Hastighedsplan - projekter 2005 og 2006
Hastighedsplan - projekter 2005 og 2006
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 12. maj 2005
BR 285/05
Hastighedsplan - projekter 2005 og 2006
Hastighedsplan - projekter 2005 og 2006
Indstilling om, at der i overensstemmelse med "Hastighedsplan for København" etableres 40 km/t zone i fire afgrænsede områder henholdsvis i Nordvest, Østerbro og på Amager som beskrevet i nærværende indstilling, samt at der gives en anlægsbevilling på 6 mio. kr. fra Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, vejanlæg) til etablering af 40 km/t zonerne.
Det forudsættes, at Bygge- og Teknikudvalget afholder de forventede øgede driftsudgifter i forbindelse med projektet indenfor udvalgets egen ramme. Der henvises til vedlagte notat.
(Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der i overensstemmelse med "Hastighedsplan for København" etableres 40 km/t zone i fire afgrænsede områder henholdsvis i Nordvest, Østerbro og på Amager som beskrevet i nærværende indstilling
at der gives en anlægsbevilling på 6 mio. kr. fra Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, vejanlæg) til etablering af 40 km/t zonerne.
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 6. april 2005
Jens Johansen (F) stillede ændringsforslag til 1. at om, at der etableres 30 km/t zone i de nævnte afgrænsede områder.
Afstemning
|
<
td width=104 valign=top style='width:77.95pt;border:solid windowtext 1.0pt;
border-left:none;mso-border-left-alt:solid windowtext .75pt;mso-border-alt:
solid windowtext .75pt;padding:0cm 3.5pt 0cm 3.5pt'>
Imod |
Stemte ikke |
|
Søren Pind (V) |
|
X |
|
Wallait Khan (V) |
|
X |
|
Ole Hentzen (C2) |
|
X |
|
Monica Thon (B) |
|
X |
|
Kim Christensen (A) |
|
X |
|
Joan Jensen (A) |
|
X |
|
Winnie Larsen-Jensen
(A) |
|
X |
|
Karin Storgaard (O) |
|
X |
|
Jens Johansen (F) |
X |
|
|
Sven Milthers (F) |
X |
|
|
Mikkel Warming (Ø) |
X |
|
|
Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.
Indstillingen var dermed anbefalet.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog forudsættes, at Bygge- og Teknikudvalget afholder de forventede øgede driftsudgifter i forbindelse med projektet indenfor udvalgets egen ramme. Der henvises til vedlagte notat."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 26. april 2005
Anbefalet.
F tog forbehold.
Charlotte Wieth-Klitgaard (F) tilkendegav, at SF vil genfremsætte sit ændringsforslag fra Bygge- og Teknikudvalgets møde den 6. april 2005 i forbindelse med sagens behandling i Borgerrepræsentationen.
RESUME
I år 2000 færdiggjorde Vej & Park og Københavns Politi i fællesskab en hastighedsplan for Københavns Kommune. Bygge- og Teknikudvalget besluttede i januar 2001 at godkende den del af planen, der vedrører etablering af 40 km/t zoner på lokalgaderne i boligområderne.
Etablering af 40 km/t zoner i boligområder er et af virkemidlerne for at få opfyldt det overordnede mål om, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken i Københavns Kommune skal være reduceret med 40 % ved udgangen af 2012 - jævnfør Trafiksikkerhedsplan for København.
Der er på nuværende tidspunkt 40 km/t zoner i Middelalderbyen, Valby, Kongens Enghave og på ydre Østerbro. Parallelt med udarbejdelsen af nærværende projekter har forvaltningen arbejdet med trafiksaneringer i Guldbergsgade-området, hvorfor dette område opprioriteres til næste indsatsområde for 40 km/t zone. Inden udgangen af 2012 forventes 40 km/t zoner i alle Københavns Kommunes lokalgader i boligområderne.
I år 2005 foreslås etableret 40 km/t zoner i områder i NordVest, på Østerbro og på Amager. 40 km/t zonerne etableres ved skiltning samt ved etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger såsom vejbump, rundkørsler og indsnævringer. Hvor det er muligt at tilføre et grønt element, er dette indarbejdet i forslagene.
