Revisionsprotokollat - Administrationsaftalen mellem De Gamles By og KAB
Revisionsprotokollat - Administrationsaftalen mellem De Gamles By og KAB
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 12. maj 2005
BR 280/05
Revisionsprotokollat - Administrationsaftalen mellem De Gamles By og KAB
Revisionsprotokollat - Administrationsaftalen
mellem De Gamles By og KAB
Indstilling om, at Borgerrepræsentationen tager Sundheds- og Omsorgsudvalgets besvarelse af revisionsprotokollatet til efterretning.
(Sundheds- og Omsorgsudvalget)
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter Revisionsdirektoratets
Revisionsprotokollat nr. 3/2004 - Administrationsaftalen mellem De Gamles By og
KAB,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at indstillingen fremsendes
til Revisionsdirektoratet som Sundheds- og Omsorgsudvalgets besvarelse af
revisionsprotokollatet,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget videresender sagen til
Borgerrepræsentationen med henblik på at Sundheds- og Omsorgsudvalgets
besvarelse tages til efterretning.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 21. april 2005
Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte at indstillingen sendes til Revisionsdirektoratet som Sundheds- og Omsorgsudvalgets besvarelse af revisionsprotokollatet og at sagen videresendes til Borgerrepræsentationen.
RESUME
Overborgmester Lars Engberg og medlem af
Sundheds- og Omsorgsudvalget Jens Johansen opfordrede i december 2004
Revisionsudvalget til at undersøge en række forhold vedrørende
Sundhedsforvaltningens administrationsaftale med KAB om administration af
lejemålene mv. i De Gamles Bys plejehjem. Anmodningen om undersøgelsen fremkom
i forlængelse af KAB's varsling af betydelige huslejestigninger over for
beboerne i De Gamles By (DGB).
På den baggrund har Revisionsdirektoratet
udarbejdet revisionsprotokollat nr. 3/2004 om Administrationsaftalen mellem DGB
og KAB. Protokollatet er fremsendt til Sundhedsforvaltningen den 8. april 2005.
Protokollatets hovedkonklusioner er, at
Revisionsdirektoratet ikke finder, at der er grundlag for at komme med
bemærkninger for så vidt angår de 3 borgmestre.
Revisionsdirektoratet finder det dog "stærkt
beklageligt", at Sundhedsforvaltningen ikke har overholdt forskrifterne i
Indkøbshåndbogen og ikke sendte 1996-aftalen i EU-udbud.
Herudover finder Revisionsdirektoratet det
"beklageligt", at Sundhedsforvaltningen ikke allerede i slutningen af 2004
sendte en ny administrationsaftale i udbud.
Endelig fremkommer Revisionsdirektoratet med
en anbefaling om, at der generelt i Københavns Kommune overvejes en opstramning
af sagsbehandlingsreglerne.
Sundhedsforvaltningen konstaterer, at
Revisionsdirektoratets undersøgelse ikke afdækker nye problemstillinger i
forhold til det beskrevne i Sundhedsforvaltningens egen interne redegørelse fra
december 2004.
Sundhedsforvaltningen tager
Revisionsdirektoratets revisionsprotokollat til efterretning, og har noteret
sig den rejste kritik og de anførte anbefalinger vedrørende forvaltningens
håndtering af aftalegrundlaget med KAB om administration af lejemålene mv. i De
Gamles By.
SAGSBESKRIVELSE
Overborgmester Lars Engberg og medlem af
Sundheds- og Omsorgsudvalget Jens Johansen opfordrede i december 2004
Revisionsudvalget til at undersøge en række forhold vedrørende
Sundhedsforvaltningens administrationsaftale med KAB om administration af
lejemålene mv. i De Gamles Bys plejehjem. Anmodningen om undersøgelsen fremkom
i forlængelse af KAB's varsling af betydelige huslejestigninger over for
beboerne i De Gamles By (DGB) og de i forlængelse heraf stillede spørgsmål til
det aftalegrundlag, der var mellem Sundhedsforvaltningen og KAB.
Undersøgelsen er den første i en række af 3
undersøgelser, som Revisionsdirektoratet skal foretage på området inden for
kontrakter. Undersøgelse nr. 2 omhandler kontrakter på plejehjemsområdet.
Revisionsdirektoratet har afgrænset området til kun at omhandle kontrakter over
125.000 kr. i årlig udgift. Denne undersøgelse forventes færdig omkring 1.
juli
2005.
Samme beløbsramme har Revisionsdirektoratet
fastsat i den 3. undersøgelse, der omhandler kontrakter i hele Københavns
Kommune. Denne undersøgelse er ikke påbegyndt endnu.
