Budgetforslag for H:S i 2005
Budgetforslag for H:S i 2005
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ekstraordinært møde torsdag den 12. august 2004
Nr. 3 BR 371/04. Budgetforslag for H:S i 2005
Indstilling om budgetforslag for 2005 og flerårige budgetforslag for Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S).
(Sundheds- og Omsorgsudvalget)
Sagerne BR 369/04, BR 370/04 og BR 371/04 blev behandlet under ét.
Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (A) stillede følgende ændringsforslag:
"Frist for ændringsforslag til kommunens budget og udtalelse om H:S og HUR's budgetforslag er fastsat til den 7. september 2004 kl. 9.00 i tidsplanen for budgetprocessen.
Det foreslås, at fristen for ændringsforslag til kommunens budget rykkes til tirsdag den 21. september 2004 kl. 9.00, og at fristen for underændringsforslag til kommunens budget rykkes til den 28. september 2004 kl. 12.00. Fristen vedr. ændringsforslag til kommunens udtalelse til H:S og HUR's budgetforslag er fortsat den 7. september 2004 kl. 9.00."
Ændringsforslaget blev vedtaget uden afstemning, idet bemærkes, at Økonomiudvalget er undtaget fra disse frister.
Ved forhandlingernes afslutning
blev de 3 budgetforslag (BR 369/04, BR 370/04 og BR 371/04) oversendt til 2.
behandling. Budgetforslagene blev mellem 1. og 2. behandlingen henvist til
Økonomiudvalget.