Redegørelse for byfornyelsens forløb

DAGSORDEN

for Ordinært møde onsdag den 12. juni 2002

Redegørelse for byfornyelsens forløb

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Anbefalet

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form".

Anbefalet.

I indstillingen er redegjort for byfornyelsens forløb i 2001, hvor kommunens andel af den statslige ramme udgjorde 1.190,501 mio. kr. eller 59,6 % af landsrammen på 2.000 mio. kr. Planlægningsmæssigt er handlingsplanen for Indre Vesterbro afsluttet hermed.

Rammen er for godt 30 %'s vedkommende anvendt på enkeltejendomme, derunder kvarterløftsager og Boligkommissionssager og resten, ca. 70 % på karrévis indsats.

Økonomi- og Erhvervsministeriet har i 2002 tildelt Københavns Kommune en ordinær byfornyelsesramme på 497,2 mio. kr. Beslutningerne for Hotel-karréen, og Ålandsgade-karréen foreslås tilsagnsdækket i 2002. Herudover afsættes midler til mertilsagn/tillæg samt midler til Boligkommissionen, § 11, stk. 5 sager (forbedring af enkelt ejendomme) og gårdrydning.

For hvert af årene 2003 og 2004 forudsættes en rammetildeling på 500 mio. kr. i lighed med rammetildelingen i 2002 , idet det ikke formodes, at de statslige rammer øges i de kommende år. I 2003 foreslås på denne baggrund beslutninger for Nørre Sideallé-karréen 1. etape , Tøndergade-karréen, Sundevedsgade-karréen og Valdemarsgade 52-56 tilsagnsdækket. I år 2004 foreslås beslutninger for 2. etape af Nørre Sideallé, Runddel-karréen og Amerikavej-karréen tilsagnsdækket. For hvert år afsættes der ligeledes midler til mertilsagn/tillæg, Boligkommissionen, § 11, stk. 5 sager og gårdrydning.

Hermed er der mulighed for at tilsagnsdække alle de karréer, der i de årlige redegørelser siden 1994 har været udpeget som kommende byfornyelsesområder. På denne baggrund har forvaltningen efter nærmere fastsatte kriterier overvejet, hvilke andre karréer i kommunen der kunne være kvalificeret til en karrévis indsats efter § 11, stk. 1 og er nået frem til karréen mellem Fynsgade, Prinsesse Charlottes Gade, Jagtvej og Nørrebrogade (Runddel-karréen). Denne karré er karakteriseret ved manglende friarealer herunder bygningsmæssige problemer, installationsmangler, herunder kondemnable forhold samt vedligeholdelsesmæssige mangler.

I forbindelse med vedtagelse af den fremtidige byfornyelsesstrategi besluttede Borgerrepræsentationen at iværksætte en fornyet undersøgelse af karré 1-4 på Vesterbro for at afklare hensigtsmæssigheden af forvaltningens forslag om, at disse karréer alene skulle behandles efter § 11, stk. 5 (forbedring af enkeltejendomme). Undersøgelsens resultat foreligger nu, og forvaltningen er herefter blevet bestyrket i sin opfattelse af, at dette område bør kunne håndteres via frivillige ansøgninger efter § 11, stk. 5 og aftalt boligforbedring med en vis medfinansiering.

Derudover kalkuleres i år 2002 med tildeling af ekstraordinære rammer på 95 mio. kr. til bygningsfornyelse, til fremtidssikring af ældre almene boligafdelinger, til Kvarterløft Holmbladsgade-kvarteret og Kongens Enghave samt til 2 helhedsorienterede byfornyelsesprojekter.

I 2001 blev der efter støtteordningen Aftalt Boligforbedring meddelt reservation af 75 mio. kr. til 22 private andelsboligforeninger med i alt 1.164 lejligheder og ca. 324 mio. kr. til 84 private udlejningsejendomme med i alt 3.519 lejligheder.

Der arbejdes for tiden med 5 projekter til Helhedsorienteret byfornyelse, hvoraf et på Nørrebro og et i Folehaven muligvis kan fremmes i år. Disse projekter udarbejdes hver inden for en ramme på 10 mill. kr., som er lovens maksimum.

I mødet den 27. februar 1992 (B.F. 1992, side 500-507, jfr. B.F. 1991, side 2231-33) tiltrådte Borgerrepræsentationen magistratens indstilling af 2. december 1991 om de kommende års byfornyelse. De foreslåede karréer var bl.a. udvalgt på grund af bygningernes vedligeholdelsestilstand, installationsmangler og mangel på egnede friarealer. I kommuneplan 2001 er der mere generelt redegjort for byfornyelsesbehovet, og de udvalgte karréer er i overensstemmelse hermed.