Revisionsdirektoratets undersøgelse
vedrørende KAB (undersøgelse nr. 1) har 3 hovedelementer:
·
Aftaleindgåelserne
i 1993, 1994 og 1996 mellem DGB og KAB om ejendomsadministration samt
efterfølgende drøftelser mellem kommunen og KAB
·
Det
politiske ansvar for sundhedsborgmestrene: Lars Engberg, Peter Martinussen og
Inger Marie Bruun-Vierø
·
Habiliteten
for Lars Engberg i forbindelse med kommunens aftaleindgåelse med KAB i
ovennævnte år.
Revisionsdirektoratet er kommet med følgende
bemærkninger til de 3 hovedelementer:
KAB's ejendomsadministration
For så vidt angår valg af KAB har
Revisionsdirektoratet konstateret, at kommunen for så vidt angår den første
aftale i 1993 ikke var forpligtet til at gennemføre EU-udbud, og at kommunens
Indkøbshåndbog synes at være overholdt.
For så vidt angår den anden aftale i 1994
konstaterer Revisionsdirektoratet, at den ikke skulle have været i EU-udbud, da
den ikke oversteg tærskelværdien på ca. 1,6 mio. kr. Derimod burde
Sundhedsdirektoratet have indhentet flere tilbud i overensstemmelse med
anvisningerne i kommunens Indkøbshåndbog.
For så vidt angår aftalen fra 1996
konstaterer Revisionsdirektoratet, at aftalen burde have været i offentligt
EU-udbud, da kontraktsummen efter revisionens beregning udgjorde ca. 2,1 mio. kr.
Det politiske ansvar for sundhedsborgmestrene
For så vidt angår Lars Engberg og Inger Marie
Bruun-Vierø er Revisionsdirektoratet af den opfattelse, at deres
opgavevaretagelse ikke giver anledning til bemærkninger.
Med hensyn til Lars Engbergs habilitet
konstaterer Revisionsdirektoratet, at Lars Engberg ikke har truffet afgørelser
eller deltaget i afgørelser i forvaltningslovens forstand, hvor spørgsmålet om
habilitet kunne være relevant.
Revisionsdirektoratet bemærker, at der ikke
under Peter Martinussen blev behandlet sager i relation til
administrationsaftalerne mellem Københavns Kommune og KAB
Sundhedsforvaltningen rolle
Revisionsdirektoratet finder det "stærkt
beklageligt", at Sundhedsforvaltningen ikke synes at have overholdt
forskrifterne i kommunens Indkøbshåndbog i 1994 og ikke sendte aftalen i
EU-udbud i 1996.
Endvidere finder Revisionsdirektoratet det
"beklageligt", at forvaltningen ikke allerede i slutningen af 2004 sendte en ny
administrationsaftale i udbud.
Anbefalinger
På baggrund af det ovenfor nævnte er
Revisionsdirektoratet fremkommet med en anbefaling om, at der generelt i
Københavns Kommune e
r behov for at overveje en stramning af
sagsbehandlingsreglerne. Det er revisionens holdning, at der synes at være
behov for overordnende rammer og retningslinier, som både sikrer en forsvarlig
og sikker administration til opfyldelse af gældende lovgivning og samtidig tilgodeser
personalepolitikken.
Revisionsdirektoratet anfører i anbefalingen,
at der allerede er gjort meget, men at en udbygning synes nødvendig.
Sundhedsforvaltningens kommentarer
Sundhedsforvaltningen tager
Revisionsdirektoratets revisionsprotokollat til efterretning, og har noteret
sig den rejste kritik og de anførte anbefalinger vedrørende forvaltningens
håndtering af aftalegrundlaget med KAB om administration af lejemålene mv. i De
Gamles By.
Forvaltningen har konstateret, at
Revisionsdirektoratets protokollat ikke har afdækket problemstillinger udover,
hvad der fremgår af Sundhedsforvaltningens interne redegørelse, som blev
forelagt for Sundheds- og Omsorgsudvalget i december 2004.
Endelig deltager Sundhedsforvaltningen gerne
i et kommende arbejde med at udarbejde opstrammede sagsbehandlingsregler
generelt for Københavns Kommune.
Det bemærkes endvidere, at der er indgået
aftale med advokatfirmaet Nielsen & Thomsen om at bistå
Sundhedsforvaltningen i at udbyde administrationsaftalen i De Gamles By.
Udbudsforretningen af administrationsaftalen gennemføres i samarbejde med Den
Fælleskommunale Ejendomsenhed, som pr. 1. januar 2006 overtager ansvaret for
bygninger. Den nye administrationsaftale forventes at kunne træde i kraft med
virkning fra den 1. januar 2006.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af
Sundhedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
Revisionsprotokollat nr. 3/2004 af 8. april
2004.
Jesper Fisker
/Lau
Svendsen-Tune