Medlemsforslag til Borgerrepræsentationen om en bedre folkeskole i København
Medlemsforslag til Borgerrepræsentationen om en bedre folkeskole i København
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for tillægsdagsorden torsdag den 12. maj 2005
BR 292/05
Medlemsforslag til Borgerrepræsentationen om en bedre folkeskole i København
Medlemsforslag til Borgerrepræsentationen om en
bedre folkeskole i København
(Stillet af Søren Pind, Martin Geertsen, Pia Allerslev,
Heidi Wang, Leslie Arentoft, Jesper Schou Hansen,
Borgerrepræsen
tationen beslutter,
At Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen med inddragelse af Økonomiforvaltningen medio august 2005 udarbejder et forslag til forbedring af folkeskolen i København. Forvaltningen pålægges at undersøge, om de i forslaget anførte at-punkter kan indarbejdes i forslaget.
At Kultur- og Fritidsforvaltningen med inddragelse af Uddannelses-
og Ungdomsforvaltningen inden medio august 2005 fremkommer med et forslag til,
hvorledes der i forhold til de københavnske folkeskoler kan sættes massivt ind
for at komme vedligeholdelsesefterslæbet til livs hurtigst muligt. De københavnske
folkeskoler skal renoveres og fremstå som Danmarks mest attraktive
At Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen medio august 2005
udarbejder et kommissorium vedrørende etablering af et forum bestående af
lærere, elever og eksperter, hvis opgave bliver inden juni 2006 at fremkomme
med et forslag til en særlig københavnsk kanon, som dels består af den
nationale obligatoriske kanon udarbejdet af Undervisningsministeriet, og dels
med en række yderligere værker
At Borgerrepræsentationens beslutning (BR18/05) om af
besparelseshensyn at fjerne en undervisningsdag i den københavnske folkeskole
omgøres
At afsætte op til 2 mia. kr. over de næste fem år til
dækning af udgifterne forbundet med vedtagelsen af et – eller flere af de
ovenstående at - punkter, som finansieres ved øremærkning af en del af
omfordelingspuljen samt ved noget af provenuet i forbindelse med dele af salget
af Københavns Energi
INDSTILLING
Medlemsforslag til
Borgerrepræsentationen om en bedre folkeskole i København
(Stillet af Søren Pind, Martin Geertsen, Pia Allerslev, Heidi Wang,
Leslie Arentoft, Jesper Schou Hansen,
Borgerrepræsentationen beslutter,
At Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen med inddragelse
af Økonomiforvaltningen medio august 2005 udarbejder et forslag til forbedring
af folkeskolen i København. Forvaltningen pålægges at undersøge, om følgende
kan indarbejdes i forslaget:
-
At undervisningsmaterialet i
de københavnske folkeskoler forbedres, således at det bliver Nordens bedste
-
At tilskuddet til Center for
Undervisningsmidler udbygges, således at skolerne får en god lånedatabase, hvor
lærere kan hente inspiration og midler til undervisningen
-
At der sker en forbedring i
efteruddannelse af lærere med særlig fokus på læseindlæring og undervisning af
de to-sprogede, således at det sikres, at lærerne er klædt på til morgendagens
faglige og pædagogiske udfordringer
-
At der udarbejdes et
regelsæt omfattende henholdsvis minimumsregler for god adfærd på de
københavnske skoler og en klar oversigt over sanktioner, hvis reglerne ikke
overholdes
-
At regelsættet bliver gjort
tilgængeligt for alle
-
At regelsættet udleveres
hvert år på det første forældremøde
-
At regelsættet oversættes
til fremmedsprog
-
At der indføres morgensang
på alle folkeskoler, således at fællesskabet styrkes og giver eleverne et
kendskab til den del af den danske kulturarv, som ligger gemt i den danske
sangskat
-
At der i samarbejde med
Danmarks Pædagogiske Universitet udarbejdes flere centrale test, således at
Københavns Kommune kan være forgangskommune på dette område
-
At de centrale test danner
udgangspunkt for en national handlingsplan
-
At de enkelte lærere pålægges
at evaluere eleverne- både fagligt og socialt mindst to gange årligt, og at
disse evalueringer bruges fremadrettet og lægges til grund for den videre
undervisning af den enkelte elev
-
At den enkelte lærer på
individuel basis får mulighed for at udvikle tests og prøver til brug i
undervisningen
-
At der indføres objektive
mål for den faglige niveau på hvert klassetrin i form af årlige test af
