Forslag til Kommuneplan 2005

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 12. maj 2005

 

 

BR 267/05

Forslag til Kommuneplan 2005

Forslag til Kommuneplan 2005

 

 

Indstilling om, at forslag til Kommuneplan 2005 med Økonomiudvalgets anbefalinger vedtages som grundlag for en offentlig debat, idet forvaltningen vil fremkomme med en indstilling om endelig vedtagelse af Kommuneplan 2005 for København efter udløbet af offentlighedsfasen, at offentlighedsfasen fastsættes til fire måneder fra den 17. maj til og med den 18. september 2005, idet juli betragtes som feriemåned, at den foreslåede kommunikationsstrategi vedtages, samt at der skal afholdes 3 borgermøder om kommuneplanforslaget.

                                                                 (Økonomiudvalget)

(Sagen udsattes i mødet den 28. april 2005)

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler:

 

at forslag til Kommuneplan 2005 vedtages som grundlag for en offentlig debat, idet forvaltningen vil fremkomme med en indstilling om endelig vedtagelse af Kommuneplan 2005 for København efter udløbet af offentlighedsfasen

 

at offentlighedsfasen fastsættes til 3 måneder fra den 17. maj til og med den 18. september 2005

 

at vedtage den foreslåede kommunikationsstrategi

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. april 2005

Inger Marie Bruun -Vierø (B) stillede ændringsforslag om, at 1. afsnit på side 71 i bilag A får følgende ordlyd:

"Målet er at udvikle København som en by med høj livskvalitet og gode byrum. De fysiske rammer for byens rum skal inspirere og motivere til både aktivitet og hvile og dermed gavne københavnernes kultur- og fritidsudfoldelser. Samtidig giver udfoldelsesmulighederne grobund for at forbedre folkesundheden. Der skal sættes fokus på københavnernes muligheder for at udfolde sig uanset interesser, alder, køn og etnisk oprindelse."

 

Drøftet og udsat til næste uges møde.

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 19. april 2005

Økonomiforvaltningen havde afleveret følgende ændringsforslag og redaktionelle rettelser til mødet:

"Forslag til ændring af indstillingen om Forslag til Kommuneplan 2005

Det præciseres i indstillingens 2. at-punkt,

at offentlighedsfasen fastsættes til fire måneder fra den 17. maj til og med den 18. september 2005, idet juli betragtes som feriemåned.

 

Forslag til ændringer i bilag A og bilag B

Der foreslås følgende ændringer af Forslaget til Kommuneplan 2005 (slettet tekst er sat i parentes og ny tekst er understreget):

 

Bilag A, Hovedstruktur, Kapitel 6 om Fritid og mødesteder:

Den overordnede målsætning om "fritid og mødesteder", på side 71 øverst, ændres, som foreslået af borgmester Inger Marie Bruun-Vierø på sidste møde. Teksten bliver herefter følgende:

 

"Målet er at udvikle København som en by med høj livskvalitet og gode byrum (der danner ramme om både aktivitet og hvile.). De fysiske rammer for byens rum skal inspirere og motivere til både aktivitet og hvile og dermed gavne københavnernes kultur- og fritidsudfoldelse. Samtidig giver udfoldelsesmulighederne grobund for at forberede folkesundheden. Der skal sættes fokus på københavnernes muligheder for at udfolde sig uanset interesser, alder, køn og etnisk oprindelse.

 

Bilag A, Hovedstruktur, Kapitel 8 om Trafik og byens rum

Formuleringerne om Kørselsafgifter ændres for så vidt angår delmål, retningslinie og redegørelse:

 

Delmål (s. 89)

·        følge udviklingen på trafik- og miljøområdet for løbende at vurderenødvendigheden af at regulere biltrafikken direkte (f.eks. ved) med kørselsafgifter

 

Retningslinie om kørselsafgifter (side 92)

Der skal løbende vurderes, om det af hensyn til mobiliteten, fremkommeligheden og miljøet er nødvendigt at indføre (mere direkte reguleringer af biltrafikken, f.eks. gennem) kørselsafgifter, (for at medvirke til at dæmpe) således at den fremtidige udvikling i biltrafikken kan reguleres med hensyn til omfang, fordeling på gadenettet og fordeling over døgnet.

 

Forslag til ny tekst til redegørelsen om kørselsafgifter (side 100):

Københavns Kommune ønsker at bidrage til udviklingen af de tekniske, administrative og lovgivningsmæssige forudsætninger for indførsel af kørselsafgifter. Kørselsafgifter vil være et godt redskab til at regulere biltrafikkens omfang og fordeling, til at begrænse de miljømæssige gener som følge af biltrafikken og til at forbedre fremkommeligheden for alle trafikarter på gadenettet. Samtidigt vil provenuet fra kørselsafgifterne kunne bidrage til nødvendige forbedringer af hovedstadens infrastruktur, herunder især til forbedringer af den kollektive trafik og til forbedringer af forholdene for cykeltrafikken.

Københavns Kommune vil derfor tage initiativ til, i samarbejde med andre kommunale parter, at fortsætte og videreudvikle de forsøg med road pricing, som allerede er gennemført i samarbejde med staten, forskningsinstitutionerne og EU.

 

Bilag B, Rammer for lokalplanlægningen

Den foreslås, at bestemmelsen side 8 om en mindstegrundstørrelse på 500 m2 pr. boligenhed i B1-områder ændres, således at ordene "pr. boligenhed" udgår.

 

Baggrunden er et ønske fra Bygge- og Teknikforvaltningen.

 

Der foreslås følgende redaktionelle rettelser til Forslaget til Kommuneplan 2005:

Bilag A, Hovedstrukturen

I Hovedstrukturens kap. 8 om trafik og byens rum optræder der en retningslinie for Letbaner på side 90.

 

Afsnittet hører oprindeligt hjemme i redegørelsesdelen på side 97, hvor det vil blive indføjet igen i den redaktionelle færdiggørelse af kommuneplanforslaget til offentlig debat.

 

Bilag B, Rammer for lokalplanlægningen

Det foreslås, at den generelle rammebestemmelse i E- og J-områderne præciseres. Der indsættes følgende uddybende bemærkninger umiddelbart for afsnittet om detailhandel på side 5:

 

"E0- og J0-områder

I rammeopslagene for E- og J-områder er indført 2 nye kategorier: E0 og J0.

 

Som udgangspunkt gælder de generelle anvendelsesbestemmelser for E- og J-områder, men formålet med bestemmelserne er især - gennem en generel nedsættelse af bebyggelsesprocenten til 60 at søge de eksisterende miljøer opretholdt og at muliggøre en mere fleksibel anvendelse med bl.a. op til 40 procent af etagearealet til boligformål, knyttet til den enkelte virksomhed.