Af indstillingen fremgik, at magistraten hvert år ville forelægge Borgerrepræsentationen en redegørelse for byfornyelsens forløb og de bevillingsmæssige muligheder.

Bygge- og Teknikforvaltningen har senest med indstilling af 16. maj 2001, der blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen i mødet den 13. juni 2001 (BR nr. 286/2001, dagsordnens punkt 8), redegjort herfor.

Borgerrepræsentationen har efter mødet den 26. april 2001 behandlet de i vedlagte bilag A nævnte byfornyelsessager forelagt af Plan & Arkitektur.

Den forudsatte planlægning og hovedsagelige tilsagnsdækning af byfornyelsen på Indre Vesterbro er dermed – på trods af områdets løbende høje byfornyelsesmæssige prioritering i planlægningsmæssig henseende – afsluttet med en forsinkelse på 1-1½ år som følge af de seneste års reducerede byfornyelsesmidler, og gennemførelsen af Reventlowsgade-karréerne har måttet udskydes til rammetræk i 2001 og Hotel-karréen til 2002.

Den ordinære statslige ramme udgjorde på landsbasis 1.696,7 mio. kr. i 2001. Af denne bevilling fik Københavns Kommune i første omgang 887,8 mio. kr., som forvaltningen budgetterede med i Bygge- og Teknikforvaltningens indstilling af 16. maj 2001. Ved årets slutning overførtes rammer på i alt 110,860 mio. kr. fra Esbjerg, Odense, Randers, Haderslev og Horsens til Københavns Kommune, så den samlede ramme blev 998,660 mio. kr. Rammen er udnyttet fuldt ud. Af de overførte 110,860 mio. kr. fra provinskommunerne skal de 100 mio. kr. tilbageføres på et senere tidspunkt.

Foruden den ordinære ramme på 998,660 mio. kr. fik Københavns Kommune tildelt en ekstraordinær ramme på 191,841 mio. kr. bl.a. til gennemførelse af kvarterløftindsatsen i Nordvestkvarteret, Kongens Enghave og Holmbladsgadekvarteret, der som forsøg m.v. er godkendt særskilt af ministeriet.

Københavns Kommunes andel af den samlede statslige ramme på 2 mia. kr. for 2001 udgjorde dermed i alt 59,6 pct. eller 1.190,501 mio. kr., der er anvendt således, idet tallene i parentes er de i forvaltningens indstilling af 16. maj 2001 anslåede:

1.000 kr.

Centret 5,000 (5 mio. kr.)

Hotel-karréen 0 (21 mio. kr.)

Reventlowsgade-karréerne 1. etape 196,581 (188 mio. kr.)

I alt 201,581 (214 mio. kr.)

Ballumgade-Nord 1. etape 353,308 (248 mio. kr.)

Ålandsgade-karréen 0 (20 mio. kr.)

Pommernsgade - tillæg 4,650 (0 mio. kr.)

Mertilsagn/tillæg 216,299 (202 mio. kr.)

I alt 574,257 (470 mio. kr.)

Gårdrydning 40,084 (40 mio. kr.)

Boligkommissionen 72,038 (63 mio. kr.)

Nye § 11 stk. 5 sager 110,700 (101mio. kr.)

I alt 222,822 (204 mio. kr.)

Ordinær ramme 998,660 (888 mio. kr.)

Kvarterløft, forsøg m.v. 191,841 (0 mio. kr.)

Alt i alt 1.190,501 (888 mio. kr.)

En i efteråret 2000 vedtagen lovændring begrænsede mulighederne for at hjemtage mertilsagn til 20 % af den årlige ordinære ramme i 2001 faldende til 15 % i 2002 og til 10 % i 2003 og frem. Ministeriet meddelte imidlertid dispensation fra mertilsagnskvoten på 20% i 2001. På den baggrund valgte forvaltningen at revidere budgettet og prioritere mertilsagn, undlade etapedeling af Ballumgade Nord og udskyde Hotel-karréen til rammetræk i 2002. Ålandsgade-karreén blev ikke besluttet i 2001 som forudsat.

De givne tilsagn og mertilsagn fremgår mere detaljeret af vedlagte bilag B.

Alle saneringssager er endeligt afregnet med undtagelse af 5, hvor der af Boligministeriet er givet udsættelse med regnskabsaflæggelsen.

I Kvarterløft Holmbladsgade-kvarteret er der – efter indstilling fra det lokale kvarterløftsekretariat – meddelt bindende tilsagn på i alt 25.860.000 kr. fordelt på 8 ejendomme. Heraf er der 5 projekter vedrørende bygningsfornyelse for 20.281.600 kr. og 3 projekter vedrørende friarealforbedringer for 5.578.400 kr.

