Mødedato: 12.05.2005, kl. 17:30

Studietur til Paris for Sundheds- og Omsorgsudvalget den 29. - 31. maj 2005

Studietur til Paris for Sundheds- og Omsorgsudvalget den 29. - 31. maj 2005

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 12. maj 2005

 

 

BR 288/05

Studietur til Paris for Sundheds- og Omsorgsudvalget den 29. - 31. maj 2005

Studietur til Paris for Sundheds- og Omsorgsudvalget den 29. - 31. maj 2005

 

 

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen anmoder Sundheds- og Omsorgsudvalgets medlemmer om at deltage i udvalgets studietur til Paris i perioden fra den 29. til den 31. maj 2005.

                      (Borgmesteren for Sundhedsforvaltningen)

 

 

INDSTILLING

Jeg indstiller,

 

at Borgerrepræsentationen anmoder Sundheds- og Omsorgsudvalgets medlemmer om at deltage i udvalgets studietur til Paris i perioden fra den 29. til den 31. maj 2005.

 

 

RESUME

Sundheds- og Omsorgsudvalget har planlagt en studietur til Paris fra den 29. – 31. maj 2005. Formålene med besøget er,

 

at få et indblik i det sundhedspolitiske og –økonomiske arbejde, som OECD varetager. Det vil bl.a. handle om OEDC´s tilbagevendende opgørelser af middellevetiden i medlemslandene, samarbejde og arbejdsdeling mellem primær og sekundær sundhedstjeneste og økonomiske analyser af sundhedssektoren,

 

at få et indblik i, hvordan man i Frankrig tilrettelægger ældreomsorg og primær sundhedstjeneste gennem et besøg på et ældrecenter/geriatrisk center, samt i et sundhedscenter.

 

En forudsætning for betaling af udgiftsgodtgørelse samt eventuel erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til udvalgets medlemmer er, at Borgerrepræsentationen anmoder udvalgets medlemmer om at deltage i studieturen, jf. lov om kommunernes styrelse, § 16, stk. 5 og 10, og Borgerrepræsentationens beslutning af 5. september 2002 (BR 461/02).

 

SAGSBESKRIVELSE

Sundheds- og Omsorgsudvalget har planlagt en studietur til Paris fra den 29. – 31. maj 2005. Formålene med besøget er,

 

at få et indblik i det sundhedspolitiske og –økonomiske arbejde, som OECD varetager. Det vil bl.a. handle om OEDC´s tilbagevendende opgørelser af middellevetiden i medlemslandene, samarbejde og arbejdsdeling mellem primær og sekundær sundhedstjeneste og økonomiske analyser af sundhedssektoren,

 

at få et indblik i, hvordan man i Frankrig tilrettelægger ældreomsorg og primær sundhedstjeneste gennem et besøg på et ældrecenter/geriatrisk center, samt i et sundhedscenter.

 

Det endelige program for studieturen er endnu ikke fastlagt, hvilket vil ske i samarbejde med den danske ambassade i Paris.

 

Udbetalingen af udgiftsgodtgørelse samt eventuel erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til deltagerne fra Sundheds- og Omsorgsudvalget kan kun ske, hvis Borgerrepræsentationen anmoder Sundheds- og Omsorgsudvalgets medlemmer om at deltage i studieturen, jf. lov om kommunerne styrelse, § 16, stk. 5 og 10. Herudover henvises til Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 5. september 2002.

 

Jeg indstiller derfor, at Borgerrepræsentationen anmoder Sundheds- og Omsorgsudvalget om at tage på studietur til Paris i nævnte periode.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Sundheds- og Omsorgsudvalgets positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Udgifterne til studieturen afholdes inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme.

 

HØRING

Der er ikke foretaget høring

 

 

BILAG

Ingen

 

 

Inger Marie Bruun-Vierø

 

 

Til top