Garanti for realkreditlån til 7 almene boligafdelinger
Garanti for realkreditlån til 7 almene boligafdelinger
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 12. maj 2005
BR 277/05
Garanti for realkreditlån til 7 almene boligafdelinger
Garanti for realkreditlån til 7 almene
boligafdelinger
Indstilling om, at Bygge- og Teknikudvalget bemyndiges til at godkende, at der under 2. omprioriteringsrunde gennemføres forbedrings- og opretningsarbejder for 9.950.000 kr. i AKB, afdeling 1101, Sjælør Boulevard, at der gennemføres miljøforbedrende foranstaltninger samt forbedrings- og opretningsarbejder for 815.000 kr. i FSB, afdeling Hessensgården, at der gennemføres forbedringsarbejder og miljøforbedrende foranstaltninger i Lejerbo, afdeling Kongelundsvej for 24.000.000 kr., at der gennemføres miljøforbedrende foranstaltninger samt forbedringsarbejder i Lejerbo, afdeling Aldersrogade for 34.500.000 kr., og at der gennemføres miljøforbedrende foranstaltninger i Lejerbo, afd. Julius Blomsgade for 1.000.000 kr. , at Bygge- og Teknikudvalget bemyndiges til at godkende de endelige projekter og udgifterne hertil under forudsætning af, at de endelige projekter ikke afviger væsentligt fra de foreliggende, at der kan afgives kommunal garanti på op til 100 pct. af realkreditlån på maksimalt 66.510.000 kr., der optages i forbindelse med finansiering af arbejderne i de 5 afdelinger, at den tidligere under 2. omprioriteringsrunde meddelte garantiramme til FSB, afd. Prater i forbindelse med renovering af kviste m.v. udvides med 610.000 kr., samt at der afgives kommunal garanti for lån på 15.830.000 kr., der optages i forbindelse med renovering af facader i Lejerbo, afd. Bjergvænget
(Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og
Teknikudvalget over for Økonomiudvalge
t og Borgerrepræsentationen anbefaler
at Bygge- og Teknikudvalget bemyndiges til at godkende, at der under 2. omprioriteringsrunde gennemføres forbedrings- og opretningsarbejder for 9.950.000 kr. i AKB, afdeling 1101, Sjælør Boulevard, at der gennemføres miljøforbedrende foranstaltninger samt forbedrings- og opretningsarbejder for 815.000 kr. i FSB, afdeling Hessensgården, at der gennemføres forbedringsarbejder og miljøforbedrende foranstaltninger i Lejerbo, afdeling Kongelundsvej for 24.000.000 kr., at der gennemføres miljøforbedrende foranstaltninger samt forbedringsarbejder i Lejerbo, afdeling Aldersrogade for 34.500.000 kr., og at der gennemføres miljøforbedrende foranstaltninger i Lejerbo, afd. Julius Blomsgade for 1.000.000 kr.
at Bygge- og
Teknikudvalget bemyndiges til at godkende de endelige projekter og udgifterne
hertil under forudsætning af, at de endelige projekter ikke afviger væsentligt
fra de foreliggende
at der kan afgives kommunal garanti på op til 100 pct. af realkreditlån på maksimalt 66.510.000 kr., der optages i forbindelse med finansiering af arbejderne i de 5 afdelinger
at den tidligere under 2. omprioriteringsrunde meddelte garantiramme til FSB, afd. Prater i forbindelse med renovering af kviste m.v. udvides med 610.000 kr.
at der afgives kommunal garanti for lån på 15.830.000 kr., der optages i forbindelse med renovering af facader i Lejerbo, afd. Bjergvænget
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 6. april 2005
Anbefalet
Økonomiudvalgets
behandling af sagen:
På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren
ingen bemærkninger har til, at nærværende sag søges gennemført i den
foreliggende form.
RESUME
I forlængelse af Borgerrepræsentationens beslutning den 7.
december 2000 vedrørende bemyndigelse til Bygge- og Teknikudvalget om at
fremsende ansøgninger om støtte til almene boligafdelinger i København til
Landsbyggefonden, fremsættes hermed
forslag om kommunal garantistillelse i 5 afdelinger under 2. omprioriteringsrunde
i forbindelse med finansiering af byggeskade-, renoverings- og forbedringsarbejder
samt miljøforbedrende foranstaltninger, samt forøgelse af en tidligere meddelt
garanti til FSB, afd. Prater under 2. omprioriteringsrunde begrundet i en række
merudgifter.