Tilsagnene er overvejende givet til installationsmangler, herunder bad og toiletter, men der er tillige tale om lejlighedssammenlægninger, vedligeholdelse af tag, facader og vinduer samt arbejder vedrørende fællesfriarealer og etablering af solvægge.

Kvarterløftsekretariatet har i januar 2002 søgt om yderligere investeringsrammer på 150 mio. kr., over 5 år fordelt med 30 mio. kr. hvert år, til bygningsfornyelse og gårdrydninger.

I Kvarterløft Kongens Enghave-kvarteret er der – efter indstilling fra styregruppen for kvarterløftprojekter i Kongens Enghave Bydel – meddelt bindende tilsagn på i alt 21,7 mio. kr. til 4 ejendomme.

Kvarterløftsekretariatet har endvidere søgt om yderligere investeringsrammer på 200 mio. kr., over 10 år fordelt med 20 mio. kr. hvert år, til bygningsfornyelse og gårdrydninger.

Bevillingerne er givet til renovering af indgangspartier og facader, lejlighedssammenlægninger og fælleslokaler.

I Kvarterløft Nordvest-kvarteret, Femkanten er der godkendt 1 projekt vedrørende omlægning af Møntmestervej og Smedetoften på 4 mio. kr. indenfor en samlet bevillingsramme på 21,25 mio. kr. til 5 konkrete projekter. Endvidere er der godkendt bygningsfornyelser til 5 ejendomme på 9.378.000 kr. og friarealforbedringer og fælleshuse til 6 ejendommen på 16.680.300 kr. indenfor en samlet bevillingsramme på 48,4 mio. kr. Heraf tilsagnsdækkes 2.849.300 kr. i år 2002.

I 2001 blev rammerne til aftalt boligforbedring fordelt mellem kommunerne på samme måde som de ordinære rammer. Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 7. december 2000 (BR nr.545/2000) kriterier for fordeling af Københavns Kommunes andel. Af landsrammen på 400 mio. kr. fik Københavns Kommune tildelt 265 mio. kr. Herudover havde kommunen godt 135 mio. kr. i uudnyttet ramme fra ejendomme med reservationer/tilsagn fra 1999 og 2000, der helt eller delvis ikke er udnyttet. De godt 400 mio. kr. blev herefter fordelt med ca. 75 mio. kr. til 22 private andelsboligforeninger med i alt ca. 1.164 lejligheder og ca. 324 mio. kr. til 84 private udlejningsejendomme med i alt ca. 3.519 lejligheder.

I år 2002 har Borgerrepræsentationen besluttet at ændre kriterierne i forhold til år 2001, idet der ikke er medtaget kriterium nr. 4a, der var gældende for større nyere ejendomme med væsentlige betonskader på facader og altaner. Forvaltningen forudsætter at Københavns Kommune får en andel på 66 % af landsrammen på 400 mio. kr. eller 265 mio. kr. fordelt med 199 mio. kr. til udlejningsejendommen og 66 mio. kr. til private andelsboligforeninger. Dette er noget over kommunens relative andel på ca. 40%, og er baseret på, at en række kommuner ikke benytter sig af ordningen. Indstilling om fordeling af disse midler påregnes forelagt Bygge- og Teknikudvalget i juni d.å., idet ansøgningsfristen 30. april d.å. netop er udløbet.

Den seneste ændring af lov om byfornyelse trådte i kraft den 1. januar 2001. Det primære formål med lovændringen er ifølge lovbemærkningerne at tilskynde kommunerne til at holde udgifterne nede, sikre effektivitet, indrage flest mulige private midler samt forbedre kommunens valg mellem ombygning eller nedrivning. Lovændringen indebærer endvidere, at kommunens mulighed for at hjemtage mertilsagn til beslutninger begrænses til maksimalt 15 % af kommunens vejledende tilsagnsramme for år 2002 og herefter maksimalt til 10 % af de enkelte års vejledende tilsagnsrammer. Den nye byfornyelsesstrategi som Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 26. april 2001 (BR 162/01) tager således højde for intentionerne i lovændringen og har fået betydning for gennemførelsen af byfornyelsen i år og kommende år, idet karréerne gennemføres som en let byfornyelse med udpegn ing af de dårligste ejendomme efter § 11, stk. 1, hvorefter arbejderne på de fleste ejendomme behandles efter § 11, stk. 5 eller aftalt boligforbedring.

