Budgetforslag for Københavns Kommune for 2001
Budgetforslag for Københavns Kommune for 2001
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 12. oktober 2000
BR 359/2000
Budgetforslag for Københavns Kommune for 2001
Anden behandling af budgetforslag for 2001 og budgetoverslag 2002-2004.
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget
- Fremsender forslag til budget for 2001 og budgetoverslag for 2002-2004 til Borgerrepræsentationen
- Indstiller til Borgerrepræsentationen, at budgetforslaget mellem Borgerrepræsentationens 1. og 2. behandling henvises til Økonomiudvalget
- Indstiller til Borgerrepræsentationen, at fristen for fremsættelse af ændringsforslag fastsættes til onsdag den 27. september kl. 12.00 samt at Økonomiudvalgets ændringsforslag undtages fra denne frist
- Indstiller til Borgerrepræsentationen, at fristen for underændringsforslag fastsættes til fredag den 6. oktober kl. 12.00
- Anmoder Uddannelses- og Ungdomsudvalget om at fremkomme med ændringsforslag til Økonomiudvalget om udmøntning af den teknisk indarbejdede besparelsespulje på 7 mill. kr. senest den 18. september 2000 kl. 12.00.
Økonomiudvalgets beslutning den 10. oktober 2000
Sagerne ØU238/200 og 279/2000 blev behandlet under ét.
Økonomiudvalget besluttede at indstille til Borgerrepræsentationen, at de tekniske ændringsforslag til budgetforslaget for 2001, med det stillede underændringsforslag vedrørende ny befolkningsprognose, som medfører en forøgelse af den uudmøntede pulje med 37,8 mio. kr. (fra 2,9 mio. kr. til 40,7 mio. kr.), tiltrædes.
***
Økonomiudvalget besluttede endvidere at indstille til Borgerrepræsentationen, at ændre fristen for rettidig aflevering af ændringsforslag til onsdag den 4. oktober 2000 kl. 16.00 og for underændringsforslag til mandag den 9. oktober 2000 kl. 09.00, således at ændrings- og underændringsforslag indkommet inden disse frister betragtes som rettidigt indkomne.
De af partierne stillede ændrings- og underændringsforslag blev drøftet. Økonomiforvaltningen udleverede en teknisk sammenskrivning af ændrings- og underændringsforslagene, hvori forslagene er specificeret i overensstemmelse med styrelseslovens regler og anført i afstemningsrækkefølge. Eventuelle bemærkninger til sammenskrivningen fremsættes af de forslagsstillende partier senest onsdag den 11.10. kl. 10, hvorefter sammenskrivningen af samtlige ændrings- og underændringsforslag bringes til Borgerrepræsentationens medlemmer.
Københavns Kommunes budgetforslag for 2001 samt budgetoverslag 2002-2004 tilbagesendes til Borgerrepræsentationen tillige med de stillede ændringsforslag og underændringsforslag, med henblik på Borgerrepræsentationens 2. behandling den 12. oktober 2000.
Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at overborgmesteren bemyndiges til at foretage sådanne rettelser i budgettet for 2001 med tilhørende overslag for 2002-2004, som måtte være en følge af de stedfundne afstemninger, og som kan henregnes til redaktionelle ændringer.
Peter Skaarup (O) ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:"
Dansk Folkeparti er på indeværende tidspunkt generelt positiv overfor de tekniske ændringsforslag, men kan ikke tilslutte sig de pludselige stigninger, der er indeholdt vedrørende fjernvarmetakster. Samtidig ser Dansk Folkeparti frem til et notat der beskriver, hvorfor fjernvarmetaksterne skal stige til skade for borgerne, som får en højere varmeregning.
Dansk Folkeparti vil vurdere de enkelte ændringsforslag hver for sig, men gør allerede inden afstemningerne opmærksomme på, at Dansk Folkeparti ikke støtter parallelitetsprincippet om, at bydelsrådene automatisk skal have en vis portion penge hver gang der gives et beløb til et givent område i hele København – eksempelvis inden for Sundhedsforvaltningen.
Dansk Folkeparti begærer Æ 82 opdelt i en række ændringsforslag – som i øvrigt også indeholdt i de af Dansk Folkeparti afleverede ændringsforslag – idet der stemmes for hvert enkelt plejehjemsafdeling."