Herudover ansøges om garanti for lån til finansiering af facadearbejder m.v. i Lejerbo, afd. Bjergvænget.
Projekterne er godkendt på afdelingsmøder i de berørte
afdelinger.
I de 5 afdelinger med
tilsammen 981 boliger omfattet af 2. omprioriteringsrunde ansøges om garanti
for realkreditlån til:
AKB, afd. 1101,
Sjælør Boulevard 267
boliger 6.195.000 kr.
FSB, afd. Hessensgården 56 boliger 815.000
kr.
Lejerbo, Afd.
Kongelundsvej 72
boliger 24.000.000
kr.
Lejerbo, afd.
Aldersrogade 554
boliger 34.500.000
kr.
Lejerbo, afd. Julius
Blomsgade 32 boliger 1.000.000 kr.
For FSB, afd.
Praters vedkommende (66 familieboliger) ansøges om udvidelse af den tidligere
under 2. omprioriteringsrunde meddelte garanti med 661.000 kr. til 3.495.000 kr.
For de af 2.
omprioriteringsrunde omfattede afdelinger vil der udover den bygningsmæssige
opretning og forbedring af friarealer m.v. typisk også ske en økonomisk
opretning.
I det omfang arbejderne
i de omhandlede afdelinger finansieres med realkreditlån har
realkreditinstituttet efter de herom gældende regler krævet op til 100 pct. kommunal
garanti.
For Lejerbo,
afdeling Bjergvænget (187 ældreboliger), der ikke er omfattet af 2.
omprioriteringsrunde, ansøges om kommunal garanti for lån på 15.830.000 kr. i
forbindelse med renovering af murværk, sålbænke, udskiftning af tagvinduer,
understrygning af tagene samt andre facaderenoveringsarbejder.
Københavns Kommunes
økonomiske engagement i sagerne består i garantistillelse for de realkreditlån,
der optages i forbindelse med finansiering af arbejderne i de enkelte
afdelinger.
De samlede kommunale garantier i de 7 afdelinger beløber sig til 82,95 mio.kr., hvoraf Landsbyggefonden regaranterer 25,64 mio. kr. for evt. tab under garantierne.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Ved en ændring i år
2000 af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger (ændringslov
404 af 31. maj 2000) blev der indført regler om særlig støtte til visse almene
afdelinger (2.omprioriteringsrunde). Den særlige støtte ydes gennem omlægning
af ældre lån, støtte i form af huslejebidrag og driftslån fra Landsbyggefonden
samt mulighed for, at kommunen kan yde tilskud, lån eller garanti for
lån eller
for lejetab. Endvidere yder Landsbyggefonden ydelsesstøtte til lån til
finansiering af de pågældende arbejder.
I mødet den 7.
december 2000 (BR 513/2000) bemyndigede Borgerrepræsentationen Bygge- og
Teknikforvaltningen til at videresende de fra boligorganisationerne modtagne
foreløbige ansøgninger med helhedsplaner til Landsbyggefonden, at godkende
de endelige ansøgninger, samt til i den forbindelse at vedstå tidligere
afgivne garantier og regarantier for realkreditlån og tillade, at
indestående kommunale lån kunne respektere omlægning af foranstående lån.
Plan &
Arkitektur havde på daværende tidspunkt modtaget 73 ansøgninger, der blev
videresendt til Landsbyggefonden, og efterfølgende er videresendt en ansøgning
fra afdeling Remisevænget Vest under Fagforeningernes Boligforening.
På baggrund af de på
landsplan modtagne ansøgninger udmeldte Landsbyggefonden i første omgang 34
boligafdelinger med i alt 7.968 boliger i København til den særlige støtte.
Efterfølgende blev udmeldt Remisevænget Vest med 266 boliger, og i forbindelse
med Erhvervs- og Boligstyrelsens/Landsbyggefondens detailgennemgang af
ansøgningerne på landsplan er der udmeldt yderligere en række afdelinger, herunder
11 afdelinger i Københavns Kommune med 2.104 boliger.
Borgerrepræsentationen
har efterfølgende godkendt fornødne lånegarantier i 12 afdelinger med tilsammen
2.466 boliger, og ansøgninger for yderligere 10-12 afdelinger (inkl.
heromhandlede indstilling) forelægges Borgerrepræsentationen her i foråret. Det
skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke nødvendigvis er behov for 100 pct.
kommunal garantistillelse i alle afdelinger.