elevernes faglige kunnen, f.eks. ved karaktergivning
-
At der hvert år udarbejdes
spørgeskemaer til forældre og elever, som sætter fokus på tilfredsheden med
undervisningen, lærerne, omgivelserne og det faglige niveau
-
At skolelederen pålægges at
følge op på resultaterne af spøgeskemaerne og iværksætte de nødvendige
foranstaltninger i bestræbelsen på at højne tilfredsheden, for eksempel i form
af samtaler med de lærere, der ikke lever op til elevernes og forældrenes
forventninger, så der kan findes en forklaring på dette og en løsning på
problemet
-
At de skoler, som ikke lever
op til de politisk fastsatte krav om et højt fagligt niveau, sættes under et
skærpet opsyn
-
At en skole, som ikke formår
at bryde den negative sociale arv og løfte alle elevgrupper, får en advarsel -
et gult kort. Herefter får skolen to år til at rette op på problemerne, og fem
år til at fjerne dem, eventuelt ved at indlede et tættere samarbejde med andre
skoler efter det såkaldte "Partnerskoleprojekt"
-
At en skole m
ed en permanent
lav faglig standard i yderste konsekvens kan indstilles til et rødt kort,
hvilket vil medføre lukning. Bygningerne kan herefter eventuelt overtages af en
af de skoler, der har størst succes
-
At den enkelte lærer i
relation til lektiehjælp bliver mere opsøgende i forhold til de elever, som har
brug for hjælp
-
At elever, som ikke har
lavet deres hjemmearbejde, pålægges en form for "eftersidning", der skal foregå
i Lektiecafeen, så de får tid, ro og hjælp til at indhente det forsømte
-
At skole/hjem samarbejdet
styrkes, således at der hvert år foretages et hjemmebesøg og en ordinær
skole/hjem samtale pr. barn
-
At gode lærere belønnes og
plejes ved en særlig bonus opnået på baggrund af målelige resultater, og at
skolelederen i den forbindelse udstyres med en særlig bonuspulje til dette
formål
-
At skoleledere på skoler, som
enten formår at holde et generelt højt fagligt niveau eller gør
bemærkelsesværdige fremskridt, belønnes i form af en bonus
-
At der på skoler med store
sociale og faglige problemer ansættes ledere, som i København eller andre
steder i landet har vist særlige evner som problemknusere
-
At disse problemknusere
belønnes i form af højere lederløn
-
At den enkelte skole er mere
åben om eftermiddagen, og at der i den forbindelse tilbydes forskellige aktiviteter
såsom formning, sløjd, billedkunst, idræt og lektiehjælp
-
At alle elever opfordres til
at benytte aktiviteterne – især de ressourcesvage elever
Venstre foreslår endvidere, at
Borgerrepræsentationen beslutter:
At Kultur- og Fritidsforvaltningen med inddragelse af
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen inden medio august 2005 fremkommer med et
forslag til, hvorledes der i forhold til de københavnske folkeskoler kan sættes
massivt ind for at komme vedligeholdelsesefterslæbet til livs hurtigst muligt.
De københavnske folkeskoler skal renoveres og fremstå som Danmarks mest
attraktive
At Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen medio august
2005 udarbejder et kommissorium vedrørende etablering af et forum bestående af
lærere, elever og eksperter, hvis opgave bliver inden juni 2006 at fremkomme
med et forslag til en særlig københavnsk kanon, som dels består af den
nationale obligatoriske kanon udarbejdet af Underv
isningsministeriet, og dels
med en række yderligere værker
At Borgerrepræsentationens beslutning (BR18/05) om af
besparelseshensyn at fjerne en undervisningsdag i den københavnske folkeskole
omgøres
At afsætte op til 2 mia. kr. over de næste fem år til
dækning af udgifterne forbundet med vedtagelsen af et – eller flere af de
ovenstående at - punkter, som finansieres ved øremærkning af en del af
omfordelingspuljen samt ved noget af provenuet i forbindelse med dele af salget
af Københavns Energi
Motivering
Den københavnske
folkeskole er i krise. Fagligheden er i bund. Eleverne kan for lidt,
når de forlader skolen. Især blandt de to-sprogede elever er der risiko for at
tabe en hel generation på gulvet. Der er efter Venstres opfattelse således
behov for en københavnsk folkeskole, hvor fagligheden styrkes, hvor disciplinen
sættes i højsædet, hvor de gode skoler og lærere belønnes og hvor kendskabet
til den danske kulturarv sættes i højsædet.
