Egenbetaling for borgere tilknyttet vaskeordning i hjemmeplejen

3 I bydele hvor der ikke er vaskeordninger varetages tøjvask af hjemmeplejen som det var tilfældet i andre bydele før der blev indført vaskeordninger. Borgerens udgift er i disse tilfælde de udgifter der måtte være til vasken udover personaleudgifterne til hjemmeplejen, f.eks. vaskepulver og poletter. Hensigten er at der indføres vaskeordninger i hele kommunen.

Der er stor variation i prisen på vask, og det skal bl.a. ses i lyset af at bydelene blev bedt om at iværksætte ordninger hurtigt. Når de medarbejderforankrede ordningers pris svinger så meget, er det bl.a. et spørgsmål om hvorvidt, det er hjemmeplejepersonale, der forestår vasken og dermed er til stede i vaskeriet, eller om der alene er tale om at levere det til et plejehjem, som i forvejen er i gang med vask. Endvidere er prisen afhængig af hvor store områder der dækkes – nogle dækker eksempelvis kun borgere der bor i beboelser i plejehjemmenes nærområde, mens andre dækker hele bydelen.

De forskellige vilkår afspejler sig i borgerens egenbetaling, der varierer mellem 60 og 140 kr. Som det også fremgår, findes der en række ordninger, der er forankrede i forbindelse med bebyggelser og begrænset til disse bebyggelsers beboere. I disse ordninger er der typisk ikke en egenbetaling.

Typisk er der indgået aftaler om priser og egenbetaling, der varierer afhængig af den hyppighed, hvormed man ønsker vask. I nogle bydele er egenbetalingen uafhængig af, hvor mange vaske man ønsker pr. gang, mens der i andre betales pr. vask.

I Greve Kommune opkræves en fast månedlig egenbetaling for vaskeordning pr. person i husstanden ved vask en gang ugentligt: under 20 kg 105 kr., 20-25 kg 132 kr., over 25 kg 157 kr. Omfanget skønnes ved visitationen.

Gladsaxe Kommune har en tøjvaskordning for hjemmehjælpsmodtagere, hvor enlige betaler 100 kr. om måneden, ægtepar/samboende 160 kr. om måneden for at være tilmeldt ordningen. Vasketøj afhentes og leveres én gang ugentligt eller hver 14. dag efter behov.

Det foreslås, at der opkræves en pris, hvor enlige betaler 100 kr. og ægtepar/samboende 150 kr. om måneden for vask af eget tøj og linned hver 14. dag, uanset mængden.

Er borgeren visiteret til vaskeordning 1 gang ugentligt er prisen også 100 kr. for enlige og 150 kr. for ægtepar/samboende, da det ikke skal ligge borgeren til last at ydelsen er behovsbestemt som følge af f.eks. allergi eller inkontinens.

Ønsker borgeren kun at få vasket tøj hver 3.uge, opkræves 75 kr. for enlige og 112,50 kr. for ægtepar/samboende om måneden, og ønskes kun hver 4. uge, opkræves enlige 50 kr. og ægtepar/samboende 75 kr. om måneden.

Prisen inkluderer afhentning på og udbringning til borgerens adresse. Prisen omfatter vask af eget tøj samt sengelinned, viskestykker, håndklæder og lign. Dyner, sengetæpper eller gardiner er ikke omfattet af kommunens tilbud om vask.

Prisen er en skønnet pris fastsat på baggrund af et skøn over, hvad det i gennemsnit koster borgerne at benytte møntvaskeri. Det anslås, at borgerne i gennemsnit får vasket 3-4 maskiner tøj på en måned, hvilket svarer til udgifter til møntvaskeri på 90–280 kr. pr. måned i gennemsnit.