De foreslåede trafiksaneringer er vurderet til at koste 6 mio. kr., som foreslås finansieret af Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3 Vejanlæg). Midlerne er reserveret på Vej & Parks anlægsramme til formålet. Som konsekvens heraf forventes forvaltningens driftsudgifter at stige med 60.000 kr. om året.
Forvaltningen har fra starten af 2005 oprettet en liste over behandlede projekter, der påfører forvaltningen yderligere driftsomkostninger. Listen bliver løbende opdateret og vedlagt indstillinger om konkrete projekter. Forvaltningen vil forelægge den akkumulerede liste i forbindelse med hver budgetrunde, således at de øgede driftsudgifter kan indgå i budgetforhandlingerne - se bilag 15. Det foreslås, at der i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2006 afsættes en pulje på 2 mio. kr. til at dække de øgede udgifter, samt at puljebeløbet revideres årligt.
SAGSBESKRIVELSE
Erfaringer viser, at der er en klar sammenhæng mellem ændringer i bilisternes hastighed, antallet af uheld og skadernes "alvorlighed / sværhedsgrad". En sænkning af hastighedsgrænsen er derfor et virksomt middel i arbejdet med at reducere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne. En sænkning af hastighedsgrænsen i lokalgaderne fra 50 km/t til 40 km/t forventes at reducere antallet af uheld med 16% i de berørte gader.
40 km/t zonerne etableres ved at opsætte skilte med 40 km/t hastighedsbegrænsning på adgangsveje ind i områderne. Derudover vil der i nogle områder være strækninger og kryds, hvor det vil være nødvendigt at supplere med hastighedsdæmpende foranstaltninger.
I perioden frem til 2012 forventes der etableret 40 km/t zoner i alle Københavns lokalgader i boligområderne. Der er på nuværende tidspunkt etableret 40 km/t zoner i Middelalderbyen, i delområder i Valby, Kongens Enghave og Ydre Østerbro (bilag 1). Parallelt med udarbejdelsen af nærværende projekter har forvaltningen arbejdet med trafiksaneringer i Guldbergsgade-området, hvorfor dette område opprioriteres til næste indsatsområde for 40 km/t zone.
Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil
De aktuelle områder, hvor der skal etableres 40 km/t zoner i 2005, er i Nord-Vest, på Østerbro og Amager (bilag 1). Forvaltningen har dels gennemkørt områderne og dels fået foretaget hastighedsmålinger, hvilket ligger til grund for de foreslåede trafiksaneringer.
Nord-Vest
Området i Nord-Vest er afgrænset af Frederikssundsvej, Nordre Fasanvej, Hillerødgade, Borups Allé og Hulgårdsvej (bilag 2). Hulgårdsvej og Borups Allé er regionale veje, mens Frederikssundsvej og Nordre Fasanvej er fordelingsgader og Hillerødgade en bydelsgade.
Området gennemskæres af endnu en bydelsgade, Mågevej, mens de øvrige veje er lokalgader. Af lokalgaderne er hovedparten private fællesveje og enkelte offentlige veje. De private fællesveje vedligeholdes af de private ejere, mens de offentlige veje vedligeholdes af Københavns Kommune.
I henhold til "Trafik og Grøn Plan NV", som er godkendt af Bygge- og Teknikudvalget den 18. juni 2003 (BTU 308/2003), anbefales det at lade Mågevej indgå i 40 km/t zonen og sikre en hastighedssænkning på Mågevej samt parallelgaderne Vibevej og Stærevej.
Den sydlige del af kvarteret er allerede saneret flere steder, hvorfor det primært anbefales at etablere hastighedsdæmpende foranstaltninger i den nordlige del. Det gælder primært krydsene Mågevej/Ørnevej, Mågevej/Vibevej samt Vibevej og Glentevej, der også er prioriterede indsatsområder i "Trafik og Grøn Plan NV" (BTU 308/2003).
I alle tre kryds anbefales det at etablere rundkørsler, da dette er en enkel og effektiv måde at fartdæmpe de gennemkørende bilister på. Samtidig vil der blive forsøgt indarbejdet et grønt element i hver rundkørsel, der kan bidrage til områdets særlige karakter (bilag 3,4,5). Derudover anbefales det at etablere to bump på Stærevej (type 2, bilag 6).