 

Livsformsanalysen viste, at dette bl.a. er et udbredt ønske i de kreative vækstmiljøer - eksempelvis grafikere, designere, kunsthåndværkere, IT-virksomheder, atelierer, studier, mindre værksteder og tegnestuer o.lign. - idet disse virksomheder typisk har en mere ukonventionel/eksperimentel måde at etablere sig på end de gængse erhvervs/industrivirksomheder.

 

Kommunen vil derfor gerne forsøgsvis søge at understøtte disse virksomheders muligheder for etablering og samtidigt sikre mulighed for mere lokalt orienterede håndværksvirksomheder o. lign. Konkret er det sket ved, at der i bydelene Ydre Østerbro, Valby, Vanløse, Bispebjerg og Sundbyøster er udpeget områder hertil.

 

Der vil ske en evaluering af bestemmelsernes funktion i løbet af planperioden."

 

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:

1.      At området "Tippen" udlægges til rekreativt område.

2.      At området "Karens Minde" udlægges til rekreativt område.

3.      At det indgår i det videre udredningsarbejde omkring placering af højhuse, at det er en forudsætning, at de bliver placeret uden for voldene (til afsnittet om byens profil)

 

Venstre stillede forslag om, at sidste sætning i afsnit 1 på s. 72, i bilag A slettes og erstattes med følgende formulering:

"Mulighederne for at anvende miljørigtige principper skal også løbende vurderes i forbindelse med renovering af eksisterende idrætsanlæg og opførelse af nye idrætsanlæg."

 

Økonomiudvalget besluttede at anbefale forvaltningens ændringsforslag med bemærkning om, at der skal stå "kørselsafgifter/bompenge" i kapitel 8 om Trafik og byens rum, samt at det i samme kapitel tilføjes, at indførsel af kørselsafgifter/bompenge kræver lovhjemmel.

 

Økonomiudvalget besluttede ligeledes at anbefale Enhedslistens ændringsforslag nr. 3 uden afstemning.

 

Der blev herefter begæret afstemning om ændringsforslag nr. 1 og nr. 2 fra Enhedslisten og Venstres ændringsforslag.

 

Udvalget stemte først om Enhedslistens ændringsforslag:

Ændringsforslag nr. 1:

For stemte 3 medlemmer: F og Ø

Imod stemte 9 medlemmer: A, B, C, O og V

Ændringsforslag nr. 1 fra Enhedslisten blev dermed forkastet.

 

Ændringsforslag nr. 2:

For stemte 3 medlemmer: F og Ø

Imod stemte 9 medlemmer: A, B, C, O og V

Ændringsforslag nr. 2 fra Enhedslisten blev dermed forkastet.

 

Venstre ændringsforslag:

For stemte 5 medlemmer: B, C og V

Imod stemte 6 medlemmer: A, F og Ø

1 medlem undlod at stemme: O

Ændringsforslaget blev dermed forkastet.

 

Indstillingen blev herefter anbefalet med en forslag om, at der skal afholdes 3 borgermøder om kommuneplanforslaget.

 

C og O tog forbehold i forhold til kørselsafgifter og bompenge.

 

 

 

RESUME

Kommuneplanrevisionen tager udgangspunkt i målsætningerne og temaer fra kommuneplanstrategien "Fremtidens København og københavnere", som Borgerrepræsentationen vedtog i marts 2004 (BR 94/04). Ved den lejlighed blev det samtidig besluttet at gennemføre en tematisk revision af kommuneplanen. Det har siden vist sig, at de udvalgte temaer, samt en opsamling af kommuneplantillæg mv. samlet set indebærer en fuldstændig revision af kommuneplanen. Det er derfor et samlet forslag til Kommuneplan 2005, der forelægges til vedtagelse.

 

Forslaget er udarbejdet i tæt samarbejde med de øvrige forvaltninger og er

opdelt i fire dele: En hovedstruktur med mål, bindende retningslinier og redegørelse. En rammedel for lokalplanlægningen. En byudviklingsstrategi for København, der tager udgangspunkt i en rækkefølgeplanlægning for byudviklingen og en analyse af de kommunaløkonomiske konsekvenser af byudviklingen og et f orslag til Valby Bydelsplan. Der er sideløbende udarbejdet en miljøvurdering af retningslinierne for trafik- og byudviklingsstrategien som første led i udviklingen af en model for fremtidige miljøvurderinger af planforslag.

 

De væsentligste ændringer i forhold til Kommuneplan 2001 ligger i en tværgående tematisering af hovedstrukturens emnekreds, der giver plads til et børn og unge- tema som noget nyt. Rækkefølgeplanlægning for byudviklingen bliver på linie med stationsnærhed og større investeringer i infrastruktur og kollektiv trafik et centralt princip for udviklingen og omdannelsen af København. Der er i forbindelse med kommuneplanrevisionen igangsat et projekt om de kommunaløkonomiske konsekvenser af byudviklingen i København. Analysen og konklusionerne herfra indgår i grundlag for prioriteringen af Københavns Kommunes indsats i omdannelsen og byudviklingen. Der er fokus på de nye væksterhverv, herunder også de kreative erhverv, og de rammebetingelser, der er forudsætningen for at udvikle København som en økonomisk bæredygtig storby. Det arbejde fortsættes i de kommende år, bl.a. i samarbejde med Miljøministeriet.

 

Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen, som skal belyse konsekvenserne af evt. ændrede trafikstøjretningslinjer. Når der foreligger en afrapportering i midten af 2005 vil det danne grundlag for en politisk beslutning om evt. ændringer af kommuneplanen på dette område. I det forelagte kommuneplanforslag er retningslinierne for trafikstøj fra Kommuneplan 2001 derfor indarbejdet i uændret form.

 

Med udgangspunkt i Borgerrepræsentationens beslutning af 6. december 2001(BR 629/01), er der udarbejdet en bydelsplan for Valby i et samarbejde mellem Økonomiudvalget og Valby lokaludvalg som en del af Kommuneplan 2005. Valby Lokaludvalg har behandlet forslaget til bydelsplan på sit møde den 14. december 2004 og har godkendt oplægget med enkelte tilføjelser

 

Planen indeholder en sammenfatning af kommunale, private og lokale ideer og ønsker til bydelens fremtidige udvikling. Planen tager udgangspunkt i de aktuelle og forventede private og offentlige investeringer, der er knyttet til bydelen. Der er ikke knyttet økonomiske midler til planen.