Økonomi- og Erhvervsministeriet har i skrivelse af 10. april 2002 udmeldt de statslige bevillingsrammer for 2002. Det hedder i skrivelsen:

"På finansloven for 2002 er økonomi- og erhvervsministeren inden for en samlet tilsagnsramme på 1.250 mill. kr. bemyndiget til at meddele tilsagn om statsstøtte til beslutninger om bygningsfornyelse i henhold til lov om byfornyelse (LB 135 2001), beslutninger om byfornyelse og boligforbedring i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring (LB 820 1994) og til gennemførelse af saneringsplaner m.v. i henhold til saneringsloven (LB 385 1983).

Der er på forhånd reserveret i alt 741,5 mill. kr. til helhedsorienteret byfornyelse, den særlige kvarterløftindsats med dertil hørende bygningsfornyelse, eksisterende kvarterløftprojekter, forsøg m.v. Heraf finansieres 489,8 mill. kr. af midler overført fra foregående år. Resten trækkes på årets tilsagnsramme på 1.250 mill. kr.

Der er således en samlet nettoramme på 998,3 mill. kr. til rådighed til fordeling mellem kommunerne. Da den kommunefordelte ramme i 2001 blev brugt helt op, er der ikke noget overført beløb fra 2001. Den kommunefordelte ramme for 2002 udgør således 998,3 mill. kr.

Erhvervs- og Boligstyrelsen tildeler hermed kommunen en vejledende investeringsramme for 2002 på 497,2 mill. kr. Det kan til orientering oplyses, at kommunens vejledene investeringsramme er beregnet som summen af følgende 4 delelementer.

Grundfordeling 417,7 mill. kr.

Opsparingstillæg 0,0 mill. kr.

Generel overudmelding 79,5 mill. kr.

Andel i overført beløb fra 2001 0,0 mill. kr.

På grund af afrunding svarer den tildelte ramme ikke nødvendigvis præcist til summen af delelementerne.

Den vejledende investeringsramme er udtryk for størrelsen af den investeringsramme, indenfor hvilken kommunen normalt kan påregne at kunne hjemtage bindende tilsagn i indeværende finansår.

Da en del kommuner erfaringsmæssigt ikke udnytter de tildelte vejledende rammer, er der i lighed med tidligere år foretaget en vis overudmelding i forhold til den investeringsramme, der er fastsat på finansloven. Den samlede udmelding inklusive opsparingstillæg og generel overudmelding udgør 1.636,2 mill. kr., eksklusive de ovenfor nævnte reserverede beløb.

Der kan ikke hjemtages bindende tilsagn ud over den investeringsramme, der er fastsat på finansloven. På grund af overudmeldingen kan det ske, at investeringsrammen opbruges inden årets udgang. Hvis dette sker, vil der blive lukket for hjemtagelse af bindende tilsagn i den resterende del af året. Det er meget vigtigt, at en kommune, som planlægger at gøre brug af sin vejledende investeringsramme i slutningen af året, er opmærksom på risikoen for, at nettorammen på det tidspunkt kan være opbrugt, og at bindende tilsagn derfor ikke kan hjemtages.

Det skal understreges, at overudmeldingen er fastsat således, at alle kommuner, der ønsker det, efter Erhvervs- og Boligstyrelsens skøn vil kunne få bindende tilsagn indenfor den vejledende investeringsramme. Dette skøn er dog behæftet med nogen usikkerhed".

Som det fremgår af styrelsens skrivelse, er øremærkede formål såsom helhedsorienteret byfornyelse og kvarterløft samt forsøg i øvrigt igen blevet tilgodeset på bekostning af den tunge byfornyelse, selvom den statslige ramme er blevet beskåret med 750 mio. kr.

For 2002 vil Københavns Kommune således få ca. 49,8 pct. af den til kommunerne udmeldte, ikke øremærkede ramme, hvilket er lidt under, hvad der relativt er tildelt kommunen i 2001.

I lighed med de tidligere år forventer forvaltningen, at Københavns Kommune også i 2002 opnår en betydelig andel af de øremærkede rammer til forsøg såsom kvarterløft m.v., men sådanne rammeudvidelser medvirker ikke til at gennemføre de af kommunen planlagte aktiviteter vedrørende den tunge byfornyelse.

Som det ligeledes fremgår af skrivelsen, har Københavns Kommune igen fået en andel af overudmeldingen på linie med de øvrige kommuner. Kommunens relative andel af byfornyelsesmidlerne skal ses i lyset heraf.

Overudmeldingen øger imidlertid sandsynligheden for, at rammerne opbruges længe inden årets slutning, hvilket ville medføre, at Københavns Kommune ikke kan gøre brug af den fulde tildelte ramme på 497,2 mio. kr.