I en del af
sagerne kan der med fordel ske omlægning af lån, men i langt den overvejende
del opnås støtten i form af huslejebidrag eller anden løbende støtte fra Landsbyggefonden.
Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke kan ske omlægning af indekslån.
For så vidt
angår huslejebidraget er i fondens regulativ fastsat, at dette udbetales med
100 pct. de første 4 år (fra 1. januar 2002). I det 5-10 år aftrappes bidraget
med 2 kr./m2 årligt, og fra det 11. år med 5 kr./m2 årligt.
For driftslån er fastsat, at lån kan henstå rente- og afdragsfrit uden
tidsbegrænsning, dog at lån kan forlanges forrentet og afdraget til fonden,
såfremt økonomien i ejendommen forbedres, herunder gennem låneomlægning eller
stigning i det generelle lejeniveau.
I de for afdelingerne
udarbejdede helhedsplaner indgår dels økonomisk opretning, dels bygningsmæssig
opretning samt forbedring af friarealer m.v.
Renoveringsarbejderne
vil blive udbudt i henhold til tilbudsindhentningsloven og om påkrævet efter
EU´s regler om udbud af bygge- og anlægsarbejder.
De bygningsmæssige foranstaltninger finansieres typisk
gennem optagelse af realkreditlån, men i de tilfælde, hvor der efter
realkreditinstituttets vurdering ikke er fornøden "friværdi" i en afdelings
ejendom, vil låneoptagelsen forudsætte en kommunal garanti for en del af eller
hele lånet.
De 7 ansøgninger
AKB, afd. 1101, Sjælør
Boulevard
Afd. Sjælør Boulevard, der er beliggende Sjælør Boulevard
71-89 m.fl. i bydelen Valby, er taget i brug i 1970 og rummer 267
familieboliger, erhvervslejemål, garager, fællesfaciliteter og 2 institutioner.
Oversigtskort er vedlagt som bilag 1.
Afdelingen blev i 2000 frikøbt for kommunens tilbagekøbsret for 18.210.000 kr., som blev finansieret ved optagelse af et realkreditlån med 100 pct. kommunal garanti.
På baggrund af helhedsplanen for afdelingen og forhandlinger herom med Landsbyggefonden påregnes gennemført renoverings- og forbedringsarbejder for 9.945.000 kr. Arbejderne omfatter fornyelse af radiatoranlæg, etablering af depotbokse samt montering af dørtelefon m.v. Varmeanlægget ændres fra enstrenget til tostrenget. Loftsrum sikres bl.a. af hensyn til brandfare, og der etableres et elektronisk låsesystem på hoved- og kælderdøre.
Plan & Arkitektur har ikke bemærkninger til arbejderne.
Arbejderne finansieres med et realkreditlån på 6.195.000 kr.
og egenfinansiering på 3.750.000 kr.
Finansiering af arbejderne vil principielt medføre en lejestigning på ca. 20 kr./m², men stigningen neutraliseres fuldt ud af den af Erhvervs- og Boligstyrelsen godkendte omlægning af indestående lån samt budgetbesparelser i øvrigt. Lejen er herefter for 2005 budgetteret til 550 kr./m².
FSB, afdeling
Hessensgården
Afd. Hessensgården, der er beliggende Holmbladsgade 82-88/Hessensgade 4-8/Polensgade 1-3 B m.fl. i bydelen Sundbyøster, er taget i brug i 1978 og rummer 48 familieboliger og 8 enkeltværelser. Oversigtskort er vedlagt som bilag 2.
På baggrund af helhedsplanen for afdelingen og forhandlinger herom med Landsbyggefonden påregnes gennemført renoverings- og forbedringsarbejder for 755.000. kr. omfattende diverse energibesparende foranstaltninger. Desuden ønskes der fornyelse af beplantning m.v. samt etablering af cykelskur for 60.000 kr.
Plan & Arkitektur har ikke bemærkninger til arbejderne.
Arbejderne finansieres med et støttet lån på 60.000 kr.
vedr. de miljøforbedrende foranstaltninger og et ustøttet lån på 755.000 kr.
vedrørende renoverings- og for-bedringsarbejderne.
Finansiering af arbejderne vil medføre en lejestigning på 14
kr., men den samtidige omlægning af lånene medfører en besparelse på 74 kr./m². Lejen er herefter for 2005 budgetteret
med 657 kr./m².