***
Abderrahman Ben Haddou (CD) overværede i henhold til styrelseslovens § 20, stk. 5, behandlingen af dette punkt.
RESUME
I denne redegørelse gives der først en opdatering af overslaget over kommunens samlede økonomiske situation. Redegørelsen baserer sig på de justeringer, der er sket i de stående udvalgs budgetbidrag og den seneste opgørelse af de lovbunde udgifter og finansposter i forhold til Økonomiudvalgets beslutning vedrørende de økonomiske rammer for udvalg og forsøgsbydele den 20. juni 2000.
Endvidere fremlægges et forslag til Økonomiudvalgets budgetforslag 2001 for Københavns Kommune til Borgerrepræsentationens videre behandling.
Budgetforslaget balancerer med en uændret skatteprocent på 31,7 pct., en gældsnedbringelse på 200 mill. kr. og indeholder endvidere en udisponeret pulje på 36,4 mill. kr.
I budgetforslaget er bl.a. afsat midler til etablering af servicecentre, hvor udgiften vil afhænge af Borgerrepræsentationens beslutning om servicecentrenes antal, opgaver mv.
Endvidere er der i budgetforslaget indarbejdet et kassetræk på 200 mill. kr. til KE, ekstraordinære indtægter fra tilbagekøbsaftalen på 1,8 mia. kr. og en samlet nedbringelse af kommunens gæld i 2001-2002 på 2,6 mia. kr. med henblik på at øge det økonomiske råderum i de kommende år.
SAGSBESKRIVELSE
Kommunens økonomiske situation
Kommunens samlede økonomiske balance i budgetforslaget 2001 og budgetoverslaget for 2002-2004 kan opstilles således:
Tabel 1: Københavns Kommunes økonomiske balance 2000-2004
Mill. kr., årets priser |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
Drifts- og anlægsudgifter |
11.608 |
12.199 |
12.292 |
12.490 |
12.841 |
Forbrug af uudmøntet pulje |
37 |
349 |
354 |
||
Lovbundne udgifter |
5.153 |
5.420 |
5.610 |
5.806 |
6.010 |
Forsøgsbydelene tilskudsområde |
2.525 |
2.619 |
2.692 |
2.766 |
2.844 |
H:S |
4.363 |
4.503 |
4.670 |
4.801 |
4.935 |
Drift og anlæg i alt |
23.649 |
24.742 |
25.302 |
26.213 |
26.984 |
Renter |
369 |
324 |
226 |
236 |
250 |
Finansforskydninger |
54 |
260 |
274 |
282 |
290 |
Afdrag på lån i kommunens kasse |
62 |
46 |
44 |
40 |
|
Nettoafdrag på lån |
280 |
200 |
200 |
200 |
200 |
Låneafdrag vedr. pensionsforpligtelser |
120 |
120 |
120 |
120 |
|
Skatter, tilskud og udligning mv. |
-24.351 |
-25.341 |
-26.298 |
-27.224 |
-28.213 |
I alt |
0 |
368 |
-130 |
-128 |
-330 |
Effektivisering |
-204 |
-210 |
-216 |
-222 |
|
Kassetræk til KE |
-200 |
0 |
0 |
0 |
|
Indtægt fra tilbagekøbsrettigheder |
-1.800 |
||||
Ekstraordinært afdrag |
400 |
1.000 |
|||
Investeringer |
100 |
100 |
100 |
100 |
|
Kasseopbygning |
1.300 |
-1.100 |
-100 |
-100 |
|
Uudmøntet pulje pr. juni |
36 |
340 |
344 |
552 |
|
Balance |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
Note: Kommunen ventes i 2000 at modtage indbetalinger vedr. tjenestemandspensioner på 0,6 mia. kr., som anvendes til gældsafvikling i 2001, jf. Borgerrepræsentationens beslutning af 25. maj 2000 (BR 218/2000). Den samlede gældsafvikling i 2001 og 2002 er på i alt 2,6 mia. kr.
Balancen er opgjort på baggrund af udvalgenes endelige budgetbidrag og en revurdering af kommunens samlede økonomiske situation i år 2001 og i overslagsårene 2002-2004, herunder en række konkrete ændringer til de enkelte udvalgs og forsøgsbydeles budgetbidrag – jf. nedenfor. I opgørelsen er det forudsat, at Økonomiudvalget tiltræder, at vedlagte budgetforslag for 2001 fremsendes til Borgerrepræsentationen.
