Mødedato: 12.06.2002, kl. 16:00

Overflytning af Gadespejlet

Overflytning af Gadespejlet

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde onsdag den 12. juni 2002

 

BR 359/02

Overflytning af Gadespejlet

Overflytning af Gadespejlet

Indstilling om, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tildeles en negativ tillægsbevilling på 2.725.741 kroner i år 2002 på funktion 5.14.1 i forbindelse med overflytning af den integrerede institution Gadespejlet fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen tildeles en tilsvarende tillægsbevilling på 2.725.741 kroner i år 2002 på funktion 5.14.1., at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tildeles en varig negativ tillægsbevilling på 6.541.778 kroner fra år 2003 på funktion 5.14.1 i forbindelse med overflytning af den integrerede institution Gadespejlet fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, samt at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen tildeles en varig tilsvarende tillægsbevilling på 6.541.778 kroner fra år 2003 på funktion 5.14.1.

(Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Udannelses- og Ungdomsudvalget,

at den integrerede institution Gadespejlet i Valby overføres fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen fra den 1. august 2002.

Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tildeles en negativ tillægsbevilling på 2.725.741 kroner i år 2002 på funktion 5.14.1 i forbindelse med overflytning af den integrerede institution Gadespejlet fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen tildeles en tilsvarende tillægsbevilling på 2.725.741 kroner i år 2002 på funktion 5.14.1.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tildeles en varig negativ tillægsbevilling på 6.541.778 kroner fra år 2003 på funktion 5.14.1 i forbindelse med overflytning af den integrerede institution Gadespejlet fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen tildeles en varig tilsvarende tillægsbevilling på 6.541.778 kroner fra år 2003 på funktion 5.14.1.

 

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 22. maj 2002

Udvalget tiltrådte forvaltningens indstilling.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 15. maj 2002

Kontorchef Jørgen Hanghøj deltog under punktets behandling.

Udvalget ønskede afstemning om indstillingen, der blev tiltrådt med følgende stemmeafgivelse:

MEDLEM

FOR

IMOD

UNDLOD

FRAVÆRENDE

Finn Rudaizky, A

X

Taner Yilmaz, A

X

Thor Grønlykke, A

X

Bo Asmus Kjeldgaard, F

X

Frank Hedegaard, F

X

Bente Møller, Ø

X

Manu Sareen, B

X

Carl Christian Ebbesen, O

X

Karin Nørgaard, V

X

Michael Rosenmark, V

X

Majbritt Mamsen, C

X

RESULTAT

8

0

1

2

Bo Asmus Kjeldgaard (F) og Frank Hedegaard (F) ønskede følgende protokolleret:

"SF og Konservative er principielt imod, at der nedlægges integrerede institutioner fra 0-10 år, når der reelt er et ønske fra borgerne om at bibeholde disse institutioner, men vi erkender, at der allerede i det forrige udvalg er truffet beslutninger, som gør, at det vil være uhensigtsmæssigt at rulle beslutningerne tilbage"

Majbritt Mamsen (C) tilsluttede sig protokolbemærkningen.

 

Økonomiudvalgets behandling af sagen:

På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form.

RESUME

I forbindelse med Eksempelprojektet i Valby bliver den integrerede institution Gadespejlet (institutionsnummer 4000594), Annexstræde 25 flyttet til Hoffmanns Minde ultimo 2002. Institutionen på Hoffmanns Minde bliver en 10-18 års institution, altså en ren klub fra 2004. Dette betyder også, at Gadespejlets børnehave skal afvikles, samtidig med at deres fritidshjemsdel bliver flyttet over på Valby Skoles nye KKFO løbende fra 2004 til 2007.

På udvalgsmødet den 28. november 2001 besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at den integrerede institution Gadespejlet fra 2002 overføres til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen alternativt, at der indgås aftale om de driftmæssige vilkår for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens benyttelse af Hoffmanns Minde.

SAGSBESKRIVELSE

I forbindelse med Eksempelprojektet i Valby bliver den integrerede institution Gadespejlet (institutionsnummer 4000594), Annexstræde 25 flyttet til Hoffmanns Minde ultimo 2002. Institutionen på Hoffmanns Minde bliver en 10-18 års institution, altså en ren klub fra 2004. Dette betyder også, at Gadespejlets børnehave skal afvikles, samtidig med at deres fritidshjemsdel bliver flyttet over på Valby Skoles nye KKFO løbende fra 2004 til 2007.

På udvalgsmødet den 28. november 2001 besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at den integrerede institution Gadespejlet fra 2002 overføres til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen alternativt, at der indgås aftale om de driftmæssige vilkår for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens benyttelse af Hoffmanns Minde.

Gadespejlet sendte den 23. november 2001 et brev til Valby Bydel, hvori de ytrede ønske om at overgå fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker at imødekomme Gadespejlets ønske om at blive overført til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og vil hermed indstille, at institutionen bliver overført fra 1. august 2002. Den 1. august sker der ændring i tilknytningsforholdet til udflytterbørnehaven, der er tilknyttet Gadespejlet, derfor vil denne dato være oplagt.

 

ØKONOMI

Ved overførsel af Gadespejlet til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen skal Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen overføre i alt 2.725.741 kroner til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen til drift og personale til institutionen fra 1. august 2002 og frem til 31. december 2002. Tallet er inklusiv puljer.

Der overflyttes en varig tillægsbevilling fra år 2003 på 6.541.778 kroner fra år 2003 på funktion 5.14.1.

 

MILJØVURDERING

Ingen bemærkninger

HØRING

Institutionen har selv ytret ønske om at blive overført til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

 

BILAG VEDLAGT

  • Bilag 1: Brev til Valby Bydel fra Gadespejlet fra den 23. november 2001.

 

Peter Rasmussen Grethe Munk

 

Til top