Forvaltningen agter derfor at udnytte hele rammen hurtigst muligt, selvom dette vil kunne indebære en række problemer i årets sidste måneder, hvis der opstår behov for mertilsagn, som der ikke er taget højde for. I så fald vil tilsagnsdækningen skulle udsættes til 2003.

Som tidligere nævnt er der indført en kvote på 15% for mertilsagn. Dette betyder, at der i 2002 højst kan gives mertilsagn på 74,6 mio. kr., hvilket ikke er realistisk. Plan & Arkitektur har derfor ansøgt om dispensation bl.a. med henvisning til, at mertilsagnsbehovet skyldes beslutninger fra tidligere år med langt højere rammer, og at rammen og dermed mertilsagnskvoten er halveret i forhold til 2001. Der budgetteres derfor foreløbig med 150 mio. kr. til mertilsagn. Såfremt denne ramme ikke (kan) anvendes, vil rammen i stedet blive anvendt på § 11, stk. 5 sager.

For at imødegå konsekvenserne af nedskæringen af den samlede ramme og mertilsagnskvoten har Plan & Arkitektur anmodet ejere af ejendomme, der er omfattet af tidligere beslutninger, om tillige at ansøge om støtte efter Kap. 5, Aftalt Boligforbedring for derved at strække de sparsomme rammer. Dette skulle i de fleste tilfælde kunne lade sig gøre uden væsentlige merudgifter for de enkelte beboere.

Samme fremgangsmåde er i øvrigt anvendt i § 11, stk. 5 sager bl.a. i kvarterløft og forudsættes tillige anvendt i kommende karréer.

Foruden ovennævnte ordinære rammer kalkuleres med ekstraordinære rammer på 95 mio. kr. til følgende projekter:

På baggrund af en rapport om ældre almene boliger, udarbejdet af Københavns kommune, Boligselskabernes Landsforening og Byfornyelse København er der som et led i aftalen mellem Københavns Kommune og regeringen om kommunens økonomi i år 2002 tilført kommunen en ekstraordinær byfornyelsesramme på 25,0 mio. kr. årligt i de næste 4 år. Dette beløb er øremærket til fremtidssikring af ældre almene boligafdelinger.

Erhvervs- og Boligstyrelsen har ved skrivelse af 16. april 2002 bevilget en ekstraordinær bygningsfornyelsesramme på 20 mio. kr. i en periode på 10 år fra år 2002 til Kvarterløft Kgs. Enghave. Heraf skal 1 mio. kr. anvendes til konsulentbistand, information og rådgivning samt informationsmateriale og –aktivitet, medens 19 mio. kr. skal anvendes til at videreføre arbejdet med en strategi for en forbedring af byens boliger, der har fokus på en ændring af boligstrukturen og på en forbedring og forskønnelse af omgivelserne i en samlet indsats for at skabe mere attraktive boligmiljøer.

Endvidere har Erhvervs- og Boligstyrelsen ved samme skrivelse bevilget en ekstraordinær bygningsfornyelsesramme på 30 mio. kr. i en periode på 5 år fra 2002 til Kvarterløft Holmbladsgade-kvarteret. Heraf skal 1,450 mio. kr. anvendes til udgivelse af det lokale blad, formidling af erfaringer, opsøgende arbejde overfor særligt udsatte ejendomme samt information og rådgivning, medens 28,550 mio. kr. skal anvendes til at fortsætte den dynamiske udvikling, som byfornyelsen forventes at igangsætte ved de synlige resultater, og derigennem inspirere til istandsættelse og fornyelse af kvarterets ejendomme.

I områder, hvor der findes en flerhed af væsentlige problemer, navnlig af bygningsmæssig, boligsocial, kulturel og trafikal karakter, kan kommunalbestyrelser træffe beslutning om en helhedsorienteret byfornyelse. Beslutningen skal gå ud på at iværksætte og koordinere foranstaltninger med henblik på at skabe velfungerende områder og forbedre de generelle levevilkår, og er således et supplement til den egentlige bygningsfornyelse.

For hvert år afsætter staten en ekstraordinær ramme på 150 mio. kr., indenfor hvilken der kan søges støtte til projekter med en maksimal investeringsramme på 10 mio. kr.

Opnås tilsagn om støtte, kan der opnås statslig refusion til udgifter til opgaver, der falder inden for ovennævnte formål. Den statslige refusion udgør 20 eller 50 % af udgiften afhængig af typen af udgifter.