Budgetforslaget hviler herudover på følgende centrale forudsætninger i perioden 2001-2004:
- En uændret skatteprocent på 31,7
- Et effektiviseringsbidrag på 204 mill. kr. i alle år
- De af Økonomiudvalget besluttede økonomiske rammer for år 2001 – jf. Økonomiudvalgets beslutning af 20. juni 2000, samt virkningen af korrektioner, som foreslås i denne indstilling
- Låneafdrag på kommunens gæld på 200 mill. kr. i alle årene
- Investeringer i boliger på 100 mill. kr. i alle år
Derudover er der en samlet gældsnedbringelse på 2,6 mia. kr. i 2001-2002. Det er på nuværende tidspunkt vurderingen, at den ekstraordinære gældsnedbringelse vil lette kommunens renteudgifter med i alt 162 mill. kr.
I 2001 vil der ske en midlertidig opbygning af kommunens kasse. Det skyldes følgende forhold:
- Ultimo 2000 modtager kommunen 0,6 mia. kr. vedrørende indbetalinger til tjenestemandspensioner fra KE
- I 2001 får kommunens ekstraordinære indtægter på 1,8 mia. kr. fra aftalen om tilbagekøbsrettigheder med de almene boligselskaber
Kasseopbygningen er dog midlertidig, da Borgerrepræsentationen i forbindelse med sagen om udskillelsen af KE (BR 218/2000) besluttede, at de fremtidige indbetalinger til dækning af historiske pensionsforpligtelser over for tjenestemænd anvendes til ekstraordinær nedbringelse af kommunens gæld.
Ligeledes besluttede Borgerrepræsentationen i forbindelse med sagen om tilbagekøbsaftalen (BR 137/2000) at anvende 1,4 mia. kr. af indtægten på 1,8 mia. kr. på gældsnedbringelse, mens de resterende 0,4 mia. kr. anvendes til grundmodning og infrastruktur i bred forstand. Dette indgår desuden som en del af forhanlingsresultatet med regeringen om kommunens økonomi i 2001.
Nedbringelsen af gælden vil give kommunen økonomisk råderum og dermed flere frihedsgrader til forbedringer af servicen over for borgerne.
Ud fra den seneste regnskabsprognose pr. 20. juli 2000 vil kassen efter den midlertidige kasseopbygning og de ekstraordinære gældsafdrag udgøre i størrelsesordenen 0,6 mia. kr.
*
Indtægterne fra personskatter er i budgetforslag 2001 opgjort ud fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering afhænger især af skøn over:
- Væksten i udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune 1998-2001
- Væksten i udskrivningsgrundlaget for hovedstadsregionen 1998-2001
- Befolkningstallet opgjort efter betalingsforpligtigelse pr. 1. januar 2001
På nuværende tidspunkt forventes befolkningstallet pr. 1.1.2001 at svare til det statsgaranterede befolkningstal, mens væksten i udskrivningsgrundlaget for København og resten af hovedstadsregionen ventes at ligge højere end det statsgaranterede skøn.
Et grundlag for en vurdering heraf vil foreligge medio september 2000 idet:
- Økonomiministeriet ved udgangen af august vil fremkomme med nye vækstskøn.
- KL og Amtsrådsforeningen ventes at offentliggøre deres skøn over væksten i hovedstaden og for resten af landet primo september
- Der vil foreligge en ny befolkningsprognose primo september
Økonomiforvaltningen har på den baggrund indarbejdet statsgarantien i budgetforslag 2001 og vil fremkomme med en endelig vurdering til Økonomiudvalget i september med henblik på 2. behandlingen af budgettet i Økonomiudvalget den 3. oktober 2000.
Tilskud og udligning er fastlagt i overensstemmelse med Indenrigsministeriets udmelding af tilskud og udligning på baggrund af statens tilbud om garanti for udviklingen i kommunens udskrivningsgrundlag.
Endvidere indebærer valget af statsgarantien, at den kommunale ejendomsværdiskat også skal budgetteres ud fra det statsgaranterede grundlag.
