Medlemsforslag om CASA-projekt i hele kommunen
Medlemsforslag om CASA-projekt i hele kommunen
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 12. maj 2005
Nr. 19 BR 221/05. Medlemsforslag om CASA-projekt i hele kommunen
Indstilling om, at CASA anmodes om at gennemføre et projekt på alle skoler i 4.-9. klasse om kriminalitet og chikane finansieret over kommunens pulje til uforudsete udgifter, konto 6.51.3.
(Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
(Sagen udsattes i mødet den 28. april 2005)
Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti genfremsatte følgende ændringsforslag fra behandlingen i Uddannelses- og Ungdomsudvalget:
"Forvaltningen udarbejder et forslag til handleplan for samtlige skoler i kommunen på baggrund af erfaringerne fra CASA's undersøgelse i Valby og Kgs. Enghave."
Ændringsforslaget blev forkastet
med 26 stemmer imod 21.
For stemte: A og F.
Imod stemte: B, C, O, V, V2 og Ø.
Det Radikale Venstre og Konservative stillede følgende ændringsfoslag:
"At Borgerrepræsentationen pålægger UUF inden 1. august, at forelægge et projekt for BR om gennemførelsen af en undersøgelse i alle folkeskoler i København om kriminalitet og chikane. Undersøgelsen skal være afsluttet senest den 1. november 2005. Projektet sendes i udbud til relevante aktører.
At projektet gennemføres indenfor UUFs egen ramme."
Ændringsforslagets
1. at blev forkastet med 26 stemmer imod 21.
For stemte: B, C, O, V og V2.
Imod stemte: A, F og Ø.
Ændringsforslagets 2. at var hermed bortfaldet.
Indstillingen – som anbefalet af
Økonomiudvalget – blev herefter godkendt med 25 stemmer imod 22.
For stemte: B, C, O, V og Ø.
Imod stemte: A og F.
Enhedslisten ønskede følgende bemærkning tilført beslutningsprotokollen:
"Enhedslisten stemte imod handleplanen alene fordi, det forhindrede forslaget om CASA-undersøgelsen i at komme til afstemning."