Østerbro
Området på Østerbro er afgrænset af jernbanen i nord, Østerbrogade, Jagtvej og Lyngbyvej (bilag 7). Østerbrogade og Jagtvej er fordelingsgader, mens Lyngbyvej er en regionalvej. Området gennemskæres af bydelsgaderne Vennemindevej og Nygårdsvej, der inddeler området i mindre lokalgadeområder. Hovedparten af lokalgaderne er private fællesveje.
I henhold til "Trafik og Bymiljøplan for Østerbro" (BTU 535/2003), der blev godkendt af Bygge- og Teknikudvalget den 26. november 2003, er et af målene at skabe bedre trafiksikkerhed og hastighedsbegrænsninger i boligkvartererne. Ud over bump på særlige strækninger ønskes en grøn forbindelse ad Bryggervangen, hvor denne indgår i 40 km/t zonen.
Der er allerede trafiksaneret flere forskellige steder i området, hvorfor det anbefales at bygge videre på det allerede etablerede. Det gælder primært indsnævringer på Bryggervangen, en rundkørsel, hvor denne krydser Australiensvej (bilag 8) samt vejindsnævringer, "porte", ved indgangene til delområderne (bilag 9,10,11). På Tåsingegade anbefales det at etablere tre vejbump (type 1, bilag 6), mens det på Nygårdsvej anbefales at tilføre et enkelt bump (type 1, bilag 6).
Amager 1
Området, Amager 1, er afgrænset af Øresundsvej, Amager Strandvej, Italiensvej og Backersvej (bilag 12). Den vestlige del af Øresundsvej samt Backersvej er fordelingsgader, mens Amager Strandvej og Italiensvej har status af bydelsgader.
Området gennemskæres fra nord til syd af endnu en bydelsgade, Strandlodsvej, mens de øvrige veje er lokalgader. Alle lokalgaderne er private fællesveje.
Hovedparten af de gennemgående lokalgader er allerede trafiksanerede i dag, hvorfor det kun anbefales at tilføre enkelte foranstaltninger på Sorrentovej og Engvej (bilag 12) i form af vejbump (type 1, bilag 6).
Amager 2
Området, Amager 2, er afgrænset af Italiensvej, Amager Strandvej, Hedegårdsvej og Backersvej (bilag 13). Backersvej er fordelingsgade, mens Amager Strandvej, Italiensvej og Hedegårdsvej har status af bydelsgader.
Området gennemskæres fra nord til syd af endnu en
bydelsgade, Engvej. Ud over en enkelt gade, Wibrandsvej, er resten af gaderne
lokalgader, der alle er private fællesveje.
Flere af lokalgaderne er allerede trafiksanerede i dag, hvorfor det kun anbefales at tilføre enkelte foranstaltninger i form af vejbump (type 1, bilag 6) på den sydlige del af Sumatravej samt en rundkørsel i krydset mellem Agnetevej og Kirsten Kimers Vej (bilag 14).
Økonomi
Etableringen af de fire hastighedszoner er beregnet til at koste 6 mio. kr. som fordeler sig på følgende hovedposter:
Nord-Vest: 2.250.000,-
Østerbro: 950.000,-
Amager 1: 450.000,-
Amager 2: 850.000,-
i alt: 4.500.000,-
Uforudseelige udgifter (15%) 750.000,-
Projektering (15%) 750.000,-
I alt 6.000.000,-
Forvaltningen foreslår, at der gives en anlægsbevilling på 6 mio. kr. på Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, vejanlæg).
Der er på Vej & Parks investeringsplan sammenlagt afsat 6 mio. kr. i 2005-06 til Hastighedsplanen (4 mio. kr. i 2005 og 2 mio. kr. i 2006).
Trods etableringer på private fællesveje, hvor de private ejere har ansvaret for vedligeholdelsen, foreslås det, at forvaltningen tager ansvaret for at vedligeholde skilte samt opstribning af vejbump.
De foreslåede omlægninger vil således øge driftsudgifterne
med i alt 60.000 kr./år.