Venstre er klar til at afsætte op til 2 mia. kr. over de næste 5 år, for at
indfri disse mål og gøre de københavnske folkeskoler til Danmarks bedste.
Finansieringen skal ske ved øremærkning af en del af omfordelingspuljen samt
ved noget af provenuet i forbindelse med salget af dele af Københavns Energi.
1. Flere penge til undervisningsmidler
Der er stadig et voldsomt efterslæb på investeringer i undervisningsmidler. Alt
for mange elever anvender gamle og utidssvarende bøger og materiale, kopier i
stedet for bøger, gamle landkort og alt for dårlige redskaber til forsøg i
f.eks. fysik/kemi og naturfag.
Venstre vil afsætte midler til bedre undervisningsmidler. De københavnske
elever skal have Nordens bedste undervisningsmaterialer.
Venstre vil udbygge tilskuddet til Center for Undervisningsmidler. Det er
vigtigt, at skolerne har en god lånebase, hvor lærerne kan hente inspiration og
midler til undervisningen.
2. Efteruddannelse af lærere
De københavnske skoler lider under årtiers mangel på investeringer i
efteruddannelse. Det har især haft omkostninger for undervisningen af
to-sprogede elever.
Venstre vil bruge flere midler på efteruddannelse af alle lærere. De skal være
klædt på til morgendagens faglige og pædagogiske udfordringer. Venstre vil især
sætte fokus på efteruddannelse i læseindlæring og i undervisningen af de
to-sprogede.
3. Mere disciplin
De københavnske skoler er i disciplinkrise. For mange elever mangler respekt
for hinanden og den autoritet, der burde ligge i lærergerningen. Derudover er
undervisningssituationen i for mange tilfælde præget af støj og uro.
Venstre vil indføre politisk fastsatte minimumsregler for god adfærd på de københavnske
folkeskoler. Den enkelte skole skal have mulighed for ovenpå disse regler at
udarbejde yderligere regler. Læreren skal have mulighed for at sanktionere regelbrud.
Regelsættet kunne som udgangspunkt se sådan ud:
Alle elever skal:
- respektere forskellighed blandt mennesker, deres ideer og meninger
- altid behandle hinanden med værdighed og respekt, specielt hvis der opstår
uenigheder
- respektere og behandle hinanden fair
- tale ordentligt til hinanden og undgå nedsættende og uhøvisk tale
- vise hensyn til skolens ejendom og andres ejendom
- tage passende initiativer for at hjælpe de, der har behov
- vise respekt overfor lærerne og andre ansatte på skolen
- - respektere andres behov for at kunne arbejde i et lærings- og
undervisningsmiljø
- sørge for at der er arbejdsro i timerne
- møde veludhvilede og undervisningsparate.
Derudover skal der udarbejdes en klar oversigt over sanktioner, hvis man bryder
disse regler. Den skal være tilgængelig for alle, udleveres hvert år på det
første forældremøde og oversættes til fremmedsprog. Alle elever skal forstå
betydningen af reglerne og konsekvenserne af regelbrud.
Forslag til sanktioner
Eftersidning: 1 – 10 lektioner
Kontakt forældrene enten pr. tlf. eller brev
Bede forældrene
afhente deres barn med det samme
Hjemsendelse: 1 – 5 dage
Samtale med rektor / inspektøren
4. Kanon
De københavnske børn og unge mangler et fælles værdisæt- noget at tale om. Integrationsproblemerne
i København skyldes i høj mangel på et fælles udgangspunkt for samtalen.