Sundhedsforvaltningen foreslår endvidere, at borgerne kun opkræves betaling for 11 måneder, f.eks. kan december være betalingsfri. Dette ud fra en betragtning om at borgerne typisk aflyser tøjvask 1-2 gange om året i forbindelse med ferie o.l. I stedet for at skulle arbejde med muligheden for tilbagebetaling af egenbetalingen, vil der på denne måde være taget højde for dette. Den årlige egenbetaling for en borger der modtager tøjvask hver 14. dag vil således blive 1.100 kr.

Den nævnte pris/ordning foreslås for at gøre egenbetalingen ens for alle, og fordi prisen i stort omfang modsvarer de udgifter der vil være forbundet med at få vasket udenfor hjemmet. Administrativt vil egenbetalingen kunne opkræves via indeholdelse i pensionen – nøjagtig som det sker på andre områder, f.eks. madordning. – men dette kræver i givet fald borgerens accept. Den betalingsfri måned vil i så fald med fordel kunne lægges i december, da der på dette tidspunkt af året skal forberedes nye takster til det efterfølgende år.

Den ensartede betaling forslås at træde i kraft fra 1. september 2002.

En vægtet gennemsnitsberegning af den egenbetaling der opkræves i dag vil give en gennemsnitlig egenbetaling på lige under 100 kr. pr. måned ved vask hver 14. dag. Sundhedsforvaltningen foreslår derfor en egenbetaling på 100 kr. om måneden ved vask hver 14. dag. Ved denne egenbetaling vil den samlede egenbetaling i kommunen være uændret samlet set. Denne beregning er baseret på en opgørelse over borgere i vaskeordninger og deres vaskehyppighed med de forbehold, der er for opdateringen i registreringen i TOP (det IT-baserede tids- og opgaveplanlægningsmodul).

• Ved den foreslåede egenbetaling på 100 kr. ved vask hver 14. dag, osv. vil kommunen opnå en mindre merindtægt i forhold til i dag. Denne merindtægt vil dække de udgifter, der vil være forbundet med at holde prisen for borgere, der er visiteret til vask hver uge, nede på samme niveau som borgere, der er visiteret i forhold til serviceniveauet. Disse borgere betaler i dag pr. vask eller pr. gang, hvilket typisk er det dobbelte af hvad en borger, der får vasket hver 14. dag, gør. Pr. februar 2002 indgik ca. 2.700 borgere i vaskeordninger, og af disse fik 71 vasket hver uge.

• Hvis egenbetalingen halveres til henholdsvis 50 kr. om måneden for enlige ved vask hver. 14. dag, og de øvrige egenbetalinger afhængig af vaskehyppighed følger med, vil der være en mindreindtægt i forhold til situationen i dag. En nøjagtig beregning af denne mindreindtægt, og dermed merudgift for kommunen, vanskeliggøres igen pga. forskellig praksis i dag og datavanskeligheder. Et kvalificeret skøn – igen baseret på gennemsnitsbetragtninger – giver, at mindreindtægten for kommunen vil blive ca. 1 mio. kr. pr. år.

• Et alternativ til ovenstående differentiering af prisen afhængig af vaskehyppighed kunne være en fast egenbetaling uanset hyppighed. Ud fra en gennemsnitsbetragtning om, at ikke alle ønsker hver 2. uge (det vedtagne serviceniveau i Københavns Kommune), kunne en sådan egenbetaling være 75 kr. for enlige og 112,50 kr. for ægtepar/samboende om måneden.

• Et andet alternativ kunne være at graduere egenbetalingen efter tøjets vægt. Dette kan i givet fald ske på 2 måder. Den ene måde er, at man i forbindelse med visitationen skønner, hvor stor en mængde vasketøj borgeren forventes at aflevere pr. gang. Den anden mulighed er, at borgerens vasketøj vejes fra gang til gang. Sidstnævnte vil dog nok give vanskeligheder i forhold til, at der benyttes både medarbejderordninger og private ordninger.

Forvaltningen forudsætter selvsagt, at de storvaskerier, der skal stå for opgaven, lever op til de miljømæssige krav, der er på området.