For at opnå tilsagn om støtte til et projekt, skal i første omgang fremsendes en skitse til indholdet af en beslutning om helhedsorienteret byfornyelse, og på baggrund heraf tager Økonomi- og Erhvervsministeriet stilling til, hvorvidt ministerieret vil reservere en andel af rammen. Er det tilfældet, får kommunen derefter en frist på 1 år til at udarbejde et egentligt byfornyelsesprogram, som danner grundlag for ministeriets endelige stillingtagen til, om der kan gives tilsagn om støtte.

I Københavns kommune er der hidtil opnået reservation til et projekt udarbejdet af det tidligere Indre Nørrebro Bydelsråd, og der er derudover fremsendt en ansøgning om reservation til et projekt i Folehavebebyggelsen i Valby.

Endvidere forbereder Byfornyelse København som et led i kvarterløftsarbejdet i Kgs. Enghave en ansøgning om reservation til et projekt i Musikbyen i Kgs. Enghave. Ligeledes som et led i kvarterløftsarbejdet forbereder selskabet en ansøgning til et projekt i et erhvervsområde i Nordvest-kvarteret, og der er endvidere overvejelser om udarbejdelse af et projekt for Tingbjerg-Utterslevhuse i forbindelse med områdets udpegning som modelområde.

Forvaltningen foreslår, at der foreløbig kalkuleres med 2 x 10 mio. kr. til projekterne på Indre Nørrebro og Folehaven , mens der i øvrigt arbejdes videre frem mod ansøgninger om reservation til projekterne i de øvrige områder. Såfremt et eller flere af projekterne realiseres, vil udgifterne kunne afholdes over budgettet til byfornyelse generelt.

Ansøgninger til ministeriet om reservation af rammer til de enkelte projekter vil blive fremsendt med forbehold for Borgerrepræsentationens stillingtagen til det endelige byfornyelsesprogram. Byfornyelsesprogrammet med budget og forslag om kapitalbevilling vil i givet fald til sin tid blive forelagt Borgerrepræsentationen inden det fremsendes til ministeriet med henblik på opnåelse af endeligt tilsagn.

Det vil sige, at der kan kalkuleres med ekstraordinære rammer på mindst 95 mio. kr., idet der tillige forventes tilsagn i 2002 til de 2 nye kvarterløftprojekter, KvarterløftNørrebro Park og Kvarterløft Nord – Vest.

Til bevillingsrammen for 2002 foreslås følgende prioritering:

Hotel-karréen 21 mio. kr.

Centret 5 mio. kr.

I alt 26 mio. kr.

Ålandsgade-karréen 39 mio. kr.

Mertilsagn 150 mio. kr.

Provinsen 40 mio. kr.

I alt 229 mio. kr.

Grønne Gårde 40 mio. kr.

Boligkommissionen 80 mio. kr.

Nye § 11, stk. 5 sager 122 mio. kr.

I alt 242 mio. kr.

Alt i alt 497 mio. kr.

Kvarterløft og helhedsorienteret

Byfornyelse m.v. 95 mio. kr.

De 100 mio. kr. til provinskommunerne fordeler sig således: Odense 10 mio. kr., Haderslev 10 mio. kr., Randers 30 mio. kr., Esbjerg 30 mio. kr. og Horsens 20 mio. kr. Odense og Randers har meddelt, at de ønsker de lånte rammer tilbageført i år. De 3 øvrige kommuner har endnu ikke taget stilling til i hvilket omfang, de lånte rammer ønskes tilbageført i år. Såfremt de lånte rammer fra Haderslev, Esbjerg og Horsens ønskes tilbageført i år, vil nogle § 11, stk. 5 sager herunder eventuelt boligkommissionssager skulle udskydes til 2003.

Tilsvarende gør sig gældende, hvis ministeriet dispenserer fra mertilsagnskvoten, og der viser sig behov for et større mertilsagn i år end de anførte 150 mio. kr.

Boligkommissionen anvendte i 2001 59 mio. kr., hvilket var 4 mio. kr. mindre end forudsat. Hertil kommer dog 6 mio. kr. i udgifter til genhusning, byggeskadefond m.v. I 2002 forventer Boligkommissionen at kunne anvende ca. 77 mio. kr. I 2003 forventer Boligkommissionen at kunne anvende et beløb i samme størrelsesorden.

