Mødedato: 12.05.2005, kl. 17:30

Anlægsbevilling til puljer til afhjælpende foranstaltninger, ekstraarbejder og planlægning på skoleområdet

Anlægsbevilling til puljer til afhjælpende foranstaltninger, ekstraarbejder og planlægning på skoleområdet

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 12. maj 2005

 

 

BR 215/05

Anlægsbevilling til puljer til afhjælpende foranstaltninger, ekstraarbejder og planlægning på skoleområdet

Anlægsbevilling til puljer til afhjælpende foranstaltninger, ekstraarbejder og planlægning på skoleområdet

 

 

Indstilling om, at der gives en anlægsbevilling til en pulje på 5,0 mio. kr. til afhjælpende foranstaltninger på folkeskoleområdet. Der anvises dækning for udgiften på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005 konto 3.01.3, rådighedsbeløb for folkeskoler, at der gives en anlægsbevilling  til en pulje på 5,0 mio. kr. til ekstra-/restarbejder, som led i gennemførelse a f anlægsprojekter på folkeskole og specialskoleområdet. Der anvises dækning på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005 konto 3.01.3, rådighedsbeløb for Folkeskoler, samt at           der gives anlægsbevilling til en pulje på 1 mio. kr. til diverse planlægningsopgaver og strukturanalyser. Der anvises dækning på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005 konto 3.01.3, rådighedsbeløb for Folkeskoler.

                                                                 (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

(Sagen udsattes i mødet den 28. april 2005)

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller,

 

at      der gives en anlægsbevilling til en pulje på 5,0 mio. kr. til afhjælpende foranstaltninger på folkeskoleområdet. Der anvises dækning for udgiften på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005 konto 3.01.3, rådighedsbeløb for folkeskoler

 

at      der gives en anlægsbevilling  til en pulje på 5,0 mio. kr. til ekstra-/restarbejder, som led i gennemførelse af anlægsprojekter på folkeskole og specialskoleområdet. Der anvises dækning på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005 konto 3.01.3, rådighedsbeløb for Folkeskoler

 

at      der gives anlægsbevilling til en pulje på 1 mio. kr. til diverse planlægningsopgaver og strukturanalyser. Der anvises dækning på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005 konto 3.01.3, rådighedsbeløb for Folkeskoler

 

 

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 2. marts 2005

 

Indstillingen blev godkendt.

 

 

Økonomiudvalgets behandling af sagen:

På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form.

 

 

RESUME

 

I lighed med tidligere år søges om en pulje til afhjælpende foranstaltninger på skoleområdet på 5 mio. kr. og en pulje på 5 mio. kr. til ekstraarbejder på folkeskole- og specialskoleområdet. Endvidere søges om en pulje til planlægningsopgaver og strukturanalyser. Alle puljer indgår i den reviderede Udbygningsoversigt, som en del af Børneplanen, og alle tre puljer er  tilsvarende blevet anvendt i de tidligere år.

 

Alle tre puljer skal bruges til at afhjælpe kapacitetsproblemer i skoleåret 2005/06.

 

Forvaltningen vil i lighed med tidligere år over for Uddannelses- og Ungdomsudvalget redegøre for brugen af puljerne til ekstraarbejder og afhjælpende foranstaltninger.

 

Det forventes, at alle arbejder udføres i 2005. Arbejderne vil blive drøftet og udført efter aftale med de enkelte skoler og institutioner.

 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

 

Pulje til afhjælpende foranstaltninger på folkeskoleområdet

Puljen på 5 mio. kr. skal anvendes til afhjælpning af akutte kapacitetsproblemer i skoleåret 2005/06 på de skoler, som har det største kapacitetsunderskud, og hvor der på grund af manglende anlægsøkonomi eller af andre årsager ikke tidligere har været mulighed for at igangsætte en egentlig udbygning.

 

De afhjælpende foranstaltninger vil så vidt muligt blive gennemført som arbejder, der alligevel senere skulle have været udført som led i skolernes helhedsplaner, men der vil også være nogle skoler, hvor man er tvunget til at leje sig midlertidigt ind i lokaler, indtil der bliver bygget ny og permanent kapacitet. Endvidere vil puljen blive brugt på skoler, hvor der er behov for mindre ændringer af de fysiske rammer som led i gennemførelsen af en søskendegarantien, jf. udvalgets beslutning på mødet den 9. februar 2005 om klassedannelse i forbindelse med søskendehensyn på folkeskoler i skoleåret 2005/06 (U 225/04).

 

Der foreligger p.t. ikke konkrete projektforslag til brugen af puljen, men puljen vil primært blive brugt til afhjælpende foranstaltninger på de skoler, der i forhold til indskrivningen til det kommende skoleår, har kapacitetsunderskud. Det drejer sig bl.a. om Sølvgades Skole, Jagtvejens Skole, Enghave Plads Skole og en række skoler på Østerbro.

