Rødegårdsparken, Amager
Rødegårdsparken, Amager
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 12. oktober 2006
BR 552/06
Rødegårdsparken, Amager
Rødegårdsparken, Amager
Indstilling om,
at
Rødegårdsparken ved Øresundsvej renoveres i hele dens udstrækning, herunder en
ny legeplads i den nordlige ende af parken,
at der
gives en anlægsbevilling på 4,2 mio. kr. på Vej & Parks anlægsramme (konto
0.21.3 Parker og legepladser), udformet som en
udgiftsbevilling på 4,2 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 4,2 mio. kr. fra
Områdefornyelse Øresundsvejkvarterets budgetramme, samt
at der gives en anlægsbevilling på 180.000 kr. på Vej & Parks Anlægsramme konto (0.21.3 Parker og legepladser) til fjernelse af dækningsgrave i Rødegårdsparken ved Øresundsvej.
Det forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes indenfor Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
(Teknik-
og Miljøudvalget)
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik-
og Miljøudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
at Rødegårdsparken
ved Øresundsvej renoveres i hele dens udstrækning, herunder en ny legeplads i
den nordlige ende af parken.
at der gives en
anlægsbevilling på 4,2 mio. kr. på Vej & Parks anlægsramme (konto 0.21.3 Parker og legepladser), udformet som en udgiftsbevilling
på 4,2 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 4,2 mio. kr. fra Områdefornyelse
Øresundsvejkvarterets budgetramme.
at der gives en
anlægsbevilling på 180.000 kr. på Vej & Parks Anlægsramme konto (0.21.3
Parker og legepladser) til fjernelse af dækningsgrave i Rødegårdsparken ved
Øresundsvej.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 23.
august 2006
Sagen blev udsat
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 30. august 2006
Anbefalet
Økonomiforvaltningen
indstiller:
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes indenfor Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 19. september 2006
Anbefalet.
RESUME
Områdefornyelse Øresundsvejkvarteret har taget initiativ til et
fornyelsesprojekt i Rødegårdparken ved Øresundsvej.
Parken indgår som en del af
de planlagte grønne tiltag i Kvarterplan 2005 for Områdefornyelsen. Målet er,
at kvarterets parker og grønne rum skal være trygge og rare at være i for alle.
Rødegårdsparken er i dag
nedslidt og præges af gadedrikkeri.
Projektudviklingsgruppen med
repræsentanter fra boligforeningerne omkring parken og daginstitutioner i
området har sammen med Landskabsarkitektfirmaet GHB udarbejdet forslaget til
parkens indretning og beplantning.
Parken foreslås indrettet med
legeplads i den nordlige del, som udformes efter ideer fra den afholdte
workshops: "Plads til Leg", hvor børn fra Øresundskvarteret udviklede idéer.
Endvidere renoveres det eksisterende boldbur i parken.
Det foreslås, at den sydlige
del af anlægget indrettes med en åben plads mod Øresundsvej for at give en
bedre og mere åben adgang til parken. I den øvrige del af parken tyndes der ud
i den eksisterende beplantning for at give lys og luft, bl.a. omkring det eksisterende
offentlige toilet i midten af parken,. Der anlægges nye stier på tværs af
parken, og der indrettes nye opholdszoner med bede og inventar.
En nyindretning og renovering
af Rødegårdsparken vil tilgodese omkringboende borgere, nærliggende
institutioner med begrænsede udearealer og københavnere iøvrigt. Målet er, at
parken bliver et af kvarterets nye fælles åndehuller.
Områdefornyelse
Øresundsvejkvarteret foreslår, at der i forbindelse med parkprojektet
gennemføres et projekt til forbedring af Lynettevej, som er en privat fællesvej
syd for Øresundsvej, jf. bilag 2. Områdefornyelsen vil derfor afsætte 180.000
kr. i parkprojektets budget som tilskud til udvikling af et projekt for Lynettevej.
Det er imidlertid ikke muligt
at afholde omkostningen til projektudvikling af Lynettevej indenfor
parkprojektets økonomiske ramme. Forvaltningen foreslår derfor, at der gives en
anlægsbevilling på 180.000 kr. på Vej & Parks Anlægsramme til fjernelse af
dækningsgravene i Rødegårdsparken, Som følge af faseforskydninger af flere
anlægsprojekter på Vej & Parks anlægsramme i 2006 er der plads indenfor rammen
til at fremrykke nedlæggelse af dækningsgrave fra dækningsgravspuljen i 2007
til 2006, Da dækningsgravene i Rødegårdsparken er prioriteret i 2007, vil
fjernelse kunne gennemføres, uden at
denne omkostning ikke belaster parkrenoveringsprojektet økonomi.
Lynettevej omtales i
Kvarterplan 2005 for Øresundsvejkvarteret som et selvstændigt projekt uden
finansiering fra områdefornyelsen.
Såfremt bevillingen til
fjernelse af dækningsgravene ikke kan anbefales, gennemfører forvaltningen
alene projektet for Rødegårdsparken.
Sagen var på dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets
møde den 23. august 2006, men blev udsat.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Rødegårdsparken fremstår i dag som en
nedslidt park. Parken bruges flittigt af de lokale borgere. På grund af den
kraftige beplantning kan parken virke lukket og dunkel. I parken er der
placeret et offentligt toilet. Det giver en del gener, da toilettet i dag
primært anvendes af den gruppe misbrugere, der opholder sig i parkens sydlige
del ved øresundsvej
Indgangen til parken fra Øresundsvej
fører over et lille opholdsareal med et par københavnerbænke og fortsætter ind
imellem to dækningsgrave, der skaber en
slags smal port ind til parken. Arealet
mod Øresundsvej benyttes næsten udelukkende af misbrugergruppen.
Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil
Områdefornyelse Øresundsvejkvarteret
har taget initiativ til et fornyelsesprojekt i Rødegårdparken ved Øresundsvej.
Parken indgår som en del af de planlagte grønne tiltag i Kvarterplan 2005 for
Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret. Målet er, at kvarterets parker og
grønne rum skal være trygge og rare at være i for alle.
I det anbefalede projekt foreslås det
at der tyndes ud i den eksisterende beplantning på en måde, så de eksisterende
værdifulde beplantninger og ældre træer bibeholdes
Der er sideløbende med parkprojektet
igangsat et socialt initiativ overfor de personer, der i dag har fast
tilholdssted i parken (drikkegruppen).
Workshoppen "Plads til Leg", som blev
afholdt i foråret 2006, var en workshop, hvor børn fra kvarteret blev indbudt
til at give deres bud på, hvad en park er, og input til hvad parken skal kunne
for at tilgodese deres behov. Resultaterne fra Workshoppen er så vidt muligt
indarbejdet i forslaget.
For at forbedre nærliggende
daginstitutioners brug af parken etableres der mulighed for opbevaring af
legeredskaber. Der vil også blive søgt etableret et aflåst toilet
Den sydlige del af anlægget indrettes
med en åben plads mod Øresundsvej for at give en rummelig adgang til parken. I
det øvrige anlæg ryddes der ud i den eksisterende beplantning, bl.a. omkring
det eksisterende offentlige toilet. Der anlægges nye stier på tværs af parken
og indrettes nye opholdsrum med bede og inventar.
En nyindretning og renovering af Rødegårdsparken
vil tilgodese kvarterets børnefamilier og gøre parken mere brugbar for de
omkringboende beboere. Målet er, at parken bliver en ressource, der giver
kvarteret et nyt fælles åndehul.
Områdefornyelsen Øresundsvejkvarteret
har taget initiativ til etablering af et parklaug bestående af parkens
omkringliggende boligforeninger og parkens faste brugere.
Økonomi
Projektet foreslås finansieret via en anlægsbevilling på 4,2 mio. kr.
på Vej & Parks anlægsramme konto 0.21.3 (Parker og legepladser) bestående
af en udgiftbevilling på 4,2 mio. kr. og en tilsvarende indtægtsbevilling på 4,2 mio. kr. der kommer
fra Områdefornyelse Øresundskvarterets
budgetramme.
Endvidere foreslås der givet en anlægsbevilling på 180.000 kr. på Vej
& Parks Anlægsramme konto 0.21.3 (parker og legepladser) til fjernelse af
dækningsgrave i Rødegårdsparken. Som følge af faseforskydninger af flere
anlægsprojekter på Vej & Parks anlægsramme i 2006 er der plads indenfor
rammen til at fremrykke nedlæggelse af dækningsgrave fra dækningsgravspuljen i
2007 til 2006, Nedlæggelse af dækningsgravene i Rødegårdsparken er prioriteret
i 2007,
Miljøvurdering
Indstillingen
er miljøvurderet i henhold til Vej & Parks egen miljø-checkliste for anlægsprojekter,
da sagstypen er omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste.
Projektet
forventes at indeholde begrænsede mængder af forurenet jord. Bortskaffelse af
den forurenede jord er inkluderet i projektets økonomi og vil blive håndteret
jf. "Regulativ for anvisning af forurenet jord
Projektet
lever endvidere op til retningslinierne i "Miljø i byggeri og anlæg" godkendt i
Borgerrepræsentationen den 23. februar 2006.
Projektet
understøtter desuden Kommunens intentioner om at bevare eksisterende naturværdier
og grønne kulturhistoriske træk samt sikrer forbedrede vækstbetingelser for beplantningen.
Høring
Der er i forbindelse med
udarbejdelsen af projektet afholdt en række borgermøder samt møder i
Projektudviklingsgruppen under Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret.
Projektudviklingsgruppen har
bestået af naboer og interessenter til projektet, bl.a. har områdets daginstitutioner
været repræsenteret.
Projektet er præsenteret i
lokale aviser og i Områdefornyelsens husstandsomdelte avis. Det er endvidere
lagt på Områdefornyelsens hjemmeside.
Projektet har endvidere været
i skriftlig høring hos omkringliggende boligforeninger og hos nærpolitiet.
Andre
konsekvenser
Fjernelse af dækningsgrave
mod Øresundsvej er en forudsætning for projektets gennemførelse.
Projektet holder sig bag
fortovet mod Øresundsvej, og vejene omkring parken indgår ikke som en del af
projektet. Disse planlægges overtaget som offentlige veje i forbindelse med
indførselen af parkeringszone.
Da Rødegårdsparken skal ses i
sammenhæng med kvarterets øvrige grønne områder, er den fremtidige udformning
af Lynettevej søgt inddraget i projektet, idet Lynettevej muliggør en grøn
gangforbindelse fra Rødegårdsparken via Lillegrund til Sundby Kirkegård.
Lynettevej, beliggende syd
for Øresundsvej kan indgå i dette projekts økonomi under forudsætning af at der
afsættes 180.000 kr. af projektets budget til et eventuelt fremtidigt projekt
som i givet fald skal udarbejdes i samarbejde med vejens ejere. Projektet for
Lynettevej er således betinget af, at der kan gives en anlægsbevilling til
fjernelse af dækningsgravene i parken.
Gives der ikke en anlægsbevilling til nedlæggelse af dækningsgravene
vil forvaltningen gennemføre projektet for Rødegårdsparken herunder fjerne
dækningsgravene indenfor projektets økonomi.
BILAG VEDLAGT
Bilag 1, eksisterende forhold
Bilag 2, projektplan
Udsendt med dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets
møde den 23. august 2006