Venstre ønsker en særlig københavnsk kanon, som dels består af den nationale
obligatoriske Kanon udarbejdet af Undervisningsministeriet, og dels af en række
yderligere værker. Den særlige københavnske kanon udarbejdes på baggrund af
forslag fra et forum bestående af lærere, elever og eksperter og godkendes
endeligt af Borgerrepræsentationen.
5. Morgensang
De københavnske børn og unge savner i forlængelse af ovenstående indsigt i
den danske sangskat.
Venstre ønsker, at der indføres morgensang på alle skoler. Der sker en
hurtigere formidling på de 4 minutter, der tager at synge en sang sammen, end
af mange timers danskundervisning. Morgensang vil være med til at styrke
fællesskabet, men vil også give alle elever et kendskab til den del af den
danske kulturarv, som ligger gemt i den danske sangskat.
6. Flere tests og mere evaluering
Lærere, forældre, elever og offentligheden diskuterer faglighed og kvalitet i
blinde. Der mangler instrumenter, som kan tydeliggøre henholdsvis succeser og
fiaskoer i den københavnske folkeskole, og dermed danne udgangspunkt for at øge
indsatsen for en bedre folkeskole.
Venstre ønsker flere centrale tests udarbejdet i samarbejde med Danmarks Pædagogiske
Universitet. Københavns Kommune skal være foregangskommune på dette område. De
københavnske tests skal danne udgangspunkt for en national handlingsplan.
Endvidere skal de enkelte lærere pålægges at evaluerer eleverne – både fagligt
og socialt mindst to gange årligt. Disse evalueringer skal bruges fremadrettet,
og lægges til grund for den videre undervisning af den enkelte elev. Endelig
skal det være muligt for den enkelte lærer på individuel basis at udvikle tests
og prøver til brug i undervisningen
7. Objektive mål
Den enkelte elev mangler målsætninger noget at stræbe efter.
Venstre ønsker, at der i den københavnske folkeskole indføres objektive mål for
det faglige niveau på hvert klassetrin. Eleverne skal årligt testes for deres
faglige kunnen. Det kunne ske i form af karaktergivning – også på de lavere
klassetrin.
8. Løbende kvalitetsmåling
Forældre og elever mangler muligheder for at bedømme trivsel og undervisning på
de københavnske folkeskoler.
Venstre ønsker, at der hvert år udarbejdes spørgeskemaer til forældre og
elever, som sætter fokus på tilfredsheden med undervisningen, lærerne,
omgivelserne og det faglige niveau. Det er herefter skolelederens opgave at
følge op på resultaterne, og iværksætte de nødvendige foranstaltninger i
bestræbelsen på at højne tilfredsheden. For eksempel i form af samtaler med de
lærere, der ikke lever op til elevernes og forældrenes forventninger, så der
kan findes en forklaring på dette og en løsning på problemet.
.
9. Gule og røde kort til skolerne
Der mangler konsekvens og sanktioner over for de skoler, som ikke lever op til
de politiske fastsatte krav og til elever og forældres tilfredshed.
Venstre ønsker, at de skoler, som ikke lever op til de politiske fastsatte krav
om et højt fagligt niveau, bør sættes under et skærpet opsyn. Formår en skole
ikke at bryde den negative sociale arv og løfte alle elevgrupper, skal den have
en advarsel – et gult kort. Herefter får den to år til at rette op på
problemerne og fem år til at fjerne dem. Skolen kan eventuelt indlede et
tættere samarbejde med andre skoler efter det såkaldte "Partnerskoleprojekt".
Ved permanent lav faglig standard kan skolen i yderst konsekvens indstilles til
et rødt kort, hvilket medfører lukning. Bygningerne kan så evt. overtages af en
af de skoler i byen, der har størst succes.
10. Mere fokus på lektiehjælp
Der mangler fokus på lektielæsning i den københavnske folkeskole. Eleverne
savner respekt for lektielæsning som en naturlig del af et undervisningsforløb.
Lærerne er ikke udstyret med de nødvendige sanktionsmuligheder overfor elever, som
ikke har brugt tid på lektielæsning.
Venstre ønsker at tilføre lektieordningen på de københavnske folkeskoler flere
midler. Den enkelte lærer skal være mere opsøgende i forhold til elever, som
har brug for hjælp. Hvis eleven ikke har gjort sit hjemmearbejde, skal hun
eller han kunne pålægges en form for "eftersidning", der skal foregå i
Lektiecafeen, så hun eller han får tid, ro og hjælp til at indhente det
forsømte.