 

Det foreslås, at forvaltningen i lighed med tidligere år i slutningen af året redegør over for udvalget for brugen af puljerne.

 

 

Pulje til ekstraarbejder

I lighed med tidligere år søges en pulje på 5 mio. kr. til mindre ekstraarbejder til imødekommelse af rimelige mindre ønsker fra skolerne og til at undgå uhensigtsmæssige besparelser på de enkelte skoler primært i forbindelse med afslutningen af igangværende anlægsprojekter/handleplaner. Hertil kommer eventuelle udgifter til etablering af nye børnehaveklasser (inventar og mindre byggearbejder) på skoler uden for udbygningsoversigten (Børneplanen).

 

På baggrund af de tidligere års erfaringer vurderer forvaltningen, at en sådan pulje er et hensigtsmæssigt og smidigt redskab i forbindelse med gennemførelse af større anlægsprojekter.

 

Som følge af et voksende antal anlægsprojekter på specialskoleområdet foreslås, at puljen til ekstraarbejder i lighed med sidste år også omfatter specialskoleprojekter.

 

Det foreslås, at forvaltningen i lighed med tidligere år i slutningen af året redegør for brugen af puljerne over for udvalget.

 

Pulje til planlægningsopgaver og strukturanalyse

I Udbygningsoversigten for 2004-07 (Børneplanen) er der i 2005 afsat et samlet beløb på 1,0 mio. kr. til planlægning af kommende anlægsopgaver. Der er tale om forskellige planlægningsopgaver, som i væsentligt omfang er knyttet til indpasning og etablering af skole- og institutionsforsyningen i nye større boligområder. Planerne for disse boligområder er i forskellige faser, hvilket selvsagt har indvirkning på skole- og institutionsplanlægningens karakter. På indeværende tidspunkt er der behov for at iværksætte planlægningsopgaver på følgende områder:

 

1.      Sydhavn – endelig fastlæggelse af skolestruktur, placering m.v. herunder eventuel indpasning af et Aqua Science Center

2.      Ørestad – samlet skolestruktur for Ørestad, herunder fastlæggelse af første etape, placering m.v.

3.      Nordhavn, herunder Øster Gasværksgrunden

4.      Østamager

 

Hertil kommer mindre projekter vedrørende

 

1.      Eventuel etablering af en idrætsskole

2.      Ændring af skolestruktur på Nørrebro (blandt andre Sjællandsgades Skole og Stevnsgades Skole og eventuelt Jagtvejens Skole) og muligvis på Indre Østerbro (Øster Farimagsgades Skole)

3.      Planlægningsarbejder i forbindelse med omlægning af fritidshjem til førskole-institutioner (Børneplanen), herunder opdatering af basismateriale

 

Flere af planlægningsopgaverne skal gennemføres i tæt samarbejde med andre forvaltninger, herunder kommune- og lokalplanmyndigheder m.fl. På indeværende tidspunkt er det derfor vanskeligt at fastlægge en konkret oversigt over ressourceforbruget ved den enkelte planlægningsopgave.

 

På denne baggrund søges om en samlet anlægsbevilling på 1,0 mio. kr.

 

 

Fælles for alle tre puljer

 

Puljerne og deres finansiering indgår i Børneplanen.

 

Det forventes, at alle arbejder udføres i 2005. Arbejderne vil blive drøftet og udført efter aftale med de enkelte skoler og institutioner.

 

 

Økonomi

 

Alle beløb er opgivet ved byggeindeks 104,8 (forventet middelindeks for 2005).

 

De samlede udgifter til puljen til afhjælpende foranstaltninger på folkeskoleområdet  er 5,0 mio. kr. Udgiften forventes anvendt i 2005. Der anvises dækning på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005 konto 3.01.3, rådighedsbeløb for Folkeskoler.

 

De samlede udgifter til puljen til ekstraarbejder på skole- og specialskoleområdet er  5,0 mio. kr. Udgiften forventes anvendt i 2005. Der anvises dækning på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005 konto 3.01.3, rådighedsbeløb for Folkeskoler.

 

De samlede udgifter til pulje til planlægningsopgaver og strukturanalyse er 1,0 mio. kr. Udgiften forventes anvendt i 2005. Der anvises dækning på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005 konto 3.01.3, rådighedsbeløb for Folkeskoler.

 

  

Miljøvurdering

 

Sagstypen er omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes. I forbindelse med  realiseringen af de mange projekter, som puljerne for afhjælpende foranstaltninger og ekstraarbejder forventes at omfatte, vil forvaltningen bestræbe sig på at opfylde retningslinierne i Københavns Kommunes Miljøorienterede Byfornyelse.

 

 

Høring

 

Projekterne vedrørende afhjælpende foranstaltninger vil blive udført i samarbejde med skolerne og institutionerne.

 

 

BILAG VEDLAGT

 

Ingen

 

 

 

                                            Peter Rasmussen

                                                                                       Henrik Jøhnk

 

Til top