Udpegning af 5 BR-medlemmer til Borgerrådgiverudvalget (særligt udvalg i henhold til § 17, stk. 4 i lov om kommunernes styrelse)
Udpegning af 5 BR-medlemmer til Borgerrådgiverudvalget (særligt udvalg i henhold til § 17, stk. 4 i lov om kommunernes styrelse)
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 12. januar 2006
BR 21/06
Udpegning af 5 BR-medlemmer til Borgerrådgiverudvalget (særligt udvalg i henhold til § 17, stk. 4 i lov om kommunernes styrelse)
Udpegning af 5 BR-medlemmer til Borgerrådgiverudvalget
(særligt udvalg i henhold til § 17, stk. 4 i lov om kommunernes styrelse)
Indstilling om, at der for indeværende valgperiode udpeges 5 af forsamlingens medlemmer - som ikke samtidig må borgmestre - til Borgerrådgiverudvalget, samt at overborgmesteren bemyndiges til at modtage navnene.
(Borgerrådgiveren)
INDSTILLING
Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrepræsentationen,
at der for indeværende valgperiode udpeges 5 af forsamlingens medlemmer - som ikke samtidig må borgmestre - til Borgerrådgiverudvalget
at overborgmesteren bemyndiges til at modtage navnene
RESUME
I forbindelse med beslutning om etablering af Borgerrådgiveren (BR 586/03) vedtog Borgerrepræsent ationen, at der i medfør af lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 4, skulle nedsættes et særligt udvalg kaldet Borgerrådgiverudvalget.
Borgerrådgiverudvalget består af 5 medlemmer af Borgerrepræsentationen som ikke samtidig må borgmestre. Medlemmerne udpeges af partierne efter forholdstal, dvs. d´Hondts metode anvendt på de enkelte partier (kandidatlister).
SAGSBESKRIVELSE
I forbindelse med beslutning om etablering af Borgerrådgiveren (BR 586/03) vedtog Borgerrepræsentationen, at der i medfør af lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 4, skulle nedsættes et særligt udvalg kaldet Borgerrådgiverudvalget.
Borgerrådgiverudvalget har ifølge sit kommissorium følgende opgaver:
· at følge Borgerrådgiverens virksomhed
· at behandle Borgerrådgiverens årsberetning inden forelæggelse for Borgerrepræsentationen
· at tilrettelægge og følge op på evalueringen af funktionen i 2006
· at afgive indstilling til Borgerrepræsentationen i relation til ansættelse og afskedigelse af Borgerrådgiveren
Af hensyn til uafhængigheden er Borgerrådgiverudvalget forankret direkte under Borgerrepræsentationen.
Borgerrådgiverudvalget består af 5 medlemmer af Borgerrepræsentationen som ikke samtidig må borgmestre. Medlemmerne udpeges af partierne efter forholdstal, dvs. d´Hondts metode anvendt på de enkelte partier (kandidatlister).
Det følger af udvalgets forretningsorden, at formanden for Borgerrepræsentationen indkalder udvalget til dets konstituerende møde, hvor udvalget vælger formand og næstformand ved almindeligt flertalsvalg af og blandt udvalgets medlemmer.
Sekretariatsbetjening af udvalget varetages af Borgerrådgiveren.
Der ydes ikke særskilt vederlag for medlemskab i et særligt udvalg.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
BILAG
-
/