 

Planen og processen bag vil efterfølgende blive evalueret med henblik på en politisk beslutning om en evt. udvikling af bydelsplanlægningen i København.

 

Økonomiudvalget har fremsendt planforslaget til høring i de stående udvalg og Det rådgivende Integrationsudvalg. Bemærkningerne er opsamlet og kommenteret i en hvidbog, jf. bilag F, og forelagt Økonomiudvalget til beslutning i forbindelse med behandlingen af nærværende forslag til kommuneplan. Udvalgene har taget kommuneplanforslaget til efterretning med enkelte forslag til justeringer. Miljø- og Forsyningsudvalget har bl.a. sat fokus på sammenkædningen af udbygningen af den kollektive trafik og rækkefølgen for byudviklingen, udnyttelsesgrader, miljørigtigt byggeri, bolig- og arbejdsstedsbalance, støjretningslinjer og differentierede parkeringsnormer ved nybyggeri. Udvalget har ønsket øget fokus på bl.a. jord og grundvandsforurening i rammerne for lokalplanlægningen, samt udpegning af bl.a. egnede lokaliteter til et antal genbrugsstationer, kvartermiljøstationer og nærgenbrugsstationer. Det forelagte forslag til Kommuneplan 2005 er justeret med udgangspunkt i de fremsendte høringssvar.

 

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) forventes at vedtage forslag til Regionplan 2005 i oktober 2005. Regionplanforslaget rummer ajourføring af bl.a. tidsfølgen for byudviklingen, samt rammer for detailhandel, som er en forudsætning for vedtagelsen af kommuneplanen.

 

Offentlighedsfasen foreslås fastsat til 3 måneder fra den 17. maj til den 18. september 2005. Der foreslås en kommunikationsstrategi, som består af dels en formidlingsdel og dels en dialogdel: Kommuneplanforslaget offentliggøres i trykt form til gennemsyn og evt. erhvervelse for 100 kr., hvilket er den sædvanlige pris for publikationen. Kommuneplanen gøres tilgængeligt digitalt. Der udarbejdes en kort udgave af Hovedstrukturen til gratis omdeling til alle interesserede. Byudviklingsstrategien gøres tilgængelig i en bearbejdet form på CD - Rom for interesserede.

Dialogdelen foreslås at omfatte tre borgermøder, der er rettet mod henholdsvis organisationer, Lokalråd m.v., borgerne i Valby og sidst den brede, interesserede offentlighed. De politiske partier i Borgerrepræsentationen inviteres til at deltage i arrangementerne. Dertil kommer en hjemmeside med et debatforum.

 

SAGSBESKRIVELSE

På mødet den 7. april 2003 drøftede Økonomiudvalget processen frem mod Kommuneplan 2005. Udvalget besluttede, at der skulle ske en tematisk revision af den gældende kommuneplan. I marts 2004 vedtog Borgerrepræsentationen en kommuneplanstrategi "Fremtidens København og Københavnere" (BR nr. 94/04). I den forbindelse tiltrådte Borgerrepræsentationen Økonomiudvalgets indstilling om en tematisk revision af kommuneplanen.

 

Det har siden vist sig, at de politisk besluttede temaer i realiteten berører stort set alle de hidtidige emner i kommuneplanen. Samtidig er der behov for at ajourføre Kommuneplan 2001 på en lang række punkter, bl.a. i forhold til de tillæg til kommuneplanen, der er vedtaget siden sidste revision. Det er derfor et forslag til revision af hele kommuneplanen forelægges til Borgerrepræsentationens vedtagelse til offentlig debat.

 

HUR's regionplanlægning

På et møde den 16. december 2004 vedtog Hovedstadens Udviklingsråd at offentliggøre et forslag til Regionplan 2005 til debat. Offentlighedsfasen vil løbe fra februar til april 2005, hvorefter Udviklingsrådet behandler indkomne bemærkninger som grundlag for den endelige vedtagelse af regionplanforslaget. Det forventes at ske i oktober 2005.

 

Københavns Kommune har deltaget i det tværgående samarbejde mellem de fem enheder og HUR's administration om regionplanforslaget. Kommunen og HUR's administration har afholdt møder efter behov for løbende at koordinere udarbejdelsen af de to planforslag. Det har især været stationsnærhedsprincippets udmøntning, mulighed for en gokartbane på Vestamager, det særlige lokaliseringsområde ved Universitetsparken/Nørre Allè og detailhandelsplanlægning, der har været drøftet. På nuværende tidspunkt tegner der sig forskellige holdninger til rammer for butikker med særligt pladskrævende varegrupper, hvor Københavns Kommune ønsker en større arealmæssig ramme, og hvor HUR fastholder et begrænset fast antal butikker for Københavns Kommune.

 

Øvrige forudsætninger for kommuneplanforslaget

Kommuneplanstrategi "Fremtidens København og københavnere"

I marts 2004 vedtog Borgerrepræsentationen en strategi for fremtidens København og københavnere. Det er første gang Københavns Kommune har udarbejdet en kommuneplanstrategi med det formål at opstille de overordnede mål for byens udvikling og anvise midler til at nå målene. Strategien er blevet til i et tæt samarbejde mellem alle forvaltninger.

 

Strategien tager udgangspunkt i to pejlemærker for fremtiden:

·        København som en international by med en stærk byidentitet, og

·        København som en by med livskvalitet og et sundt bymiljø

I strategien blev 8 centrale temaer behandlet. Det drejer sig om: Den internationale by, vækst viden og kreativitet, boliger og bymiljø, den mangfolddige by, fritid og mødesteder, børn og unge, byidentitet og arkitektur, samt trafik og byens rum. Hvert tema bygger på en opsamling af ny viden og en vurdering af centrale indsatsområder i de kommende år. Kommuneplanstrategien er meget bred i sin synsvinkel og lægger op til en tværsektoriel tilgang til temaerne og indsatsområderne.

 

Kommuneplanstrategien "Fremtidens København og københavnere" blev udsendt til offentlig debat i perioden fra medio april til ultimo juni 2004. I den offentlige debat fremkom en række bemærkninger, hvoraf enkelte var rettet mod den kommende Kommuneplanrevision 2005. Det gælder bl.a. Vanløse Lokalråds ønske om, at der igangsættes en planlægning for arealerne omkring Vanløse Station og Beredskabsstyrelsens opfordring til at inddrage tryghed og sikkerhed som tema i den fysiske planlægning. Vesterbro Lokalråd og Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe peger på miljø, trafik, byrum og arkitektur som vigtige indsatsområder. Østerbro Lokalråd ønsker Indre By udvidet til at omfatte hele tætbyen, samt en omlægning af Trianglen og Hans Knudsens Plads.