Lejerbo afdeling 88-0
Kongelundsvej
Afdelingen, der er beliggende Kongelundsvej 48 A-52 C i
bydelen Sundbyvester, er taget i brug i 1975 og rummer 72 familieboliger.
Oversigtskort er vedlagt som bilag 3.
Afdelingen blev i 2000 frikøbt for kommunens tilbagekøbsret for 8.130.000 kr., som blev finansieret ved optagelse af et realkreditlån med 100 pct. kommunal garanti.
På baggrund af helhedsplanen for afdelingen og forhandlinger herom med Landsbyggefonden påregnes gennemført byggeskade-, renoverings- og forbedringsarbejder samt miljøforbedrende arbejder for 24.000.000 kr. Arbejderne omfatter facaderenovering, delvis udskiftning af vinduer og døre, altaninddækinger, VVS-arbejder forbedring af friarealer m.v.
Lands
byggefonden har givet tilsagn om et årligt
huslejebidrag på 497.000 kr.
Plan & Arkitektur har ikke bemærkninger til projekterne.
Arbejderne finansieres dels med et støttet lån på 20.000.000
kr., dels med et ustøttet lån på 4.000.000 kr.
Lejen vil, efter finansiering af arbejderne, modregning af
huslejebidrag og omprioriteringsgevinst samt budgetreguleringer, stige fra 782
kr./m² til 813 kr./m²
Lejerbo afdeling 248-0
Aldersrogade
Afdelingen, der er beliggende Aldersrogade 30-108 m.fl. i bydelen Ydre Nørrebro, er taget i brug i 1985 og rummer 512 familieboliger og 42 ungdomsboliger. Oversigtskort er vedlagt som bilag 4.
Afdelingen blev i 2000 frikøbt for kommunens tilbagekøbsret for 35.492.000 kr., som blev finansieret ved optagelse af et realkreditlån med 100 pct. kommunal garanti.
På baggrund af helhedsplanen for afdelingen og forhandlinger herom med Landsbyggefonden påregnes gennemført miljøforbedrende arbejder for 30.000.000 kr. Arbejderne omfatter opdeling af legearealer, etablering af indgangspartier, etablering af beboerhus, renovering af materialegård, forbedring af friarealer m.v.
Herudover iværksættes forbedrings- og opretningsarbejder (vandmålere) for 4.500.000 kr.
Landsbyggefonden har givet tilsagn om et årligt huslejebidrag på 1.600.000 kr. samt et driftslån på 3.000.000 kr.
Plan & Arkitektur har ikke bemærkninger til arbejderne.
De miljøforbedrende arbejder finansieres med et støttet lån på 30.000.000 kr., øvrige arbejder med et ustøttet lån på 4.500.000 kr.
Lejen vil, efter finansiering af arbejderne og efter
modregning af huslejebidraget og driftslånet samt budgetreguleringer kunne
reduceres fra 815 kr./m² til 743 kr./m².
FSB, afdeling Prater
Borgerrepræsentationen godkendte den 11. juni 2003 (BR 291/03), at der for afd. Praters vedkommende som led i omprioriteringssagen blev stillet kommunal garanti for lån på 2.880.000 kr. til finansiering af renovering af karnapper og kviste, installation af IT/TV netværk samt mindre renoveringsarbejder.
Renovering af kviste var i skema A prissat til 1.835.000 kr.
I forbindelse med licitationen blev der fra FSB's side ønsket ændring af konstruktionen af flunkvinduer, således at det blev muligt at åbne disse og derved gøre dem nemmere at pudse, hvilket blev anset for væsentlig byggeteknisk forbedring. Merudgiften andrager 610.000 kr. Landsbyggefonden går ind for den valgte løsning, men garantikravet kan ikke rummes inden for den givne bemyndigelse, hvorfor der ansøges om, at der også ydes kommunal garanti for lån til finansiering af merudgiften.
Finansieringen af merudgifterne vil medføre en lejestigning
på ca. 5 kr./m² og lejen vil herefter være ca. 600 kr./m².
Lejerbo, afd. Julius
Blomsgade
Afdelingen der er beliggende Julius Blomsgade 20-22 i
bydelen Ydre Nørrebro, er opført i 1985-86 og rummer 32 familieboliger.
Oversigtskort er vedlagt som bilag 5.