For de øvrige finansposter gælder:
- Renter er budgetteret ud fra et konkret skøn over renteindtægter fra kommunens likvide beholdning og nettorenteudgifter på kommunens gæld
- Selskabsskatter er budgetteret på baggrund af Indenrigsministeriets opgørelse af kommunens provenu
- Øvrige ejendomsskatter - ud over ejendomsværdiskatten – er budgetteret på baggrund af en vurdering fra kommunens Skatte- og Registerforvaltning.
På den baggrund vurderer Økonomiforvaltningen, at kommunens budget i år 2001 balancerer med en ikke udmøntet pulje på 36,4 mill. kr.
Ændring af den økonomiske situation siden juni
Som det fremgik af indstillingen til Økonomiudvalgets møde den 20. juni 2000 om de økonomiske rammer for budgetforslag 2001 (ØU 206/2000) indgik en række forhold, som endnu ikke var afklaret. På denne baggrund er der – i forhold til indstillingen til den 20. juni – indarbejdet en række korrektioner i budgetforslaget for 2001 under de enkelte udvalg og forsøgsbydele, som har konsekvenser i forhold til opgørelse af kommunens balance. Disse korrektioner beskrives nedenfor.
Den uudmøntede pulje udgør nu 36,4 mill. Det er en forværring på 58 mill. kr. i forhold til vurderingen pr. 20. juni 2001, hvor Økonomiforvaltningen vurderede, at kommunens økonomi 2001 balancerede med en uudmøntet pulje på 94 mill. kr.
Økonomiforvaltningen har indarbejdet de i tabel 1 nævnte ændringer i budgetforslaget for 2001, som i alt giver en forværring på 58 mill. kr.
Tabel 2: Indarbejdede ændringer siden juni-indstillingen
Uudmøntet pulje pr. 20. juni 2000 |
93,8 mill. kr. |
Korrektion til udvalgsrammer |
|
Højere bidrag til H:S |
3,4 mill. kr. |
Istandsættelse af Refshalevej – (BTU) |
7,3 mill. kr. |
Forhøjelse af puljen til uforudsete udgifter (servicecentre) – (ØU) |
20,0 mill. kr. |
Merudgifter til bidrag til HUR (ØU) |
6,2 mill. kr. |
Korrektion af skøn over skatteindtægter, udligning og moms |
|
Skatter, tilskud og udligning mv. |
24,9 mill. kr. |
Tilbagebetaling af refusion af købsmoms |
8,0 mill. kr. |
Merindtægter vedr. momsgæld fra staten |
-29,7 mill. kr. |
Afklaring af puljesager |
|
Merudgifter til DUT-sager ift. den afsatte pulje på 45 mill. kr. |
2,5 mill. kr. |
Efterregulering af budget 2000 vedr. sygedagpengesagen |
14,8 mill. kr. |
Uudmøntet pulje pr. 20. august |
36,4 mill. kr. |
Det er herefter Økonomiforvaltningens vurdering, at kommunens økonomi i 2001 balancerer med en uudmøntet pulje på 36,4 mill. kr. (jf. tabel 1).
Dette giver mulighed for en realvækst på 1,4 pct. opgjort på baggrund af Indenrigsministeriets definition af serviceudgifterne.
Ændringerne i kommunens økonomi er beskrevet nedenfor.
Højere bidrag til H:S
H:S bestyrelse har behandlet og fremsendt det endelige budgetforslag 2001 for H:S. Det endelige bidrag til H:S er 3,4 mill. kr. højere end i juni-indstillingen, hvilket skyldes, at à conto-fordelingen i 2001 giver en lidt højere andel til Københavns Kommune end tidligere forudsat.
Istandsættelse af Refshalevej
Borgerrepræsentationen besluttede den 14. juni 2000 (BR 276/2000) at give Bygge- og Teknikudvalget en ekstrabevilling på 7,3 mill. kr. i årene 2001 og 2002 til istandsættelse og vedligeholdelse af Refshalevej.
Etablering af Servicecentre
Borgerrepræsentationen vedtog den 14. juni 2000 at etablere servicecentre i alle bydele inden udgangen af 2001 (BR 302/2000). Udgiften til etablering af servicecentre ventes p.t. at kunne være op til 50 mill. kr. afhængig af Borgerrepræsentationens kommende beslutninger om centrenes størrelse, antallet af opgaver m.v.
Udgifterne til servicecentre skal afholdes af puljen til uforudsete udgifter. Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at det vil være nødvendigt at øge puljen til uforudsete udgifter med henblik på at kunne dække udgifterne til servicecentrene.