 

Boligpolitikken

De seneste års boligpolitiske indsats tager udgangspunkt i "Den Boligpolitiske Strategiplan 2001 - 04", der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 13. juni 2001 (BR 297/01). Strategiplanens overordnede målsætning er at udvikle København som en alsidig boligby med et varieret udbud af boliger, som i kvalitet kan måle sig med det øvrige hovedstadsområde. Indsatsen skal give flere københavnere mulighed for at blive i byen og dermed bidrage til en bred befolkningssammensætning.

 

Den Boligpolitiske Strategiplan er under revision i et bredt samarbejde mellem Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen.

 

Den reviderede boligplan bygger videre på strategien, målene og indsatsområderne i den hidtidige boligstrategiplan. Boligplanen, der skal løbe frem til 2008 har følgende indsatsområder:

·        Skærpelse af kravene til boligstørrelser i nybyggeri, samt styrkelse af indsatsen for at fremme billigere kvalitetsboliger

·        Fremme lejlighedssammenlægninger, omdannelse af erhverv til boliger og indretning af taglejligheder

·        Videreførelse af byfornyelsesindsatsen og

·        Fortsættelse af områdefornyelsen og den boligsociale indsats

·        Etablering af flere ungdomsboliger og en bedre fordeling af disse på de enkelte bydele

·        Fortsat fremme af boliger for voksne med særligt behov

·        Modernisering af ældre- og plejeboliger

 

Forslaget til Boligplan 2005 vil blive forelagt til politisk drøftelse i foråret 2005.

 

Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004

Bygge- og Teknikforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen har i fællesskab udarbejdet et forslag til Trafik – og Miljøplan 2004 for København. Forslaget har været i offentlig høring fra juni til oktober 2004.

 

Planen bygger på hovedmålsætningen at sikre et velfungerede transportsystem til betjening af byen med en væsentlig mindre miljøpåvirkning end i dag. Det betyder, at den øgede trafikale aktivitet søges tilgodeset ved øget brug af kollektiv trafik og cykel, og at miljøproblemerne søges minimeret. denne målsætning er videreført i Kommuneplanforslag 2005.

 

Planforslaget bygger bl.a. på:

·        Forbedrede forhold for cyklister med bl.a. flere cykelstier, nye cykelruter og flere cykelparkeringspladser i det centrale byområde

·        Bedre kollektiv trafik med gennemførelse af en Metrocityring, bedre busfremkommelighed og bedre vente- og skiftefaciliteter ved stationer og busterminaler

·        Forbedret adfærd og trafiksikkerhed med bl.a. adfærdskampagner og forbedring af trafiksikkerheden

·        Fredeliggørelse af boligområder for biltrafik med bl.a. etablering af en ny vejforbindelse mellem Lyngbyvej og Nordhavnen, 40 km/t hastighedszoner og en evt. sydlig vejtunnel under havneløbet

·        Udarbejdelse af en samlet parkeringsstrategi for København

·        Nedbringelse af trafikstøjniveauet til 55 dB(A) i områder til boliger, institutioner og rekreative områder, bl.a. gennem etablering af miljøzoner, støjdæmpende asfalt, støjisolering af boliger og lokale støjhandlingsplaner

·        Udarbejdelse af en byrumshandlingsplan

 

Agenda 21-strategi for København

Agenda 21-planen tager udgangspunkt i allerede besluttede politikker, strategier og planer, der indeholder visioner for en bæredygtig udvikling i Københavns Kommune. Visionerne omsættes til konkrete målsætninger og forslag til konkrete handlinger. Den skal medvirke til, at kommunens indsats og de dispositioner, der træffes af borgere og erhvervsliv, bliver koordineret og målrettet. Der indgår flg. temaer i forslaget til Agenda 21- plan for København:

·        Bæredygtig byudvikling

·        Ressourcer

·        Miljø og sundhed

·        Forankring

·        Fej for egen dør

 

Agenda 21-strategien for København blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i begyndelsen af 2005.

 

Forslaget til Kommuneplan 2005 for København

Forslaget til Kommuneplan 2005 for København falder i fire dele:

·        Hovedstruktur med de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen og bindende retningslinier med uddybende redegørelser for hvert af Hovedstrukturens ni emner

·        Rammer for lokalplanlægningen for de enkelte dele af byen

·        Byudviklingsstrategi for København med en tilhørende analyse af de kommunaløkonomiske konsekvenser af byudviklingen

·        Forslag til Valby Bydelsplan

 

Dertil kommer et bilag, der rummer en miljøvurdering af kommuneplanforslagets målsætninger for trafik og byudviklingsstrategi.

 

Hovedstrukturen

Hovedstrukturen er bearbejdet i forhold til den gældende kommuneplan, således at den fremstår tematisk i overensstemmelse med kommuneplanstrategien "Fremtidens København og københavnere". Dog er temaet om den mangfoldige by ikke et selvstændigt tema i kommuneplanforslaget. Integration er i stedet indarbejdet i de øvrige temaer, hvor det har været relevant.

 

Kommuneplanforslaget er suppleret med et nyt tema om byens ressourcer og miljø. Det er sket for fuldstændighedens skyld, således at det fremlagte forslag til revision af hovedstrukturen fuldt ud dækker emnefeltet for hovedstrukturen i Kommuneplan 2001.

 

Indledningen tager udgangspunkt i de overordnede pejlemærker for fremtidens København, der opstilles i kommuneplanstrategien og sætter fokus på København som metropol og København som en by med livskvalitet. Der opstilles fem delmål for byens udvikling i de kommende år. Indledningen fokuserer også på København som en international by med fokus på udviklingen af øresundssamarbejdet de kommende år.

 

Indledningen er suppleret med et kort, der angiver en revideret afgrænsning af byens overordnede struktur, som til stadighed påvirkes af den igangværende omdannelse og fornyelse af både den eksisterende by og de nye byudviklingsområder. Byens funktionelle sammenhænge udvikles i disse år, og vil blive yderligere påvirket, når metroens 4. etape bliver en realitet.

 

Kap. 1 om byudviklingsstrategi erstatter kap. 1 og kap. 3 i KP 2001. Afsnittet bygger dels på en videreførelse af stationsnærhed som lokaliseringsprincip suppleret med stationerne i den planlagte Metroring, dels på en rækkefølgeplanlægning for den kommende udvikling af København. Rækkefølgeplanlægningen tager udgangspunkt i en økonomisk analyse af byudviklingens kommunaløkonomiske konsekvenser og lægger således op til en prioritering af indsatsen i de kommende års økonomiske prioritering af anlægsbudgetterne i Københavns Kommune.

