Mødedato: 12.06.2002, kl. 16:00

Ny lovgivning på daghøjskoleområdet

Ny lovgivning på daghøjskoleområdet

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde onsdag den 12. juni 2002

Nr. 21 BR 356/02. Ny lovgivning på daghøjskoleområdet

Indstilling om, der gives tilskud til de 10 eksisterende daghøjskoler gennem indgåelse af driftsoverenskomst med virkning fra 1. juli 2002 til 1. januar 2003, at der indføres en betalingstilsagnsordning for personer, der ønsker at benytte et daghøjskoletilbud i en anden kommune, gældende fra 1. juli 2002, at kompetencen inden for følgende områder delegeres til Uddannelses- og Ungdomsudvalget: ydelse af tilskud, fastsættelse af tilskudsbetingelser, varetagelse af tilsynsforpligtelsen, godkendelse af vedtægter samt øvrige afledede opgaver på daghøjskoleområdet, at kommunen afsætter 5. mio. kr. ekstra til tilskud til daghøjskoler med henblik på at fastholde en uændret kapacitet på området. Hovedprincippet for anvendelsen af midlerne er, at daghøjskolerne modtager midlerne efter taksameterprincippet. Merudgifterne finansieres af kommunens merindtægter i 2002 fra efterregulering af personskatter.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen fremlægger efter sommerferien forslag til Uddannelses- og Ungdomsudvalget om omstrukturering og tilpasning af kapaciteten på området således at udgifterne svarer til den fremtidige finansiering.

At der gennemføres en analyse af daghøjskolerne og deres fremtid i samarbejde med daghøjskolerne, som forelægges Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 28. august samt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ultimo august/primo september. Analysen skal redegøre for daghøjskolernes målgrupper, forventet behov fordelt på forskellige typer af kursister og mulighederne i et samarbejde med FAF og evt. andre relevante forvaltninger samt andre uddannelses- og kommunale institutioner. Analysen skal fremlægge en plan for, hvorledes skoleformen kan videreføres på et økonomisk bæredygtigt grundlag, således, at skolerne kan klare sig uden ekstraordinære bevillinger i 2003 og årene fremover.

(Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

 

 

Indstillingen – som anbefalet af Økonomiudvalget – blev godkendt.

Venstre og Det Konservative Folkeparti ønskede følgende protokolbemærkning videreført fra behandlingen i Uddannelses- og Ungdomsudvalget:

"Beslutningen om hvilke daghøjskoler, der skal lukkes, skal være truffet inden den 31. december 2002, så man ikke blot lader skolerne fortsætte ind i januar, for så at lukke dem – og derved udnytter tilskuddet fra staten på 1 mio. pr. daghøjskole".

 

Til top