Kommunens bruttoudgifter til tøjvask i de eksisterende vaskeordninger varierer fra ca. 180-600 kr. pr. måned for at en borger får vasket tøj, uanset mængde, men inklusiv transport af vasketøjet. Kommunens bruttoudgifter overstiger altså væsentligt borgernes egenfinansiering.

Borgernes egenbetaling vil maksimalt dække de faktiske omkostninger ved tøjvask eksklusiv personaleudgifter. De resterende udgifter, væsentligst personaleudgifter, dækkes af hjemmeplejebudgettet, hvor udgifterne til hjemmeplejepersonalet, der tidligere varetog opgaven, blev dækket.

Ældrerådene er hørt ved udsendelse af denne indstilling den 28. februar 2002 med 4 ugers høringsfrist.

Indstillingen er efterfølgende blevet ændret sprogligt, men ikke indholdsmæssigt.

Der er modtaget 18 høringssvar (vedlagt). I høringssvarene peges der væsentligst på følgende:

En del borgere betaler over huslejen til fællesvaskeri og vil derfor blive pålagt en ekstraudgift.

Dette er korrekt, men for at kunne håndtere individuelle opkrævninger vil der skulle bruges flere ressourcer på administration. Udgiften for den enkelte borger vurderes at være lille i forhold til udgiften til ekstra administration. Det er umiddelbart ikke muligt at opgøre hvor mange borgere der vil blive ramt af problemet, men det vil typisk være borgere bosiddende i etageejendomme – både almennyttige og private.

Problemet har været drøftet i Sundheds- og Omsorgsudvalget i 2001, som har taget til efterretning at alle skal indgå i vaskeordningerne også selvom de har et ejendomsvaskeri.

Der vil i forbindelse med indførsel af ensartet egenbetaling ikke ske en omfordeling af midler fra nogle bydele til andre, som enkelte høringssvar peger på.

Der er endvidere peget på, at en større andel af bydelene skal gå op i pris i forhold til, hvor mange der skal gå ned i pris. Den udregnede pris er baseret på en gennemsnitsberegning, som er oprundet med henblik på at holde prisen ned for de borgere, der er visiteret til tøjvask hver uge.

Den egenbetaling der kan opkræves fra borgeren, må ikke overstige de faktiske udgifter fratrukket personaleudgifter, som der ikke må opkræves betaling for. Den ensartede egenbetaling overstiger i ingen bydele dette.

Der er peget på at det ikke er klart hvorvidt indstillingen handler om de eksisterende vaskeordninger eller om nye former for vaskeordninger. Indstillingen omhandler egenbetaling ved vaskeordninger i den nuværende struktur, og der er ikke taget stilling til den fremtidige organisering af tøjvask.

Pr. januar 2002 var ca. 7.000 borgere visiteret til tøjvask. Det er ikke alle bydele der har indført vaskeordninger og det kan desuden variere fra bydel til bydel hvor mange der kan indgå i en vaskeordning. I Brønshøj-Husum er det eksempelvis ca. 65 % af de visiterede der p.t. indgår, mens det i Kgs. Enghave forventes at næsten alle vil kunne indgå, når en vaskeordning indføres her.

Regeringens lovforslag - Lov nr. 130 – omlægning af den sociale service – lægger op til at borgeren får frit valg mellem udbydere af ydelsen. Som en konsekvens heraf kan udbydere, der lever op til de af kommunen beskrevne kvalitetsstandarder, tilbyde borgerne at udføre ydelsen tøjvask. Sundhedsforvaltningen planlægger at udarbejde en kvalitetsstandard for vaskeordning. Kvalitetsstandarden skal beskrive minimumskrav til kvaliteten af en ordning, og medvirke til, at Sundhedsforvaltningen får mest kvalitet i forhold til de afholdte udgifter til vaskeordninger. Endvidere skal kvalitetsstandarden være med til at sikre at alle borgere modtager samme/ens tilbud uanset hvor i kommunen de bor.

Oversigt over høringssvar og kopi af alle svar.

Lau Svendsen-Tune

Lars Bo Bülow