkert at færdes for cyklister og fodgængere, og
med god fremkommelighed for busser og buspassagerer.
Det overordnede mål er at finde frem til en indretning
af gade- og byrummet, der er funktionel og i videst muligt omfang kan tilgodese
de forskellige interessenters behov, igennem en prioriteret indsats, nu og på
længere sigt. Med byrummet menes de samlede arealer mellem bygningerne i selve
Nørrebrogade samt tilkoblingen til de tilstødende gader, pladser mv.
På baggrund af ovennævnte planforudsætninger
(Kommuneplan 2005, Busstrategi
-
Byrummet
skal forskønnes og bylivet styrkes
-
Cyklisternes
forhold skal forbedres på belastede strækninger
-
Den
kollektive transport skal styrkes ved at skabe mulighed for kortere rejseetid
og øget regularitet for busserne
I projektet skal Nørrebrogades nuværende karakter med
forskelligartede byrum styrkes. Der tages udgangspunkt i gadens enkelte
delstrækninger, pladsdannelser osv., samt gadens rigt varierede anvendelse og
mange forskellige funktioner.
I dele af gaderummet vil det være nødvendigt med en
omfattende ændring, mens der andre steder kun er behov for mindre justeringer
og andre igen allerede fungerer tilfredsstillende - der skal med andre ord
sættes ind, hvor der er behov for det, men med fokus på helheden.
Helhedsplanen skal være fleksibel og tage højde for,
at forudsætningerne, herunder behov, ønsker og interesser, ændres løbende.
Proces
Teknik- og Miljøudvalget blev den 6. juni 2006 i et
efterretningsnotat orienteret om, at forvaltningen planlægger at udbyde
rådgiverydelsen til den videre udvikling af Nørrebrogade projektet på grundlag
af et program, som vil blive forelagt udvalget til godkendelse efter
sommerferien 2006.
Siden da har forvaltningen annonceret prækvalifikation
til udbud af rådgiverydelsen i EF Tidende.
Såfremt udvalget godkender det foreslåede program, vil
5 prækvalificerede rådgiverteams skulle byde på opgaven på baggrund af
programmet (bilag 1).
Programmet, som indeholder beskrivelser af opgaven
samt retningslinier, krav og mål for, hvordan hvordan den skal løses, skal være
udgangspunkt for projektet.
De rådgivere, der vinder licitationen skal udvikle en
helhedsplan for Nørrebrogade. På baggrund af trafikale forundersøgelser og
trafikanalyser skal der udarbejdes 2-3 forslag til helhedsplanløsninger på
dispositionsforslagsniveau
Helhedsplanen skal med udgangspunkt i byrumsanalysen
og de trafikale hensyn desuden redegøre for udpegning og afgrænsning af en
række byrum, som skal indgå og bearbejdes i projektet. De udvalgte byrum kan
bestå af strækninger, eksisterende pladsdannelser, "overskudsarealer" osv.
Byrummene skal ikke bearbejdes i helhedsplanen - udvikling og projektering af
byrummene vil blive udbudt særskilt efterfølgende.
Teknik- og Miljøudvalget vil på baggrund af de
udarbejdede løsningsforslag og konsekvensvurderinger skulle beslutte hvilke
løsninger, der skal arbejdes videre med.
Forud for udvalgsbehandlingen vil forvaltningen
invitere borgere og interessenter til at deltage i dialog om forslagene.
Forvaltningen har allerede nu kontakt til en del af interessenterne i området,
herunder de forskellige kvarterløft, lokalråd, lokalagendacentre,
handelsforeningen mm., og forventer at planlægge borgerdialogprocessen i
samarbejde med de lokale kræfter, som har gode netværk i området.
Såfremt udvalget herefter godkender, at forvaltningen
arbejder videre med projektet, bearbejdes det valgte dispositionsforslag videre
til projektforslag, som indstilles til beslutning og bevilling for Teknik- og
Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Såfremt Borgerrepræsentationen giver anlægsbevilling
til projektet, vil rådgiverne forestå hovedprojektering og udbud i
hovedentreprise.
Sideløbende med udarbejdelse af projektforslag
udfærdiger forvaltningen program for de i helhedsplanen udpegede byrum.
Programmet forelægges udvalget til godkendelse, hvorefter rådgiverydelsen
udbydes og projektudviklingen igangsættes.
Borgere og interessenter vil ligesom i forbindelse med
udvikling af helhedsplanen, blive inddraget i udviklingen af de enkelte byrum.
Økonomi
Projektet planlægges udviklet således, at det kan
gennemføres indenfor en ramme på 30 mio. kr. I forbindelse med udviklingen af
projektets 2. etape (styrkelse af bylivet gennem byrumsforbedringer) vil
forvaltningen undersøge mulighederne for ekstern finansiering
heraf.
Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 21. juni 2006
en indstilling om overflytning og frigivelse af midler til busfremkommelighed
(TMU 394/2006), hvor forvaltningen forslog, at der reserveres 4.533.000 kr. til
Nørrebrogade projektet. Samme indstilling om bevilling forventes at blive
behandlet på Borgerrepræsentationens møde den 31. august 2006.
Borgerrepræsentationen besluttede den 5. februar 2004
(BR 35/04) at reservere 250.000 kr. i form af en udgiftsbevilling på
500.000 kr. og en indtægtsbevilling på 250.000 kr. svarende til HUR's
medfinansiering til projektudvikling af
Nørrebrogade. Midlerne blev dog ikke bevilget, da Bygge- og Teknikudvalget den
9. marts 2005 (BTU 136/2005) besluttede, at projektudviklingen af Nørrebrogade
skulle afvente erfaringerne fra omlægningen af Vesterbrogade. Der er nu
gennemført evaluering, og forvaltningen foreslår derfor, at Borgerrepræsentationen
bevilger 250.000 kr. på Vej & Parks anlægsramme konto 2.22.3 (Vejanlæg) i
form af ovennævnte udgifts- og indtægtsbevilling.
Miljøvurdering
Indstillingen er omfattet af Bygge- og
Teknikforvaltningens positivliste (ny liste for TMF er endnu ikke udarbejdet)
for indstillinger der skal miljøvurderes.
Der er ikke gennemført en egentlig miljøvurdering af
denne indstilling da miljøvurderingen vil blive fortaget i forbindelse med
videreudvikling af projektet til projektforslag. Miljøvurderingen vil derfor
fremgå af indstillingen af projektforslaget.
Miljøvurderingen vil omfatte gennemgang af Vej &
Parks egen miljøcheckliste for anlægsprojekter og målsætningerne i Københavns
Kommunes miljømæssige retningslinjer for bygge- og anlægsarbejder indeholdt i
pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri. Alle de af kommunen opstillede
minimumskrav til anlægsprojekter forventes overholdt.
Høring
I
udarbejdelsen af det foreslåede program for Nørrebrogade har HUR deltaget og
biddraget med ønsker og krav vedr. busfremkommelighed.
BILAG (publiceret på
nettet)
1. Program for Nørrebrogade inkl. bilag:
-
Nørrebrogade -
analyse af biltrafikken
-
Byrum og byliv,
Nørrebrogade (byrumsanalyse)
-
Nørrebrogade -
sikkerhedsanalyse og uheldstal
-
Generelle krav
til indretning af Nørrebrogade (HUR)
Udsendt med dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets
møde den 23. august 2006
Ole Bach