11. Skole/hjem samarbejde
En række af problemerne i den københavnske folkeskole skyldes mangel på samtale
mellem skole og hjem. Ikke mindst mellem skolen og to-sprogede elevers hjem, er
der behov for mere kontakt.
Venstre ønsker, at der afsættes midler så skolerne får sat fokus på et
frugtbart skole/hjem samarbejde. Venstre ønsker, at der hvert år kan foretages
et hjemmebesøg og en ordinær skole/hjem samtale pr. barn. Det er vigtigt, at
skolen afser tid og ressourcer til at tale med forældrene og forklare dem og
eleven, hvad skolen forventer af eleven. Elevens faglige niveau og sociale kompetencen
skal tydeliggøres for forældre og elev. Derudover er det vigtigt, at forældrene
får lejlighed til at udtrykke ønsker, forventninger og bekymringer til deres
barns udvikling og den undervisning, der gives i skolen.
12. Bonus til de lærere der formår at
bryde mønstret
Naturligvis findes der skoler og lærere i København, som gør en kæmpe indsats
for at tilvejebringe et fagligt niveau, og hvor forældre og elever er glade og
tilfredse. Imidlertid belønnes denne indsats ikke i dag.
Venstre ønsker, at de gode lærere belønnes og plejes. Det skal ske i form af en
særlig bonus, opnået på baggrund af målelige resultater. Det er altafgørende,
at de gode eksempler fremhæves og belønnes. Alle kender til den oplevelse det
er, at en helt bestemt lærer beriger ens tilværelse for resten af livet.
Skolelederen skal derfor udstyres med en særlig bonuspulje, hvor ud fra hun
eller han kan belønne de lærere, der har gjort en særlig indsats. Bonus kan
tilfalde lærere, som enten formår at holde et generelt højt niveau og til
lærere, som formår at opnå bemærkelsesværdige faglige fremskridt.
Venstre ønsker ligeledes, at skoleledere på skoler, som enten formår at holde
et generelt højt fagligt niveau eller gør bemærkelsesværdige fremskridt,
belønnes i form af en bonus.
13. Stærke ledere til København
Der savnes udsyn og fleksibilitet i ansættelsespolitikken i det københavnske
skolevæsen.
Venstre ønsker, at der på skoler med store sociale og faglige problemer
ansættes ledere, som i København eller andre steder i landet har vist særlige
evner som problemknusere. Til gengæld skal kommunen belønne disse
problemknusere i form af højere lederløn.
14. Åben skole
For mange københavnske børn og unge bruger ikke fritiden fornuftigt med de
risici, der er forbundet hermed for eksempel i form af kriminalitet.
Venstre ønsker, at den enkelte skole skal være åben om eftermiddagen. Der skal
tilbydes forskellige aktiviteter såsom formning, sløjd, billedkunst, idræt og
lektiehjælp. Alle elever skal opfordres til at benytte aktiviteterne – især de
ressourcesvage elever
15. Istandsættelse af lokaler,
skolegårde mv.
De københavnske folkeskoler er nedslidte. Undervisningslokaler, idrætsfacilitet
og omklædningsrum er uhumske og uinspirerende. Det har stor betydning for
trivsel og indlæring.
Venstre ønsker at sætte massivt ind for at komme vedligeholdsefterslæbet til
livs hurtigst muligt. Venstre ønsker, at de københavnske folkeskoler skal
renoveres. Venstre ønsker, at de københavnske folkeskoler fremstår som Danmarks
mest attraktive.
16. De nyligt vedtagne besparelser skal
trækkes tilbage
Et flertal i Borgerrepræsentationen har af besparelseshensyn fjernet en undervisningsdag
i den københavnske folkeskole. Det er ikke Venstres opfattelse, at der er behov
for mindre undervisningstid, men derimod mere. Disse besparelser er en konsekvens
af det skolesyn, der har medført Københavns Kommunes deprimerende placering i
Pisa-undersøgelsen.
Venstre ønsker derfor at disse besparelser tages af bordet.