Økonomiforvaltningen har på den baggrund indarbejdet en forøgelse af puljen til uforudsete udgifter på 20 mill. kr. fra 69,6 mill. kr. til 89,6 mill. kr. i budgetforslaget.
Bidrag til Hovedstadens Udviklingsråd (HUR)
HUR behandlede sit budgetforslag 2001 den 22. juni 2000. Tilskuddet til HUR fra de fem amtskommunale enheder er foreløbigt på 1.140 mill. kr. Fordelingen af de fem amtskommunale enheders tilskud til HUR afhænger af udskrivningsgrundlaget for 2001. Københavns Kommunes andel af tilskuddet er ca. 25 pct., og det har medført en merudgift for kommunen på 6,2 mill. kr. i forhold til tidligere.
Det endelige budget for HUR skal vedtages senest den 15. september 2000, og der kan derfor komme yderligere ændringer til kommunens tilskud. I Økonomiudvalgets budget er der afsat midler til Forskerparker. En eventuel overførsel af disse midler som forøget tilskud til HUR i 2001 vil dermed ikke påvirke kommunens balance.
Såfremt HUR ikke ændrer i aktivitetsniveauet, vil kommunens endelige tilskud iøvrigt kun påvirkes af ændringer i udskrivningsgrundlaget.
Skatter, tilskud og udligning
Det fremgik af indstillingen pr. 20. juni til Økonomiudvalget, at indtægter fra udligning, tilskud og skatter byggede på foreløbige skøn, da Indenrigsministeriet endnu ikke havde beregnet det endelige tilskud fra udligningsordningerne og det endelige statsgaranterede udskrivningsgrundlag.
I forhold til Økonomiforvaltningens skøn for provenuet fra skatter, tilskud og udligning mv. er de væsentligste ændringer:
- mindreindtægter fra selskabsskatter på 26,4 mill. kr.
- mindreindtægter fra grundskyldsprovenu på 22,2 mill. kr.
- mindreindtægter fra anden skat på fast ejendom på 13,0 mill. kr.
- merindtægt på ejendomsskatter på 17,9 mill. kr.
- merindtægter fra udlignings- og tilskudsordningerne på 24,4 mill. kr.
- øvrige mindreindtægter på 5,6 mill. kr.
Selskabsskatter
Mindreindtægterne på selskabsskatter på 26,4 mill. kr. skyldes en klage over Københavns Kommunes fordeling af selskabsskatteprovenuet fra Realkredit Danmark vedr. regnskabsåret 1997.
Klagen har medført en ændring i fordelingen af selskabsskatteprovenuet i 2001 svarende til mindreindtægter på 26,4 mill. kr.
Sagen er ikke endeligt afgjort, men er til forhandling hos Fordelingsnævnet, som forventer sagen afsluttet inden udgangen af 2000.
Hvis sagen afklares til fordel for klageren sker der ikke ændringer i beløbet for 2001, mens en afklaring af sagen til fordel for Københavns Kommune betyder, at beløbet bliver tilbageført til Københavns Kommune ved regulering i 2002.
Grundskyldsprovenu
Der er mindreindtægter for grundskyldsprovenuet på 22,2 mill. kr., hvilket skyldes, at den af staten endeligt udmeldte vækst i de afgiftspligtige grundværdier er lavere end forudsat i juniindstillingen.
Ejendomsskatter
Merindtægten i skatterne på 17,9 mill. kr. skyldes primært ændringer i dækningsafgiften på ejendomme. Ændringen skyldes bl.a. etableringen af Unibanks hovedsæde på Christianshavn og udskillelsen af Københavns Energi, der medfører, at en del af KE's ejendomme nu beskattes som tilhørende private aktieselskaber.
Anden skat på fast ejendom
Der er mindreindtægter på 13,0 mill. kr. til anden skat på fast ejendom, hvilket skyldes, at Skatte- og Registerforvaltningen på baggrund af de seneste oplysninger fra Ejendomsskatteregisteret har nedjusteret skønnet for dækningsafgifterne af erhvervsejendomme.
Udlignings- og tilskudsordninger
Der er merindtægter på samlet 24,4 mill. kr. fra udlignings- og tilskudsordningerne. I juni-indstillingen var de samlede indtægter fra udligningsordningerne det beløb, som blev anvendt i forhandlingerne om kommunens økonomi mellem Finansministeriet og Økonomiforvaltningen.
