Ideoplæg, idræts- og kulturfaciliteter i Ørestad
Ideoplæg, idræts- og kulturfaciliteter i Ørestad
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 12. maj 2005
BR 269/05
Ideoplæg, idræts- og kulturfaciliteter i Ørestad
Ideoplæg, idræts- og kulturfaciliteter i Ørestad
Indstilling om, at
Borgerrepræsentationen tager 'Ideoplæg, idræts- og kulturfaciliteter i Ørestad"
til efterretning, samt at
ideoplægget indgår som afsæt og inspiration for det videre planlægnings- og udviklingsarbejde
for Ørestad.
Det præciseres, at redegørelsen udelukkende tages til efterretning, og at en evt. udmøntning af hele eller dele af ideoplæggets elementer og de hermed forbundne kommunale merudgifter, indgår i den samlede prioritering af kommunens økonomi i forbindelse med budgetforhandlingerne de kommende år.
(Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og
Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,
at Borgerrepræsentationen tager 'Ideoplæg, idræts- og kulturfaciliteter
i Ørestad" til efterretning
at ideoplægget indgår som afsæt og inspiration for det videre
planlægnings- og udviklingsarbejde for Ørestad.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 31. marts 2005
Indstillingen blev tiltrådt.
Økonomiforvaltningen
indstiller:
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det præciseres, at redegørelsen udelukkende tages til efterretning, og at en evt. udmøntning af hele eller dele af ideoplæggets elementer og de hermed forbundne kommunale merudgifter, indgår i den samlede prioritering af kommunens økonomi i forbindelse med budgetforhandlingerne de kommende år".
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 19. april 2005
Anbefalet.
RESUME
I samarbejde med
Ørestadsselskabet og Lokale- og Anlægsfonden har Kultur- og
Fritidsforvaltningen udarbejdet et ideoplæg for idræts- og kulturfaciliteter i
Ørestad.
Idéoplægget
forelægges med henblik på at indgå i det videre planlægnings- og udviklingsarbejde
for Ørestad, herunder de kommende års budgetdrøftelser.
Det anbefales, at Københavns Kommune og
Ørestadsselskabet snarest iværksætter konkrete projekter, som fremmer idræts-
og kulturlivet i Ørestad. Målet er at udnytte Ørestads unikke potentiale for at
skabe righoldige idræts- og kulturmuligheder.
Da idræts- og
kulturprojekterne skal være identitetsskabende for bydelen og bl.a. servicere
de lokale arbejdspladser, skal mulighederne for privat medfinansiering undersøges.
SAGSBESKRIVELSE
Kultur- og
Fritidsforvaltningen har i samarbejde med Ørestadsselskabet og Lokale- og
Anlægsfonden udarbejdet vedlagte ideoplæg for idræts- og kulturfaciliteter i
Ørestad (bilag 1). Baggrunden er, at Ørestad som ny bydel skaber en unik
mulighed for at indarbejde idræts- og kulturlivet på en strukturelt og indholdsmæssigt
gennemtænkt måde.
Idéoplægget indgår
som afsæt og inspiration for det videre planlægnings- og udviklingsarbejde for
Ørestad. Det forelægges med henblik med henblik på at indgå i de kommende års
budgetdrøftelser.
Ideoplægget består
af følgende tre dele:
Del 1: Introduktion, resumé og anbefalinger
Del 2: Overblik og vision
Del 3: Forslag til initiativer
Anbefalinger
Det anbefales, at Københavns Kommune og
Ørestadsselskabet snarest iværksætter konkrete projekter, som fremmer idræts-
og kulturlivet i Ørestad. Målet er at tænke idræt ind i byudviklingen så
tidligt som muligt.
Idrætsbilledet i Ørestad skal rumme anlæg som
træningshuse, multifunktionelt vand- og idrætscenter og mere traditionelle
idrætsanlæg som f.eks. 20 x 40 meter baner. Centralt er det imidlertid, at
selve byrummet tænkes og ses som en facilitet.
Byrummet i Ørestad skal sætte gode rammer for
udfoldelse af "hverdagskulturen". Mere iøjnefaldende kulturfaciliteter som
f.eks. DRs koncertsal suppleres derfor af rum for blandt andet drama,
brætspil, sang og dans.
Da idræts- og kulturprojekterne skal være
identitetsskabende for bydelen og bl.a. servicere de lokale arbejdspladser,
skal mulighederne for privat medfinansiering undersøges.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og
Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Indstillingen har
ingen økonomiske konsekvenser.
BILAG
1. Ideoplæg, idræts- og
kulturfaciliteter i Ørestad.
Carsten Haurum
/