 

Kap. 2 om byidentitet og arkitektur erstatter kap. 2 i KP 2001. Afsnittet rummer i hovedtræk en videreførelse af de gældende retningslinier for bybevaring og byfornyelse. Dog lægges der op til en kommende revision af retningslinierne for byprofilen i København.

 

Kap. 3 om viden, kreativitet og vækst erstatter kap. 4 i KP 2001. Afsnittet har fokus på de udviklingstræk, der kendetegner fremtidens væksterhverv. Det gælder især de kreative erhverv, som også spiller en fremtrædende rolle som et af fokusområderne for København i den erhvervspolitiske redegørelse for København, som Økonomiforvaltningen har under udarbejdelse. Det er af central betydning, at Københavns Kommune kan skabe de rammebetingelser, væksterhvervene efterspørger. Det er bl.a. kvalificeret arbejdskraft, spændende, tolerante bymiljøer og små nicher i byen, hvor byomdannelsen endnu ikke har presset huslejeniveauet op. Der tegner sig et udviklingsprojekt i de kommende år, hvor der sættes fokus på erhvervsudvikling og planlægning som grundlag for at imødekomme erhvervslivets behov.

 

Kap. 4 om detailhandel erstatter kap. 5 i KP 2001 og er en ajourføring af bestemmelserne i henhold til Kommuneplantillæg for detailhandel, som Borgerrepræsentationen vedtog endeligt på sit møde den 25.november 2004. Københavns Kommune har stillet et forslag til Regionplanforslag 2005 om udvidelsen af den eksisterende ramme for placering af butikker med særligt pladskrævende varegrupper. HUR forventes at tage stilling til dette i forbindelse med den endelige vedtagelse af regionplanforslaget i slutningen af 2005.

 

Kap. 5 om boliger og bymiljø erstatter kap. 3 i KP 2001 og bygger på den igangværende revision af Den Boligpolitiske Strategiplan fra 2001. Afsnittet er suppleret med områdefornyelse og boligsocial indsats som nye virkemidler i byfornyelsen og – omdannelsen.

 

Kap. 6 om fritid og mødesteder erstatter kap. 7 i KP 2001. Afsnittet tager udgangspunkt i de senere års udvikling i retning af at bruge byens rum som mødested og rum for organiseret og individuel fritidsudfoldelse. Afsnittet har sammenhæng med kapitel 8 om trafik og byens rum, der bl.a. omhandler byens pladser og gaderum.

 

Kap. 7 om børn og unge erstatter kap. 6 i KP 2001. Børn og unge ses her ikke kun som et spørgsmål om institutionsudbygning i relation til byudviklingen, men bygger på en mere helhedsorienteret tilgang til emnet, der givetvis vil blive mere udfoldet i d e kommende år.

 

Kap. 8 om trafik og byens rum erstatter kap. 8 i KP 2001. Afsnittet bygger på målsætningerne og indsatsområderne i den kommende Trafik- og Miljøplan 2004. Retningslinierne for parkeringsnormer ved nybyggeri er videreført. I redegørelsen uddybes problemstillingen bag den kommende revision af normerne, som Bygge- og Teknikforvaltningen har igangsat med henblik på at revidere den samlede parkeringsstrategi for København. Afsnittet er udvidet til også at omfatte retningslinier for byens pladser og gaderum.

 

Kap. 9 erstatter det tilsvarende kap. 9 i KP 2001. Afsnittet er forenklet i forhold til den gældende kommuneplans afsnit om miljø. Et af diskussionspunkterne i samarbejdet mellem forvaltningerne har været retningslinier for trafikstøj. De gældende retningslinier for støj er videreført i Kommuneplanforslaget 2005.

 

Rammer for lokalplanlægningen

Som i de tidligere kommuneplaner er rammeafsnittet opdelt i en generel del og en konkret del for de 15 bydele.

 

Den generelle del

Omfatter en nærmere beskrivelse af, hvad rammerne indeholder og betyder for den kommunale administration.

Der er udpeget 5 byomdannelsesområder efter de nye bestemmelser herom i planloven og fastsat konkrete rammer herfor, bl.a. med en tidsrækkefølge for udbygningen.

De hidtidige 8 anvendelseskategorier er opretholdt, men der er tilføjet nye bestemmelser i rammerne:

I B1-områder er mindste-grundstørrelsen nu fastsat til 500 m² pr. boligenhed, da dette skønnes at gøre administrationen af byggeønsker mere hensigtsmæssig.

For generelt at understøtte den boligpolitiske handlingsplan og hermed øge antallet af familieegnede boliger er der fastsat bestemmelser om bo-ligers helårsstatus og om mindstestørrelsen på nye boliger.

Herudover er fastlagt rammer for etablering af boliger for unge. For i de n forbindelse at lægge vægt på en hensigtsmæssig demografisk udvikling med en mere ensartet befolkningssammensætning i de enkelte bydele, er der fastsat bestemmelser om, hvor mange kollegie- og ungdomsboliger, der kan opføres i planperioden i de enkelte byområder. Det er således yderdistrikterne, der kan få tilført flest nye boliger for unge.

I Indre By er muligheden for at indrette beboelse i områder til serviceerhverv (S-områder) hævet fra 25 til 50 procent af etagearealet. Dette sker for at styrke den boligpolitiske handlingsplan og for at muliggøre et større islæt af boliger i områder med stor herlighedsværdi. Samtidig er muligheden for boliger i S-områder uden for Indre By hævet fra 10 til 15 procent af etagearealet.

For E- og J-områdernes vedkommende er der indført en ny underkategori "E0 – J0", hvor den maksimale bebyggelsesprocent er nedsat fra 110 til 60. Bestemmelsen er anvendt på enkeltområder på Østerbro, i Nordvest, Vanløse, Valby og Sundbyøster og har til formål at styrke muligheden for, at f.eks. innovative virksomheder og "kreative erhverv" kan sikres bedre etableringsvilkår. Økonomiforvaltningen vil løbende følge udviklingen på området i planperioden og foretage en evaluering af bestemmelsens betydning.

Der er i områder til offentlige anlæg – O-områderne – indført en særlig underramme for kolonihaver for at understrege betydningen af disse områder i bybilledet – Ok1 og Ok2. Forskellen på indholdet er, at Ok1-rammerne giver større bebyggelsesmuligheder og endvidere tillader overnatning i sommerhalvåret.