Arbejderne omfatter forbedring af adgangsvejen og
indgangsforhold samt forbedring af det fælles anlæg med siddepladser og
legeområder for 1.000.000 kr.
Plan & Arkitektur har ikke bemærkninger til arbejderne.
Landsbyggefonden har givet tilsagn om et driftslån på 420.000 kr.
Lejen vil efter finansiering af arbejderne, modregning af
driftslånet og budgetreguleringer med i alt 155 kr./m² være 750 kr./m².
For de foran omtalte 6 afdelingers vedkommende har projekterne taget udgangspunkt i de for afdelingerne oprindeligt udarbejdede helhedsplaner, og er behandlet på og godkendt af afdelingsmøder i de berørte afdelinger.
Lejerbo, afd.
Bjergvænget
Afdelingen der er beliggende Bjergvænget/Bispebjergevej i bydelen Bispebjerg, er opført i 1940'erne og er i slutningen af 1980'erne ombygget til 187 ældreboliger.
Oversigtskort er vedlagt som bilag 6.
Afdelingen blev i 2000 frikøbt for kommunens tilbagekøbsret
for 5.137.000 kr., som blev finansieret ved optagelse af et realkreditlån med
100 pct. kommunal garanti.
Arbejderne omfatter understrygning af tage, udskiftning af tagvinduer, reparation af trappehuskviste, murværk, udskiftning af sålbænke samt en række istandsættelsesarbejder vedrørende altaner og kældertrapper for i alt godt 15.830.000 kr.
Rådgivende Ingeniørfirma Birger Lund a/s har i maj 2004
udarbejdet et dispositionsforslag for renoveringsarbejderne, bl.a. på baggrund
af en i 1999 udarbejdet tilstandsrapport.
Plan & Arkitektur har ikke særlige bemærkninger til projekterne.
Projektet er godkendt af beboerne efter afholdt urafstemning i afdelingen.
Finansiering af arbejderne vil medføre en lejestigning på ca. 83 kr./m², hvorefter lejen vil være 970 kr./m²,
Økonomi
Imødekommelse af det ansøgte medfører følgende kommunale garantier for realkreditlån:
|
Garanteret af kommunen |
Regaranteret af Landsbygefonden |
AKB, afd. 1101, Sjælør Boulevard |
6.195.000 kr. |
0 kr. |
FSB, afd.
Hessensgården |
815.000 kr. |
30.000 kr. |
Lejerbo, Afd.
Kongelundsvej |
24.000.000 kr. |
10.000.000 kr. |
Lejerbo, afd.
Aldersrogade |
34.500.000 kr. |
15.000.000 kr. |
Lejerbo, afd.
Julius Blomsgade |
1.000.000 kr. |
0 kr. |
FSB, afd. Prater |
610.000 kr. |
610.000 kr. |
Lejerbo, afd.
Bjergvænget |
15.830.000 kr. |
0 kr. |
|
82.950.000 kr. |
25.640.000 kr. |
De påkrævede kommunale garantistillelser er
eventualforpligtelser, der ikke umiddelbart belaster kommunens økonomi.
Kommunens garanti er i byggeskadesager og miljøforbedrende sager regaranteret
af Landsbyggefonden for ½-delen af det tab, der måtte lides på garantien,
hvilket også i et vist omfang gælder forbedringssagerne.
Der er efter forvaltningens vurdering tale om påkrævede og
hensigtsmæssige arbejder, der vil bringe ejendommene og friarealerne op til en
nutidig standard.
Projekterne er miljøvurderede, da sagstypen er omfattet af Bygge- og Teknikforvaltningens positivliste. Projekterne har ikke væsentlige miljømæssige påvirkninger.
Der vil i forbindelse med støttetilsagnet blive stillet krav om overholdelse af minimumskravene i pjecen "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri".
Høring
-
Andre konsekvenser
-
BILAG VEDLAGT
Bilag 1: kortbilag , AKB, afd. Sjælør Boulevard.
Bilag 2: kortbilag, FSB, afd. Hessensgården
Bilag 3 : kortbilag, Lejerbo, afd. Kongelundsvej
Bilag 4 : kortbilag, Lejerbo, afd. Aldersrogade
Bilag 5 : kortbilag, Lejerbo, afd. Julius Bloms Gade
Bilag 6 : kortbilag , Lejerbo, afd. Bjergvænget.
Jens Ole Nielsen