Indenrigsministeriet har nu, på baggrund af endelige oplysninger fra Told og Skat vedr. indkomståret 1998, foretaget en endelig beregning af udligningsbeløbene. Dette giver merindtægter på 24,4 mill. kr. i forhold til juni-indstillingen.
Øvrige ændringer
Af øvrige ændringer kan nævnes mindreindtægter vedr. kommunal indkomstskat på 6,6 mill. kr. og merindtægter på 1,0 mill. kr. fra øvrige skatter og afgifter.
Købsmoms
Merindtægten på 21,7 mill. kr. skyldes primært flere indtægter fra momsudligning fra staten end forventet.
Efterregulering af budget 2000 vedr. sygedagpengesagen
I budget 2000 blev der indarbejdet besparelser i udvalgene og forsøgsbydelene som følge af ligestillingen af offentlige og private arbejdsgivere i forbindelse med udbetaling af sygedagpenge.
Det var forudsat at efterregulere budget 2000, når sygefraværet for 1999 var kendt. I forhold til Økonomiforvaltningens oprindelige beregning har efterreguleringen af budget 2000 medført merudgifter i budgetforslag 2001 på 14,8 mill. kr.
Pulje til uafklarede DUT-sager
I indstillingen til Økonomiudvalget pr. 20. juni 2000 indgik en pulje til uafklarede DUT-sager på 45 mill. kr. Puljen var baseret på Økonomiforvaltningens skøn over den samlede udgift til afklaring af DUT-sagerne. Den endelige afklaring af DUT-sagerne foreligger nu og har medført merudgifter på 2,5 mill. kr. i forhold til den i juni-indstillingen forudsatte. DUT-sagerne er indarbejdet i udvalgenes og forsøgsbydelenes budgetbidrag.
Indberettet rammeafvigelse fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget
Uddannelses- og Ungdomsudvalget har fremsendt et budgetbidrag, der overskrider drifts- og anlægsrammen med 7 mill. kr., idet det ikke lykkedes for Uddannelses- og Ungdomsudvalget ved behandlingen af budgettet at finde kompenserende besparelser for sagen vedrørende morgenåbning.
Besparelsen var forudsat opnået ved 1. januar 2001 at indskrænke antallet af fritidshjem med morgenåbning og i stedet etablere morgenåbning på skoler og fritidshjem beliggende på skolens grund. Uddannelses- og Ungdomsudvalget har imidlertid besluttet, at henlæggelsen af morgenåbning til skolens ansvarsområde gennemføres i det omfang den enkelte skole opfylder kravene til modtagelse af morgenbørnene på skolerne samt, at det iværksættes for de skoler, der opfylder kravene pr. 1. august 2001.
Med henblik på, at der kan fremlægges et budgetforslag i balance for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, har Økonomiforvaltningen derfor indarbejdet en pulje på -7 mill. kr. i Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budgetforslag på budgetområdet Fritidshjem og klubber. Denne korrektion er drøftet med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget anmoder Uddannelses- og Ungdomsudvalget om at fremkomme med ændringsforslag til Økonomiudvalget om udmøntning af den teknisk indarbejdede besparelsespulje på 7 mill. kr. senest den 18. september 2000 kl. 12.00.
Uddannelses- og Ungdomsudvalget skal efter Økonomiudvalgets behandling af de indkomne budgetbidrag træffe beslutning om udmøntning af besparelsespuljen på -7 mill. kr. med henblik på, at beslutningen indarbejdes i budgetforslaget i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet den 3. oktober 2000.
Økonomi
-
Høring
Forslag til budget 2001 vil efter Økonomiudvalgets 1. behandling blive sendt i høring i forsøgsbydelene, Integrationsrådet og i ældrerådene.
Andre konsekvenser
-
Bilag
- Bilag 1: Økonomiforvaltningens udkast til Økonomiudvalgets forslag til budgetforslag 2001 og budgetoverslag 2002-2004 ("Generelle bemærkninger " og "Bevillinger – Servicemål")
- Bilag 2: Specifikation af udvalgenes og forsøgsbydelenes ønskelister til budget 2001
- Specifikationer til budgetforslag 2001 (aflæggerbordet)
Bjarne Winge
/Ulrik Rosenberg