Der er generelt i B-, C-, S og E-områder indføjet en ny bestemmelse, der muliggør, at den tilladelige bebyggelsesprocent kan overskrides med op til 10 procent, såfremt dette areal anvendes til kulturelle formål i bred forstand, primært af publikumsorienteret art.

Endelig er bestemmelserne om detailhandel ajourført i overensstemmelse med det tillæg til Kommuneplan 2001, som Borgerrepræsentationen vedtog den 25. november 2004.

 

Bydelene

De væsentligste rammeændringer i bydelene drejer sig om udpegning af følgende 5 områder som byomdannelsesområder efter planlovens nye regler herom. Der er således bl.a. fastsat bestemmelser om tidsfølge og andre forudsætninger for udbygningen:

Indre Østerbro:

Væsentlige dele af den sydlige Nordhavn omkring Århusgade er fastlagt som et C2*-område.

Ydre Nørrebro:

Den tidligere busgaragegrund ved Ørnevej er fastlagt som et T2*-område med henblik på senere planlægning.

Vesterbro:

Dele af godsbaneterrænet – området for det fremtidige Rigsarkiv m.m. - er fastlagt som hhv. et S2*- og C2*-område.

Dele af områderne omkring Fisketorvet er fastlagt som C2*-områder og indgår i byomdannelsesområdet i Sydhavnen i Kongens Enghave bydel.

Kongens Enghave:

Arealer i Sydhavnen omkring Teglværkshavnen/Sluseholmen er fastlagt som C1*-, C2*- E1,- og E1*-områder.

Vestamager:

To områder omkring den sydlige del af Artillerivej og Lossepladsvej er fastlagt som C1*-områder.

 

Af yderligere rammeændringer kan nævnes:

Ydre Østerbro:

Et mindre E1-område ved Teglværksgade er ændret til et E0-område

Valby:

På baggrund af forslaget til helhedsplan for Valby er den tidligere F. L. Smidth-grund og arealerne syd herfor fastlagt som et C1*-område.

Arealerne øst for Gl. Køge Landevej er ændret fra J1-områder til E1-områder for at åbne mulighed for en bredere erhvervsanvendelse, mens to tidligere E1-områder ved Trekronergade er ændret til E0-områder.

For Valby Idrætspark er O2*-bestemmelsen suppleret med muligheden for i senere planlægning at opføre boliger og serviceerhverv m.v. i tilslutning til idrætsanvendelsen.

Vanløse:

Omkring Vanløse Station er et E1-område (medicinalfabrikken Ferrings ejendomme) inddraget i det tilstødende C1-område, da erhvervsfunktionerne påtænkes at ophøre.

Et mindre E1-område ved Kastanie Allé er ændret til et E0-område.

Sundbyøster:

Et større J1-område omkring Siljangade er ændret til et J0-område.

Vestamager:

I Ørestads sydlige del er rammerne rettet som konsekvens af udarbejdelsen af ændret plangrundlag for Ørestad Syd. Der er fastlagt et større C2*-område.

 

Alle tillæg til Kommuneplan 2001, der er vedtaget af Borgerrepræsentationen er indarbejdet i nærværende forslag. Det gælder også for de forslag, der er under vedtagelse eller udarbejdelse og som vil blive forelagt Borgerrepræsentationen i den nærmeste fremtid – uanset at disse formelt vil blive forelagt som tillæg til Kommuneplan 2001.

 

Forslag der udarbejdes og vedtages herefter og frem til den endelige vedtagelse og bekendtgørelse af Kommuneplan 2005 vil blive indarbejdet i den løbende proces med færdiggørelse og trykning af kommuneplanen.

Desuden er foretaget en række mindre justeringer af enkeltrammer i de 15 bydele.

 

Vedrørende samtlige ændringer af rammerne henvises til bilag H

 

Byudviklingsstrategi for København

Hæftet er en nyskabelse i forhold til den gældende Kommuneplan 2001. Her sættes fokus på mål og retningslinier for den kommende byomdannelse og -fornyelse, samt de konkrete indsatsområder i den første del af planperioden fra 2005 – 2009. Byudviklingsstrategien har rækkefølgeplanlægningen og København som en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig storby som omdrejningspunkt. De kommunaløkonomiske konsekvenser af byudviklingen er uddybet med udgangspunkt i et projekt om samme, som er gennemført af Økonomiforvaltningen i samarbejde med bl.a. Bygge- og Teknikforvaltningen.

 

Hæftet har ikke bindende karakter, men tegner et billede af de priorite-ringer, som Københavns Kommune vil lægge til grund for den kommunale indsats i de kommende år. Fokusområderne er Metroringen, omdannelsen af områder langs Ringbanen, områdefornyelse, Det Centrale Byområde, Sydhavnen, Nordhavnen og Islands Brygge Syd, Ørestad og engang i fremtiden Nordøstamager.

 

Forslag til Valby Bydelsplan

Bydelshæftet i Kommuneplan 2001 revideres ikke i denne omgang, da det blev besluttet at iværksætte et forsøg med udviklingen af bydelsplanlægningen i Københavns Kommune i forbindelse med nedsættelse af Valby Lokaludvalg.

 

Borgerrepræsentationen nedsatte den 6. december 2001(BR 629/01) et lokaludvalg i Valby i perioden 1. januar 2002 til 31. december 2005. Det fastsattes bl.a., at Lokaludvalget i samarbejde med Økonomiudvalget skulle udarbejde et forslag til bydelsplan for Valby, som en del af Kommuneplan 2005. Økonomiudvalget tiltrådte den 6. maj 2003(ØU 130/2003) efter udtalelse fra Lokaludvalget og Udvalget for Demokrati - og Serviceudvikling, en arbejdsplan for tilvejebringelse af forslag til bydelsplan udarbejdet i samarbejde mellem Økonomiforvaltningen, Valby Lokaludvalg og Bygge- og Teknikforvaltningen. Arbejdsplanen har bl.a. fokus på dialog og lokale fysiske forhold. Projektet skal desuden pege på metoder til udvikling af samarbejdet mellem bydele og kommunen. Bydelsplanen skal således fokusere på områder, hvor investorer/det offentlige viser interesse for at indgå i nye projekter.

 

Udarbejdelse af planforslaget

Udarbejdelse af en bydelsplan for Valby er foregået i et tværgående samarbejde mellem Valby Lokaludvalg, lokale interessenter, investorer og forvaltningerne i Københavns Kommune. Valby Lokaludvalg er binde-

leddet til bydelens borgere og skal sikre en dialog mellem bydelens borgere og Borgerrepræsentationen.