Forvaltningen har fra starten af 2005 oprettet en liste over behandlede projekter, der påfører forvaltningen yderligere driftsomkostninger. Listen bliver løbende opdateret og vedlagt indstillinger om konkrete projekter. Forvaltningen vil forelægge den akkumulerede liste i forbindelse med hver budgetrunde, således at de øgede driftsudgifter kan indgå i budgetforhandlingerne - se bilag 15. Det foreslås, at der i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2006 afsættes en pulje på 2 mio. kr. til at dække de øgede udgifter, samt at puljebeløbet revideres årligt.
Indstillingen er omfattet af BTF's positivliste for indstillinger, der skal miljøvurderes.
Indstillingen er miljøvurderet i forhold til kommunens målsætninger for Trafik.
Etablering af hastighedsbegrænsningerne i boligområderne understøtter følgende målsætninger mht. trafiksikkerhed:
"Målet for trafiksikkerheden i København er, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne inden udgangen af 2012 skal være reduceret med mindst 40 % i forhold til antallet i 1998" (Københavns Kommuneplan 2001). Et af midlerne til at nå dette mål er hastighedszoner i beboelsesområderne.
En anden målsætning mht. trafikudviklingen understøttes også af etableringen af hastighedszonerne:
"Hensigtsmæssig afvikling af den nødvendige biltrafik på de bedst egnede veje, således at befolkningen udsættes for den lavest mulige miljøbelastning." (Handlingsplan for trafikafviklingen i København 2000-2005).
Indarbejdning af beplantning, hvor dette er muligt understøtter målsætningen om det visuelle miljø:
"At skabe smukkere og mere harmoniske gader og pladser, specielt hvor mange mennesker færdes" (Trafik og Miljøplan for København, 1997).
Høring
Projekterne tager alle udgangspunkt i de Trafik- og Miljøplaner, der er gældende i de enkelte områder. Planerne er alle godkendt af Bygge- og Teknikudvalget og er udarbejdet i tæt dialog med de respektive beboergrupper og lokalråd. Derudover er de konkrete forslag forelagt og kommenteret for henholdsvis Østerbro Lokalråd, Kvarterløft Nord-Vest samt Sundbyernes Grundejerforening på Amager. Der er yderligere udsendt en pressemeddelelse i de respektive lokalaviser om, at vedlagte forslag er sendt til politisk behandling.
Københavns Politi har principgodkendt projekterne til de omtalte 40 km/t zoner under forudsætning af, at der etableres så tilstrækkelige hastighedsdæmpende foranstaltninger, at det efterfølgende viser, at mindst 85 % af bilisterne overholder hastighedsbegrænsningen på 40 km/t. Dette evalueres på baggrund af repræsentative hastighedsmålinger.
Projekterne har ikke nævneværdig betydning på antallet af parkeringspladser. Parkeringsbelastningen er ikke høj de få steder, hvor et vejbump tager et par parkeringspladser.
Vejdirektoratet er bekendt med vedtagelsen af Hastighedsplan for København, men for hvert område, hvor der skal etableres 40 km/t zoner, skal Vejdirektoratet godkende brugen af zonetavlerne. Denne godkendelse gælder for ét år ad gangen.
BILAG VEDLAGT
1: Oversigtskort, hastighedsplanprojekter generelt
2: NordVest, oversigtskort
3: NordVest, krydset Glentevej/ Vibevej
4: NordVest, krydset Ørnevej/ Vibevej
5: NordVest, krydset Ørnevej/ Mågevej
6: NordVest, vejbump
7: Østerbro, oversigtskort
8: Østerbro, rundkørsel Bryggervangen-Australiensvej, port Bryggervangen
9: Østerbro, port, Kildevældsgade/ Vennemindevej
10: Østerport, port, Landskronagade/ Vennemindevej
11: Østerbro, port, Tåsingegade/ Vennemindevej
12: Amager 1, oversigtskort
13: Amager 2, oversigtskort
14: Amager 2, rundkørsel, Kirsten Kimers Vej / Agnetevej
15: Driftsudgifter i forbindelse med projektet
Ole Bach