Uanset rammereduktionen foreslås der på det foreliggende grundlag i 2002 afsat 80 mio. kr. til boligkommissionen, da flere sager er under forberedelse, og da kommissionen ikke udnyttede sin ramme i 2001

Med den aktuelle og forventede fortsatte reduktion af byfornyelsesmidlerne må det imidlertid forudses, at der ikke vil være mulighed for at bibeholde et sådant beløb, hvis hensigten med den nye byfornyelsesstrategis henvisning til ansøgning efter § ll, stk. 5 om enkelt bygningsforbedringer skal opfyldes, idet der også i år 2003 må forventes at være behov for et betydeligt beløb til mertilsagn. Mertilsagnsbehovet påregnes herefter at aftage meget væsentligt i de følgende år som følge af den budgetlægning , der er udført i de seneste år i forbindelse med den nye byfornyelsesstrategi.

Med hensyn til fordelingen af § 11, stk. 5 midlerne til byfornyelse af individuelle ejendomme på 122 mio. kr. henvises til den samtidig hermed forelagte indstilling.

Der må dog som følge af den aktuelle usikkerhed omkring budgetlægningen tages et væsentligt forbehold for de enkelte poster i det opstillede prioriteringsforslag, idet der kan ske ændringer indbyrdes på grund af tidsmæssig forskydning af nødvendige tilsagn. Eventuelt overskydende rammer vil blive anvendt til at tilsagnsdække § 11, stk. 5 sager.

For år 2003 budgetteres med en bevillingsramme på 500 mio. kr., svarende til rammen for år 2002.

Budgettet for 2003 kan herefter opstilles således:

Centeret 5 mio. kr.

I alt 5 mio. kr.

Valdemarsgade 52 og 56 2 mio. kr.

Nørre Sideallé-karréen 1. etape 62 mio. kr.

Tøndergade-karréen 49 mio. kr.

Sundevedsgade-karréen 67 mio. kr.

Mertilsagn/tillæg 75 mio. kr.

Provinsen 60 mio. kr.

I alt 315 mio. kr.

Gårdrydning 40 mio. kr.

Boligkommissionen 50 mio. kr.

Nye § 11, stk. 5 sager 90 mio. kr.

I alt 180 mio. kr.

Alt i alt 500 mio. kr.

For år 2004 budgetteres ligeledes foreløbig med en bevillingsramme på 500 mio. kr., svarende til rammen for 2002 .

Budgettet for 2004 kan herefter opstilles således:

Centret 5 mio. kr.

I alt 5 mio. kr.

Runddel-karréen 1. etape 72 mio. kr.

Amerikavej-karréen 36 mio. kr.

Nørre Sidealle-karréen 2. etape 62 mio. kr.

Mertilsagn/tillæg 50 mio. kr.

I alt 220 mio. kr.

Gårdrydning 40 mio. kr.

Boligkommissionen 50 mio. kr.

Nye § 11, stk. 5 sager 185 mio. kr.

I alt 275 mio. kr.

Alt i alt 500 mio. kr.

Som det fremgår, er der realistisk mulighed for at få tilsagnsdækket alle de hidtil planlagte beslutninger senest i år 2004. Fra år 2002 forventes det igen i større omfang muligt at imødekomme ansøgninger om støtte efter § 11, stk. 5, derunder fra ejendomme i Tøndergade-karréen, der fortrinsvis forudsættes behandlet efter denne bestemmelse.

Med ovenstående tidsplan vil der endelig være gjort op med de karréer, der siden 1994 har været udpeget som kommende byfornyelsesområder.

På denne baggrund har forvaltningen overvejet, hvilke andre karreer i kommunen der kunne være kvalificeret til en karrévis indsats efter § 11, stk. 1. Indledningsvis har man fastlagt som kriterier, at karréen skal indeholde ejendomme med installationsmangler – særligt manglende toilet i lejlighederne – ligeledes bør de udvalgte karréer indeholde bebyggelsesmæssige problemer og manglende opholdsarealer samt nogle vedligeholdelsesmæssige mangler.

Med udgangspunkt heri har forvaltningen anmodet om forslag fra de 2 nye Kvarterløftsområder samt byfornyelsesselskaberne.

Forvaltningen har vurderet de fremsendte forslag i relation til de ovennævnte kriterier og på den baggrund fundet, at Runddel-karréen i højere grad end de fremkomne forslag opfylder kriterierne.

Runddel-karréen er beliggende mellem Fynsgade, Prinsesse Charlottes Gade, Jagtvej og Nørrebrogade. Karréen indeholder 140 lejligheder, hvoraf 23 ikke har toilet i lejligheden (kondemnable forhold). Karréens indre er opfyldt bebyggelse, der gør friarealerne uegnet til ophold, hvilket ikke skønnes at kunne løses gennem en sædvanlig gårdrydningssag alene.

Der henvises til vedlagte bilag C, hvor karréen nærmere er beskrevet.