 

Planforslaget tager udgangspunkt i, at de aktuelle og forventelige investeringer, der er knyttet til bydelen fra privat og offentlig side, kan bruges som løftestang til at skabe en helhedsorienteret udvikling af bydelen, hvor gammelt og nyt sammentænkes.

I planen sættes der fokus på erhvervsomdannelsen langs Gammel Køge Landevej. I de eksisterende bolig- og erhvervsområder lægger planen op til nænsomme fornyelser og en styrkelse af kvarterne og deres indbyrdes sammenhæng.

Langs banerne ligger forskellige typer af restarealer. Her ønskes der rum for en anden natur og andre typer af byliv. Desuden ligger planen op til, at der på længere sigt etableres et net af stier og aktivitetsbånd, hvor legepladser og bevægelsesaktiviteter m.v. indgår og bidrager til at binde bydelens boligkvarterer, mødesteder og parker sammen.

Det fremgår endvidere af planforslaget, at Københavns Kommunes hovedindsats i den kommende planperiode forventes at koncentrere sig om realisering af de allerede igangsatte projekter på FL. Smidths tidligere erhvervsarealer, omkring Torveporten og projektet for et Vandkulturhus i Valby Idrætspark.

 

Forslaget til Valby Bydelsplan har ikke tilknyttet økonomi eller lovmæssige kompetencer.

 

Processen

Fra slutningen af 2003 frem til august 2004 har projektet haft fokus på dialog og borgerinddragelse. I perioden har der været afholdt en række forskellige aktiviteter, som alle har drejet sig om at involvere og samarbejde med lokale borgere m.fl. Projektets første faser afrundes med udgivelse af en debatavis: "Oplæg til debat om bydelsplan for Valby"(ØU 149 - 2004) en opsamling af Valby borgernes ideer og visioner for Valbys udvikling. Debatavisen blev husstandsomdelt i bydelen og blev fulgt op af en række offentlige debatmøder som optakt til udarbejdelse af forslag til bydelsplan for Valby.

Sideløbende med den lokale debat i Valby blev debatavisen sendt til intern høring i forvaltningerne. 

Processens anden fase fra september – december 2004 koncentrerede sig om at udarbejde et forslag til Valby Bydelsplan med afsæt i debatavisen, den offentlige debat og forvaltningernes kommentarer. Det første udkast til forslag til bydelsplan er drøftet på et offentligt seminar i Valby oktober 2004.

Alle møder og arrangementer har været offentlige og har været annonceret i lokalpressen, i den husstandsomdelte debatavis, på en udstilling på Valby Kulturdage og på hjemmesiden. Der har været afholdt 14 offentlige arrangementer, hvor der til hvert enkelt møde har deltaget mellem 25 og 40 personer. Planforslaget har været sendt i høring i forvaltningerne og i Valby Lokaludvalg. Kommentarer og bemærkninger fra høringen er indarbejdet i det fremlagte planforslag.

 

Valby Lokaludvalg har drøftet et forslag til bydelsplan for Valby på sit møde den 14. december og har godkendt forslaget med enkelte tilføj elser.

 

Det videre forløb

Valby Bydelsplan er udarbejdet som et forsøgsprojekt. Bydelsplanen og processen vil blive evalueret, når Københavns Borgerrepræsentaton endeligt har godkendt Kommuneplan 2005. Resultatet af evalueringen vil blive forelagt Borgerrepræsentationen og indeholde vurderinger og kommentarer fra Valby Lokaludvalg og Kommunen.

 

Miljøvurdering af trafik og byudviklingsstrategi i Kommuneplanforslaget 2005

Folketinget har vedtaget lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer. Loven har som formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af de planer og programmer, hvis gennemførelse kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Det vurderes Kommuneplanforslag 2005 at være.

 

Udarbejdelsen kommuneplanforslaget blev igangsat før loven blev vedtaget. Derfor har Københavns Kommune ikke pligt til at udarbejde en miljøvurdering, men har alligevel valgt at gøre dette ud fra et ønske om at påbegynde udviklingen af en model for de fremtidige miljøvurderinger af planer.

 

Den i bilag D fremlagte miljøvurdering er udarbejdet af Bygge- og teknikforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen i fællesskab og omfatter dele af kommuneplanforslaget. Miljøvurderingen opfylder således ikke lovens krav til indholdet. Vurderingen beskæftiger sig heller ikke med alternativer. Miljøvurderingen behandler de problemstillinger, som efter forvaltningernes fælles opfattelse vil påvirke miljøet i Københavns Kommune i en ikke uvæsentlig grad, nemlig trafik og byudviklingsmuligheder.

 

Miljøvurderingen viser, at realiseringen af byudviklingens udbygningsmuligheder vil påvirke miljøet. Det er især den øgede trafik, der skaber de miljømæssige gener. Det kan til dels afbødes ved bl.a. at anvende stationsnærhed som lokaliseringsprincip og fremme af god kollektiv trafikbetjening af de nye byområder. Trafikmålsætningerne og retningslinierne vurderes i det store hele at have en positiv miljømæssig indvirkning, idet mange af retningslinierne sigter på at modvirke trafikkens negative konsekvenser.

 

Hvidbog om høringen af de stående udvalg

Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 18. januar 2005 at fremsende forslaget til Kommuneplan 2005 til behandling i de stående udvalg, samt Integrationsudvalget.

 

Hovedparten af høringssvarene tager kommuneplanforslaget til efterretning med enkelte forslag til justeringer. Bygge- og Teknikudvalget foreslår en række suppleringer af indholdet ud over de emner, der allerede indgår i forslaget, som f.eks. retningslinjer for den overordnede erhvervsstruktur, voksne og ældre og København som turist-, event - og fritidsby. Udvalget fremfører ønsker til den videre planlægning. Det gælder f.eks. en konkret udmøntning af stationsnærhedsprincippet i Rammerne for lokalplanlægning. Retningslinjer for lokalisering af master mv. Udvalget kommenterer behovet for en mellemliggende bydels- og kvarterplanlægning i Københavns Kommune.

 

Miljø- og Forsyningsudvalget fokuserede bl.a. på forudsætningerne for byens vækst – herunder tæthed og bolig-arbejdsstedsbalance, stationsnærhedsprincippet og koblingen mellem byudvikling og kollektiv trafikforsyning. Udvalget påpeger behovet for retningslinjer for miljørigtigt byggeri og arkitektur, lokaliseringsmuligheder for genbrugsstationer og behovet for at revidere parkeringsnormer ved nybyggeri.

 

Økonomiudvalget behandlede høringssvarene på sit møde den 12.april 2005. Jvf. Bilag F og G.

