Bestyrelsen for Landtransportskolen
Bestyrelsen for Landtransportskolen
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde onsdag den 12. juni 2002
BR 369/02
Bestyrelsen for Landtransportskolen
Bestyrelsen for Landtransportskolen
Indstilling om, at der udpeges et medlem til bestyrelsen for Landtransportskolen.
(Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen)
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Borgerrepræsentationen,
at der udpeges et medlem til bestyrelsen for Landtransportskolen
RESUME
Efter vedtægterne for den selvejende institution Landtransportskolen skal Borgerrepræsentationen udpege et medlem af bestyrelsen for den kommende 4-årige valgperiode.
SAGSBESKRIVELSE
Landtransportskolens formål er at tilbyde undervisning i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller anden lovgivning, der supplerer denne lov.
Bestyrelsen består af 12 medlemmer, som udover det medlem som udpeges af Københavns og Frederiksberg kommuner i fællesskab, består af et medlem af Københavns Amtsråd samt medlemmer som repræsenterer arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. Medlemmerne udpeges for en periode af 4 år løbende fra den førstkommende 1. april, efter at der har været afholdt valg til kommunalbestyrelsen.
Bestyrelsen har den overordnede ledelse af centrets virksomhed.
Frederiksberg Kommune har i brev af 14. maj 2002 erklæret sig indforstået med, at det er Københavns Kommune som udpeger til Landtransportskolens bestyrelse.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Miljøvurdering
Ingen bemærkninger
Høring
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
- Vedtægt for Landtransportskolen
Peter Rasmussen
Til
Borgerrepræsentationen