Som vedtaget i forbindelse med indstillingen om ny strategi finder forvaltningen med henblik på en afklaring af de mest påtrængende opgaver i årene efter 2003 at det er hensigtsmæssigt, at der iværksættes en nærmere kortlægning af kommunens boligstandard med hensyn til især lejlighedsstruktur, installations- og friarealforhold samt vedligeholdelsestilstand, for herigennem at fremskaffe et bedre prioriteringsgrundlag for den efterfølgende indsats. I forbindelse hermed bevilges 1,7 mio. kr. til en sådan kortlægning.

Kortlægningen agtes gennemført som et særligt projekt af Plan & Arkitektur i tæt samarbejde med Boligkommissionen, Gårdrydningskontoret og Byggeri & Bolig i øvrigt samt med økonomiforvaltningen og med byfornyelsesselskaberne som eksterne konsulenter.

I forbindelse med vedtagelse af den fremtidige byfornyelsesstrategi foreslog Byfornyelse København, at der skulle foretages en fornyet undersøgelse af karré 1 – 4 på Vesterbro med henblik på en senere beslutning om, man kunne gå ind for forvaltningens forslag om at disse karréer, der har gårdanlæg, alene skulle behandles efter § 11, stk. 5. Ændringsforslaget blev vedtaget på Bygge- og Teknikudvalgets møde den 21. marts 2001 ( BTU 115/2001), idet udvalget dog ønskede, at der blev fremlagt et økonomisk overslag for undersøgelsen.

Byfornyelse København opgjorde selskabets honorar til 60.000 kr. excl. moms, hvilket blev godkendt af Borgerrepræsentationen i mødet den 26. april 2001 ( BR 162/01) i forbindelse med vedtagelse af den fremtidige strategi.

Byfornyelse København har nu registreret ejendommene. Det fremgår af registreringen, at karréerne indeholder 47 ejendomme med 850 boliger og 60 erhvervslejemål. Karréernes samlede investeringsbehov ved fornyelse til fuld tidssvarende standard er opgjort til 554 mio. kr.

Selskabets anbefaling er, at der træffes beslutning efter § 11, stk. 1 omfattende 14 ejendomme, fordelt i 3 af de 4 karréer. Disse 14 ejendomme er ifølge selskabet omfattet af en kombination af vedligeholdelsesmæssige mangler og små boliger uden bad. Herudover anbefaler selskabet, at 12 ejendomme tilbydes støtte efter § 11, stk. 5, medens de sidste 21 ejendomme kan klares med støtte efter Aftalt Boligforbedring eller ingen støtte.

Det er fortsat forvaltningens opfattelse, at området mangler de karakteristika, der gør det påkrævet med en karrévis beslutning, idet alle 4 karréer har fået gårdanlæg efter saneringsloven. Der kan næppe blive tale om beslutning om flere nedrivninger end ejendommene Valdemarsgade 52-56, som er under forberedelse. Endvidere er der ingen kondemnable forhold, og manglerne ved ejendommene er så spredte, at en samlet indsats heller ikke derved synes indiceret. Endelig ville en samlet beslutning være vanskelig at indpasse i de nuværende statslige rammer og alene til honorarer i planlægningsfasen måtte der kalkuleres med 8,5 mio. kr.

Forvaltningen er således blevet bestyrket i sin opfattelse af, at dette område bør kunne håndteres efter § 11, stk. 5 og Aftalt Boligforbedring, hvorved bemærkes, at en af de ringeste ejendomme nu på 2. år har søgt om støtte efter §11, stk. 5.

Med hensyn til kortlægning af kommunens boligstandard er der indledt et samarbejde mellem Plan & Arkitektur, Byfornyelse København og Datea A/S om kortlægning af den bygningsmæssige tilstand, herunder særlige problemer og fremtidige investeringsbehov og finansieringsmuligheder i den københavnske andelsboligsektor, f.s.v. angår ejendomme opført før 1960. Undersøgelsen tager udgangspunkt i en gennemgang af de ældre københavnske andelsboligforeninger, som administreres af Datea A/S. Honorar herfor er aftalt til 260.000 kr. excl. moms til Byfornyelse København og 175.000 kr. excl. moms til Datea A/S. Kontrakten er for tiden under behandling. Herudover er ovennævnte 60.000 kr. til Byfornyelse København for registrering af de 4 karréer på Vesterbro afholdt ud af bevillingen på 1,7 mio. kr. til kortlægning af boligstandarden.

1. Fortegnelse over byfornyelsessager efter Borgerrpræsentationens møde den 26. april 2001.
2. Fortegnelse over meddelelte tilsagn/mertilsagn.
3. Oplysning om Runddelkarréen

Jens Ole Nielsen