 

Forslag til Kommunikationsstrategi

I henhold til Planlovens § 24 skal Borgerrepræsentationen efter vedtagelse af et planforslag offentliggøre det med en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. til planforslaget. Det er overladt til planmyndigheden at beslutte, hvordan det skal ske.

 

Forslaget til Kommuneplan 2005 skal offentliggøres i overensstemmelse med planlovens krav og hidtidig praksis. Offentlighedsfasen fastsættes til 3 måneder fra den 17. maj til den 18. september 2005.

 

Kommuneplanforslaget annonceres i dagspressen og lokalaviser, samt fremlægges på biblioteker, medborgerhuse, i Københavnerinformation, hvor den kan købes for 100 kr. Hertil kommer udsendelsen af forslaget til ministerier, styrelser, andre offentlige myndigheder, organisationer m.v. med frist for evt. bemærkninger og indsigelser.

 

Den digitale kommuneplan

Som led i udviklingen af kommuneplanforslaget er den gjort digital og vil fremover kunne anvendes af borgere og professionelle brugere via Københavns Kommunes hjemmeside. Der bliver mulighed for at søge på kommuneplanen gennem en geografisk nøgle, som vil øge materialets tilgængelighed for borgerne i bred forstand. Der arbejdes på at gøre Internet-adgangen tilgængelig ved offentlighedsfasens start.

 

Tilrettelæggelse af den offentlige debat:

Kommuneplanforslag 2005 introducerer en nytænkning af kommuneplanen, og denne nytænkning foreslås afspejlet i tilrettelæggelse af den kommende offentlighedsfase. Det overordnede mål er at skabe grundlag for en fremadrettet debat med københavnerne om den fleksibilitet og de muligheder, som kommuneplanforslagets overordnede rammer giver for byens udvikling og københavnernes udfoldelsesmuligheder.

 

Der udvikles en spændende og tilgængelig hjemmeside, som løbende opdateres med nyheder og et debatforum, hvor borgerne kan stille spørgsmål til og komme med kommentere på kommuneplanforslaget.

 

Kommuneplan 2005 sætter to pejlemærker for København:

·     &nb sp;  København som metropol

·        København med livskvalitet

 

København som metropol forfølges og formidles med en CD-Rom, som behandler Københavns byudvikling og således skaber øget opmærksomhed om Københavns udvikling til en international storby. Målgruppen er internationale forbindelser, investorer, arkitekter og planlæggere, grundejere m.v.

 

København med livskvalitet forfølges gennem udarbejdelse af en kort udgave af kommuneplanforslagets hovedstruktur. Den korte udgave vil fokusere på byen med livskvalitet, og målgruppen er den brede gruppe af interesserede københavnere. Publikationen udleveres gratis på Københavnerinformation, biblioteker, medborgerhuse m.v. Dertil foreslås tre

borgermøder, hvor de politiske partier i Borgerrepræsentationen inviteres til at deltage:

·        Et borgermøde for alle relevante organisationer, foreninger og lokalråd m.v.

·        Som opfølgning på Valby Bydelsplan afholdes et borgermøde i Valby

·        Et borgermøde for alle interesserede københavnere 

 

Borgermødet for alle

Som forberedelse afholdes fire temamøder. Her inviteres mellem 15 og 20 borgere og professionelle til at udfolde ideer til at konkretisere og udfylde rammerne i kommuneplanforslaget de kommende år. Tanken er, at disse møder skal medvirke til en målretning og kvalificering af selve borgermødet. Dette forløb tilrettelægges og afholdes i samarbejde med et konsulentfirma.

 

De fire temamøder ledes af en udpeget formand, som skal styre og videreformidle resultaterne. Det foreslås, at de fire temaer er:

*København for børnefamilier

*Den kreative by – sammenspillet mellem erhverv, kultur- og fritidsbyen

*København som boligby

*Byens liv og arkitektur

 

I perioden mellem temamøderne og det store borgermøde vil resultaterne fra temamøderne redigeres og omsættes til forskellige former for 3D-animationer, som kan anvendes til i forhold til pressen og fungere som optakt til det store borgermøde. Der vil i samme periode og op til borgermødet blive kørt en aktiv presse-strategi.

 

Umiddelbart inden borgermødet vil resultaterne fra temamøderne blive udstillet. Borgermødet vil have to paneler bestående af dels formændene fra de fire temamøder dels politikere. Resultaterne fra temamøderne vil danne udgangspunkt for debatten.

 

Tidsplanen

Forslaget til Kommuneplan 2005 behandles i Borgerrepræsentationen den 28. april 2005 med henblik på vedtagelse til offentliggørelse. Offentlighedsfasen foreslås gennemført i perioden fra den 17. maj til den 18. september.

Efter offentlighedsfasens udløb behandler Økonomiudvalget en hvidbog for den offentlige debat, samt et revideret forslag til Kommuneplan 2005 med henblik på at anbefale Borgerrepræsentationen at vedtage Kommuneplan 2005 endeligt. Det skal ske inden udgangen af 2005.

 

ØKONOMI

Den foreslåede kommunikationsstrategi for den offentlige debat beløber sig til 1,7 mio.kr. Der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets budget, bevillingen Økonomisk Forvaltning, drift. funktion 6.51.1 (Kommuneplan).

Det er en forudsætning for gennemførelsen af kommunikationsstrategien med disse omkostninger, at Borgerrepræsentationen tiltræder overførelsessagen om mindreforbrug i 2004 til budget 2005.

 

MILJØVURDERING

Der er udarbejdet en særskilt miljøvurdering af dele af kommuneplanforslaget i et samarbejde mellem Bygge- og Teknikforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen. Forslaget til Miljøvurderingen er vedlagt som bilag E.

 

HØRING

Forslaget til Kommuneplan 2005 har været sendt til høring i de stående udvalg, samt Det rådgivende Integrationsudvalg. Høringssvarene og Økonomiforvaltningens bemærkninger hertil fremgår af bilag F.

 

BILAG

Bilag A: Forslag til Hovedstruktur for Kommuneplan 2005

Bilag B. Forslag til Rammedel for Kommuneplan 2005

Bilag C: Forslag til Byudviklingsstrategi for København 2005

Bilag D. Miljøvurdering af retningslinier i Kommuneplan 2005

Bilag E: Forslag til Bydelsplan for Valby

Bilag F: Hvidbog over høring af de stående udvalg

Bilag G: Økonomiforvaltningens forslag til justeringer

Bilag H: Kort over samtlige forslag til ændringer af rammerne

 

 

Paul Sax Møller    /    Holger Bisgaard